fremtid

Bæredygtige dæk: Fremtidens bildæk produceres af mælkebøtter

bæredygtige dæk

Bæredygtighed er over alles læber for tiden og har nu også gjort sit indtog i dækbranchen. Continental vil i fremtiden anvende fremavlede russiske mælkebøtter til at fremstille naturgummi til sine bæredygtige dæk. Men hvordan kan det overhovedet lade sig gøre? Det kigger jeg nærmere på her.

bæredygtige dæk

Udviklingsproktet ”Taraxagum”

Vi kender dem alle sammen, de gule, langstilkede sommerblomster, som pryder vores haver derhjemme. I Rusland indeholder rødderne på de meget robuste mælkebøtter et højt indhold af latexsaft med gode egenskaber til produktion af naturgummi. Denne naturgummi er genial til produktion af eksempelvis bildæk og cykeldæk.

Russisk mælkebøtterod
Russisk mælkebøtterod med et højt indhold af latexsaft som skal bruges til produktion af naturgummi

For at se klimaændringerne i øjnene og for at ruste sig til en mere bæredygtig fremtid har Continental i de sidste år fokuseret på at arbejde med udviklingen af deres teknikker, så de kan producere mere klimavenligt og bidrage til den grønne omstilling. Et udviklingsprojekt, som Continental har lavet i samarbejde med blandt andet University of Münster.

Læs også: Dine madvarer bliver for gamle – det samme gør dine bildæk

”Klimaændringerne er en realitet i hele verden. Hos Continental har vi i mange år arbejdet med udviklingen af vores teknikker, så vi kan producere mere bæredygtigt og bidrage til den grønne omstilling. Derfor er vi glade for, at der nu ses nogle fysiske resultater af forskningen i Taraxagum,” fortæller adm. direktør Georg Nielsen hos Continental Dæk Danmark A/S. 

Det færdige resultat af et bildæk fremstillet af bla. russiske mælkebøtter

Taraxagum-forskningsprojektet har allerede vist, at mælkebøttegummiet har mindst ligeså god ydelse som konventionelt udvundet naturgummi. Forskere og teknikkere har derfor allerede produceret flere testpartier af dæk på det tyske laboratorium Taraxagum Lab Aklam til blandt andet personbiler og transportsektoren. Man afventer egentlig bare en endelig igangsættelse.

Investering i fremtiden

Continental regner med at sende den første serie på markedet inden for de kommende år. De tror så meget på projektet, at de har investeret 35 millioner kr. i et forskningsanlæg – udelukkende til fremstilling af gummi fra de russiske mælkebøtter.  

”De store investeringer afspejler, at Continental prioriterer udviklingen af fremtidens miljøvenlige og intelligente dæk højt, og at vores ingeniører og teknikere sammen med vores samarbejdspartnere arbejder på højtryk for at gøre gummiproduktionen mere bæredygtig”, lyder det fra Georg Nielsen.

Læs mere på Continenals egen hjemmeside

Adm. direktør for Continental Danmark, Georg Nielsen

Denne artikel er skrevet i samarbejde med Continental Danmark og Lindskov Communication

Continental: Hannoveraner-hesten er vores varemærke

Ædel, velproportioneret, en naturlig balance og elegante & elastiske bevægelser er bare nogle af de ord, som beskriver den meget smukke hesterace: hannoveraneren. Men hvad har det med Continental dæk at gøre? Det har vi hos Kvindernes Bilmagasin sat os for at undersøge.

Hannoveraneren er i hesteverdenen kendt som en typisk ride- eller konkurrence hest. Hannoveraneren er en race, som stammer fra Hannover i Tyskland og er i dag en af de mest udbredte hesteracer i verden. Det er en meget klog hest, og den har en styrke og bygning som gør den ideel til konkurrence, hvad enten det drejer sig om dressur, spring eller jagtridning.

Historien om hannoveraneren
Hannoveraneren blev fremavlet helt tilbage i 1735 af den engelske konge Georg II, som også var kurfyrste i Hannover. Han byggede et statsstutteri i Celle for at ændre hannoveraneren fra krigshest til lettere landbrugs- eller kørehest. Dette blev en succes og gjorde hannoveraneren til en populær kørehest.


Den tyske by Hannover’s Våbenskjold

 

Continentals logo
For at finde ud af hvor hesten dukker op i Continental’s logo, skal vi skrue tiden tilbage til den engelske konge Georg II’s tid hvor Hannover var fuld af industri, og der var gang i forretningslivet. Gummiproduktionen var på sit højeste, og Continental havde for alvor gang i produktionen. Selvom vi i dag kender Continental som den primære leverandør af dæk, så blev man dengang inspireret af Hannover’s våbenskjold, som forestillede en stødende Hannoveraner. Med hannoveraner-hesten, som er muskuløs, klog og har et godt sind, ønskede Continental at associere sig med begreber som styrke og klogskab, der var nogle af firmaets fineste værdier dengang, og endda er det den dag i dag.



Logoerne’s udseende op igennem tiden

 

Logoet dengang –  til i dag
Op igennem tiden har logoet ikke ændret sig ret meget, hvilket sender et signal om at virksomheden står ved sit logo og at den historiske DNA er bevaret gennem tiden. Samtidig er det et tegn på at medarbejderne er stolte af at være en del af Continental. Og brand identiteten har de i den grad formået at bevare – jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at der tales om ”dæk” når jeg ser Continental’s gule logo med den stejlende hest.

En enkelt lille ændring i designet lavede man dog i 2013 ved at fjerne det runde udtryk og opfandt sloganet “The Future in Motion”, der symboliserer “ansvar og styrke”.  Og ”ansvar og styrke” er helt klart begreber som koncernen arbejder ud fra i dag. Man har nemlig store ambitioner for fremtiden – med sin såkaldte ”Vision Zero-plan” arbejder man henimod ”Safe & Dynamic Driving” og en fremtid med nul trafikulykker.  

Sikke en dejlig tryg fremtid vi går i møde!

 


Continental’s logo i dag

 

 

FEMALE DRIVERS CLUB

Female Drivers Club er en relationsskabende og personligt udviklende netværksklub for kvinder. Der vil være spændende oplevelser med stærke bilbrands, inspirerende foredrag, og masser af goodies og hygge! Skriv dig op allerede i dag, så hører du mere.