tryghed

Bilforsikring Guide: Alt hvad du skal vide

Når du skal købe bil, er det lovpligtigt at tegne en forsikring. Men hvilken bilforsikring er den rigtige for dig? Hvad er ansvarsforsikring? Og hvad er kasko? Hvornår skal jeg tegne hvad? Du får svar på det hele i denne bilforsikring guide. Det kan være lettere forvirrende at navigere rundt i forsikringsjunglen og derfor har vi sat os for at undersøge sagen.

Bilforsikring Guide

Den typiske bilforsikring
Ordet bilforsikring er et paraply-begreb, som består af flere forskellige typer forsikringer, hvilket typisk er den lovpligtige ansvarsforsikring samt en kaskoforsikring. Derudover kan en bilforsikring også indeholde andre forsikringstyper såsom vejhjælp eller glasforsikring. Hvis du er på udkig efter en ny bilforsikring, kan du besøge https://www.samlino.dk/bilforsikring, som artiklen er udarbejdet i samarbejde med, hvor du kan sammenligne udbydernes tilbud. På den måde får du den bedste bilforsikring guide til at træffe det bedste valg.

Ansvarsforsikringen er lovpligtig, men hvad dækker denne forsikring? Grundlæggende er det den mest enkle form for bilforsikring, du kan få. En ansvarsforsikring dækker, hvis du forårsager skade på andre mennesker og deres ejendele samt køretøj i forbindelse med en trafikulykke. Med andre ord dækker forsikringen dit ansvar i tilfælde af, at du bliver erstatningsansvarlig – hvoraf navnet stammer.

En kaskoforsikring er derimod valgfri, og dermed indgår denne forsikringstype i kategorien ”tilkøbsforsikringer”. Selvom det er en valgfri tilkøbsforsikring, så er denne også typisk en del af danskernes bilforsikring. Dette skyldes, at en kaskoforsikring dækker de skader, som påføres din egen bil og dens dele, hvis uheldet skulle være ude. Dertil dækker kaskoforsikringen også andre elementer herunder tyveri, hærværk eller brand. Mange tilkøber altså denne forsikring for at dække sin egen bil. Du kan dog også nøjes med at købe en delkaskoforsikring, som kun dækker, hvis skaderne på din bil ikke sker under kørsel, for eksempel når bilen er parkeret. Se flere Tips & Tricks.

Læs også: Andelen af kvindelige bilkøbere er steget

Andre tilkøbsforsikringer
Selvom en kombination af en ansvars- og kaskoforsikring er blandt de mest populære versioner af bilforsikringer, findes der som tidligere nævnt også mange andre tilkøbsforsikringer. Disse er blandt andet glasforsikring, førerforsikring, vejhjælp og endda friskadeforsikring.

En glasforsikring dækker bilens glaselementer såsom ruderne, spejlene og lygterne. Du vil være dækket, hvis din bil bliver udsat for hærværk eller indbrud samt i tilfælde af stenslag. Inden du anskaffer denne tilkøbsforsikring, skal du undersøge, om førnævnte allerede er dækket ind via din kaskoforsikring – og hvordan.

Hvis du er ude for en såkaldt soloulykke, altså en ulykke hvor du alene er involveret, er du oftest ikke dækket ind. Gennem en førerforsikring er det dig som fører, der er dækket, såfremt du kommer til skade.

Vejhjælp/autohjælp er et begreb, som dækker over flere forskellige ting, men grundlæggende giver forsikringen dig gratis hjælp og assistance, hvis du uheldigvis skulle havne et sted, hvor du ikke har mulighed for at transportere bilen til et værksted eller dit hjem.

Sidst vil vi nævne friskadeforsikringen, som giver dig mulighed for ikke at betale din selvrisiko ved bestemte skader herunder tyveri, brand og hvis genstande falder ned på din bil og derved bliver beskadiget.
Vi håber du kan bruge denne bilforsikring guide til at finde frem til den bedste forsikring til dine behov.

Sådan udregner forsikringsselskaberne prisen på din bilforsikring
Når du er på udkig efter en ny bilforsikring, er det vigtigt at vide, hvordan forskellige aspekter kan påvirke prisen. Der er mange forskellige elementer, som forsikringsselskaberne tager højde for, når de beregner bilforsikringsprisen.

Forsikringsselskaberne er interesserede i blandt andet din alder og anciennitet samt kørselsbehov og adresse. Det som regel gælde, at hvis du er meget ung, så vil du blive tilbudt en dyrere forsikring, da risikoen for en skade, er større fordi, du ikke har særlig stor erfaring. Ancienniteten bygger på din skadeshistorik og i takt med, at du kører sikkert og skadesfrit, vil du opbygge anciennitet og formentlig blive tilbudt en billigere bilforsikring, fordi du kører sikkert. Din bopæl spiller også en rolle, da det typisk er sådan, at der sker flere små skader i byen, men større skader på lande- og motorveje. Derfor vil bilforsikringsprisen typisk stige, hvis du bor i byen. Dertil er risikoen for tyveri og hærværk også en faktor, der øger prisen på bilforsikringen i byerne. Ligeledes vil prisen stige, hvis du har et stort, årligt kørselsbehov, da du befinder dig længere tid på vejene og igen øger risikoen.

Du skal også huske, at din selvrisiko påvirker prisen på bilforsikringen. Typisk vil højere selvrisiko medføre en lavere pris på forsikringen og omvendt, da du påtager dig derved en større økonomisk risiko.

I forhold til bilen ser forsikringsselskaberne på prisen og alderen samt størrelsen og motoren. Hvis prisen på din bil er høj, vil reservedele og værkstedsbesøg normalt også være dyre, hvilket øger prisen. Ligeledes vil bilforsikringsprisen stige, hvis det er en ældre bil, da den typisk har flere værkstedsbesøg end en nyere. Bilens størrelse er tvetydig, da forsikringsselskaberne skelner mellem motorstørrelse og den fysiske størrelse. Yderligere kan prisen på din bilforsikring falde, hvis du har en større bil, da denne typisk er mere sikker i tilfælde af en trafikulykke. Hvis bilen derimod har en stor motor, vil bilforsikringen som regel stige, da forsikringsselskaberne ofte forbinder en større motor med en øget risiko for ulykker.

Prisen på en bilforsikring afhænger altså af, hvor stor risiko der er for, at du er involveret i en trafikulykke eller får skader, og hvor høje udgifterne er heraf. Det vil sige, at desto højere risiko og udgifter desto dyrere vil din bilforsikring blive. Det er derfor vigtigt at holde tungen lige i munden, når du er på udkig efter en ny bilforsikring – sørg derfor at undersøge dine muligheder, og hvad du har behov for.
Vi håber du kunne bruge denne bilforsikring guide til at finde den bedste forsikring til dine behov.

Denne artikel er skrevet i samarbejde med Samlino.dk

Continental: Tak fordi du passer på min familie

Når jeg hører navnet Continental, tænker jeg altid på bildæk. Men Continental er MEGET mere end det. Alt lige fra naturgummi fra den russiske mælkebøtte til cykeldæk og elektroniske sikkerhedssystemer til knapperne i din bil. Jeg har dykket ned i koncernen for at blive klogere.

Forleden dag besøgte jeg Continentals hovedkontor i Brøndby. Og som altid, når jeg skal på besøg et sted, har jeg en eller anden forestilling om, hvad der venter mig. Men hos Continental blev jeg ret overrasket. Når man bliver budt indenfor hos Continental i Brøndby, er det første, man møder, en cykel. Og det er ikke bare en almindelig cykel – neej, det er en cykel med konstruerede løbesko som cykeldæk. Et meget spøjst syn – “man kan godt cykle på den“, blev det pointeret af Continetals medarbejdere. Jeg forestiller mig, at det må være en rigtig hoppetur at cykle på den.

Faktisk var det noget af en øjenåbner at blive introduceret til organisationen, Continental. For med min fortid i bilbranchen, hvor jeg har siddet og solgt masser af Continental dæk til bilerne, havde jeg ikke den fjerneste ide om, at dæk salget faktisk kun udgør 26% af Continentals samlede omsætning.

For mig har Continental altid været = dæk. Men hvad laver koncernen så ellers?

Continental laver utrolig mange forskellige ting. De laver alt lige fra gummi til transportbånd, airbags og chassier (bilens skelet), teknologi til motorer, interiør til bilerne (instrumentbordet og knapper), og så bruger de meget energi på at udvikle sikkerhedssystemer til bilerne, så du og din familie kan føle dig tryg på vejene.

Der, hvor jeg blev aller mest overrasket var, da jeg fandt ud af, hvor meget sikkerhedsudstyr Continental laver. Stort set alt det sikkerudstyr vi kender i dag, står Continental bag. Kører du i en nyere bil, kender du helt sikker til “Emergency Brake assist” – altså den funktion, hvor bilen selv går ind og laver en opbremsning, hvis der sker noget pludseligt. ”Adaptive Cruise control”, hvor bilen selv hæver og sænker farten, afhængig af den forankørende – og “Blind spot assist”, som oftest er en lille gul lampe, der lyser i sidespejlet, når der ligger en bil i din blinde vinkel.

Så uden du overhovedet er klar over det, er der helt sikkert rigtig meget udstyr Continental har været inde over i den bil, du kører i i dag.

I denne elegante video møder du Dummy – han lever sit liv farligt, når han illustrerer “Emergency Brake Assist”. PS. Han lever endnu!

Da jeg forlod hovedkontoret, var jeg fyldt med en følelse af tryghed – og da jeg kom ud til min bil og kørte hjem, tænkte jeg på, hvor mange ressourcer Continental bruger på at sørge for, at jeg og min familie trygt kan sætte os ud og køre i vores biler til hverdag.

Og med dét nærmede tiden sig til, at jeg skulle hente min datter i vuggestuen…

 

 

 

 

 

 

Continental: Hannoveraner-hesten er vores varemærke

Ædel, velproportioneret, en naturlig balance og elegante & elastiske bevægelser er bare nogle af de ord, som beskriver den meget smukke hesterace: hannoveraneren. Men hvad har det med Continental dæk at gøre? Det har vi hos Kvindernes Bilmagasin sat os for at undersøge.

Hannoveraneren er i hesteverdenen kendt som en typisk ride- eller konkurrence hest. Hannoveraneren er en race, som stammer fra Hannover i Tyskland og er i dag en af de mest udbredte hesteracer i verden. Det er en meget klog hest, og den har en styrke og bygning som gør den ideel til konkurrence, hvad enten det drejer sig om dressur, spring eller jagtridning.

Historien om hannoveraneren
Hannoveraneren blev fremavlet helt tilbage i 1735 af den engelske konge Georg II, som også var kurfyrste i Hannover. Han byggede et statsstutteri i Celle for at ændre hannoveraneren fra krigshest til lettere landbrugs- eller kørehest. Dette blev en succes og gjorde hannoveraneren til en populær kørehest.


Den tyske by Hannover’s Våbenskjold

 

Continentals logo
For at finde ud af hvor hesten dukker op i Continental’s logo, skal vi skrue tiden tilbage til den engelske konge Georg II’s tid hvor Hannover var fuld af industri, og der var gang i forretningslivet. Gummiproduktionen var på sit højeste, og Continental havde for alvor gang i produktionen. Selvom vi i dag kender Continental som den primære leverandør af dæk, så blev man dengang inspireret af Hannover’s våbenskjold, som forestillede en stødende Hannoveraner. Med hannoveraner-hesten, som er muskuløs, klog og har et godt sind, ønskede Continental at associere sig med begreber som styrke og klogskab, der var nogle af firmaets fineste værdier dengang, og endda er det den dag i dag.



Logoerne’s udseende op igennem tiden

 

Logoet dengang –  til i dag
Op igennem tiden har logoet ikke ændret sig ret meget, hvilket sender et signal om at virksomheden står ved sit logo og at den historiske DNA er bevaret gennem tiden. Samtidig er det et tegn på at medarbejderne er stolte af at være en del af Continental. Og brand identiteten har de i den grad formået at bevare – jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at der tales om ”dæk” når jeg ser Continental’s gule logo med den stejlende hest.

En enkelt lille ændring i designet lavede man dog i 2013 ved at fjerne det runde udtryk og opfandt sloganet “The Future in Motion”, der symboliserer “ansvar og styrke”.  Og ”ansvar og styrke” er helt klart begreber som koncernen arbejder ud fra i dag. Man har nemlig store ambitioner for fremtiden – med sin såkaldte ”Vision Zero-plan” arbejder man henimod ”Safe & Dynamic Driving” og en fremtid med nul trafikulykker.  

Sikke en dejlig tryg fremtid vi går i møde!

 


Continental’s logo i dag

 

 

Recar.dk – Køb brugt bil med ro i maven

Hører du også til dem der helst undgår at købe brugt bil af frygt for skjulte fejl og mangler? NU er der hjælp at hente. Tre gutter fra Århus har stiftet Recar.dk, som tjekker bilen igennem, så du med tryghed kan køre dankortet. Kvindernes Bilmagasin har mødt drengene til en lille snak.

Hvem er I?
Vores team består af Jakob Brøgger-Mikkelsen (bachelor i businessadmintration), Frederik Christiansen (Markedsføringsøkonom) og Nicholas Nepper Jensen (Finansøkonom) . Vi er de 3 stiftere af Recar som alle er 25 år. Vi har kontor i Navitas i Århus, som er endel af INCUBA.

Hvordan er jeres koncept?
Vi tilbyder en landsdækkende service, som hjælper bilkøbere med at køre ud og tjekke biler for fejl og mangler. Vi har udviklet vores 140-punkts autotjek i samarbejde med adskillige mekanikere og synshaller, som skal give bilkøberen et troværdigt billede af bilens stand.

 

Hvilken tanke ligger bag? Og hvordan startede det?
Der bliver solgt omkring 1.500 biler om dagen i Danmark, og 90% af os har ikke en teknisk forståelse af hvordan bilens stand er. Det har resulteret i, at mange af vores venner og bekendte har købt biler, som har haft mange værkstedbesøg hvilket har kostet store værkstedsregninger. Selv en af vores venner som har et leasingselskab, har købt en bil med en defekt turbo, det kostede ham 18.000 kroner.

Udfra ovenstående behov udviklede vi vores service, som skal give den almindelig bilkøber ro i maven, ved at vide hvilke fejl og skader bilen har inden køb. Samtidig skulle vores service være let tilgængelig, derfor kører vores mekanikere ud til kunden og foretager autotjekket. Bilkøberen behøver derfor ikke at være tilstede. Vi har før tjekket biler for kunder, som har købt bilen uden at se den.

Vores autotjek kan også bruges som et godt forhandlingsgrundlag, til at få bilen ned i pris.

 

Fortæl lidt om processen

Processen fungerer således:
Skal du købe bil, og vil du gerne undgå uforudsete værkstedsregninger? Så kan du gå ind på www.Recar.dk, eller ringe på 71 99 90 76 og bestille en komplet rapport på bilen du gerne vil købe. Så sender Recar en mekaniker ud, som foretager et 140-punkts autotjek på bilen. Når mekanikeren er færdig, bliver autotjekket sendt ind på Recars kontor, hvor der vil blive udarbejdet en konklusion af autotjekket, så man har en oversigt over bilens fejl og mangler. Vi sidder også klar med telefonsupport, hvis man har spørgsmål til autotjekket/bilen.

 

Hvad er det der gør at jeg skal vælge Recar fremfor andre konkurrenter på markedet?
Recars pris er 1.795 kroner og den er ret fornuftig sammenlignet med andre konkurrenter på markedet. Derudover kører Recar ud og foretager autotjekket hvor bilen står, hvilket vil sige man ikke selv behøver være tilstede og dermed sparer tid.

 

FEMALE DRIVERS CLUB

Female Drivers Club er en relationsskabende og personligt udviklende netværksklub for kvinder. Der vil være spændende oplevelser med stærke bilbrands, inspirerende foredrag, og masser af goodies og hygge! Skriv dig op allerede i dag, så hører du mere.