Biltest: Volkswagen UP GTI (2018) Gammel kending i nye klæder

For 42 år siden kom den første GTI på gaden. Dengang var det en Golf. Siden har der været en Polo, Scirocco, Passat, Lupo og nu Up! Vi har været i sydens sol og testkøre den nye Up! GTI.

Ny Volkswagen Up! GTI

Solen skinnede fra en skyfri himmel, og termometeret viste 18 grader. Meget er man taknemmelig for, når man som solhungrende, blegfed dansker i januar måned besøger solrige Nice. Så solbrillerne blev gravet frem fra tasken, og vinterjakken blev gemt langt væk. Kvindernes Bilmagasin var inviteret ned for at testkøre den nye Volkswagen Up! GTI udgaven. Og ja, det er første gang, at en GTI-Up! ser dagens lys. Hører man til GTI-entutiasterne, som altid har sværget til de røde linier, ekstra spoiler, sænket (og hårdere) undervogn, store fælge og de karakteriske rød/hvid ternede sæder, så kan man nu glæde sig over, at den fåes i VW´s mindste familiemedlem, nemlig Up!

Læs også: “6 Must-haves” til SEAT Mii, Skoda CityGo og VW Up!

Ny VW Up! GTI - Kvindernes Bilmagasin

Jeg glemmer aldrig første gang, jeg blev præsenteret for en Golf GTI – jeg har vel været 10 år gammel, og det har været i Golf 2´erens tid – her gjorde de ternede, forede sofalignende sæder stort indtryk på mig. De sæder er for mig indbegrebet af en GTI model. Der mangler bare sådan en lille ryg-pude, så er det fuldstændig som at sidde hjemme i farmor og farfars sofa i deres dagligstue.

Ny VW Up! GTI - Kvindernes Bilmagasin

GTI er en kultbil
Den nye Up! GTI er en gammel kending i nye klæder. Dens grund-DNA stammer fra Golfen, som mange GTI-entutiaster nok vil mene er den ÆGTE GTI. Det var den aller første model, der blev præsenteret i 1976. Siden hen har der også været en Scirocco, Passat, Polo og Lupo. Fælles for dem alle er, at det er en sportsudgave af basis modellerne, som til at starte med blev udviklet af et lille team af motorsports-entusiaster i Volkswagen Tyskland.

Ny VW Up! GTI - Kvindernes Bilmagasin

En dæmpet GTI
Den lille mini-GTI kører rigtig fint. Man bliver overrasket over bundtrækket i den, og at der rent faktisk sker noget, når man træder på speederen. For rigtig at få testet, hvad bilen kunne, tog jeg en lille afstikker op i bjergene, hvor den lille GTI-racer fik noget at leve af.  I forhold til, at det er en 1,0 motor, så var der rimelig godt skub i vores lille nye ven. Jeg savnede dog, at den ikke var lidt mere kontant i styretøjet, hvilket jeg synes en racerbil bør være. Det kunne specielt mærkes i svingene. Derudover var jeg skuffet over, at den ikke brummede noget mere – i forhold til, at det er en GTI, måtte den godt have haft en lidt mere “Brian-agtig” attitude.

Læs mere om VW Up! GTI her

Derfor får den 3 stilletter ud af 6.

Specifikationer
Den nye Up! GTI er en 3-cylindret, 1,0 motor med 115 HK. Dens topfart er 196km/t og fåes i farverne “Pure White”, “Tungsten Sølvmetal”, “Tornado Red” og “Deep Sort Perleeffekt”.

Så er du til race og rappe former, så vil du helt sikker blive begejstret for denne nye niche-bil fra Volkswwagen.
Ny VW Up! GTI koster fra kr. 179.996,- i en 3-dørs udgave og 189.990,- i en 5-dørs udgave og kommer i butikkerne til marts.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

FEMALE DRIVERS CLUB

Female Drivers Club er en relationsskabende og personligt udviklende netværksklub for kvinder. Der vil være spændende oplevelser med stærke bilbrands, inspirerende foredrag, og masser af goodies og hygge! Skriv dig op allerede i dag, så hører du mere.