Biltest: Honda e – den lille elbil med alt i udstyr!

Den nye kvikke Honda e er en kontrastfyldt sag på mange måder. Dens ydre retrolook sammenholdt med dens indvendige overload af nymoderne teknologi får den til at skille sig ud i klasen. Honda-e er lynhurtige accelleration, men begrænset rækkevidde, oven i dens forholdsvist høje pris som gør, at Honda-e ikke blot skal ses, men prøves hvis man overvejer en hurtig, kvik og topmoderne elbil fra Honda.

Honda e

Honda e – den elektriske bybil

Udstyrsmodeller:

Som mange andre elbiler, så er udstyrsmodellerne holdt til et overskueligt antal, med kun to forskellige batteri- og ydelsesvarianter. Honda-e fås i udstyrmodellerne:

  • Honda e
  • Honda e Advanced (i enten 16″ eller 17″)

Vores testbil var Advanced modellen med følgende specifikationer:

  • Batterikapacitet (kWh): 35,5
    Rækkevidde (WLTP Blandet kørsel): 210 km
  • Hurtigopladning DC 100 kW (0-80%): 30 min
  • Power charger 7,4 kW (enfaset) (0-100%): 4timer, 10min.
  • Alm stik 1,4kW (0-100%): 25timer 20min (dette giver en indikator på hvor hurtigt/langsomt opladningen foregår hvis du skal lade op i sommerhuset eller hjemmefra, såfremt du ikke køber en power charger)

De mest nævneværdige forskelle som du ikke får i basismodellen er:

  • Accellerationshastighed fra 0-100km/timen på 9 sek i modsætning til 8,3 sek i Advance.
  • 6 højtalere i stedet for 8.
  • Ingen bakspejl med kamerafunktion og panorama view.
  • Ingen elektrisk forude
  • Ingen Honda parkeringsassisstent i basismodellen.

Læs også: Køb af bil – overvejer du ny eller brugt?

Udstyr – en udstyrsfyldt lille bil fyldt til bristepunktet

Der er ingen tvivl om, at “Wauw-faktoren” i en Honda e er rigtig høj! Enhver jeg havde med oppe og køre i bilen, var øjeblikkeligt imponeret over særligt de mange skærme der udgør bilens instrumentbræt. Ligeledes associerer den til Audi e-Tron med sidekameraerne som sidespejle og som vises på to sideskærme inde i bilen.

Det samme gør sig gældende for bakspejlet som udgøres af en skærm der filmes af et kamera fra hajfinnen oppe på taget.

Sidespejlene består af to sideskærme i siderne af kabinen.

Honda e: den charmerende elbil

Design

Ifølge Honda selv har man ønsket et minimalistisk ydre designlook og mange ser det som et retrodesign. De følger trenden med brugen af to farver, med den sorte bar over for- og baglygter og det sorte tag. Jeg synes den ser nuttet og kvik ud, men en sand designperle bliver den aldrig. Spørgsmålet bliver nu om designets særegne udtryk falder i danskerne smag. Den bliver i hvert fald bemærket i bybilledet.  Honda-e har et modigt design, som skiller sig ud og som signalerer at en Honda e ikke er en hvilken som helst bil.

Forlygterne er selvfølgelig i fuld LED-lygter.

En stemning af nordisk kvalitet i kabinen

Honda-e skriver selv at de har skabt en stemning af dagligstue i bilen. Jeg synes ikke helt det var min første tanke, men de har i hver fald skilt sig positivt ud med deres interiørsdetaljer. Frontpanelet har imiteret træbelægning, kopholderen har et læderhåndtag til at trække kopholderen ud med, stoffet på sæderne er næsten som på min sofa, og selerne har den populære lædercognacfarve.

Læs også: Er du klar til vinter? Sådan gør du dig og din bil vinterklar

Jeg synes detaljerne er fede fordi de er så anderledes og det skaber hygge i den lille bil. Ligeledes har den fået træk fra den kendte Rolls Royce skyroof med 5 spots bagi der lyser dæmpet op i mørket når bilen åbnes.

Midterkonsol med træpaneler og stofbetræk på sæderne.
Det giver en hyggelig stemning med træpaneler og stofbetrækket på sæderne.

Sikkerhed

Honda-e er selvfølgelig også up-to-date med dens sikkerhedssystemer og funktioner. Faktisk får du næsten alt du kan forestille dig af hjælpesystemer på vejen. Herindblandt bør nævnes:

  • Vognbaneinformation om foranværende bil
  • Piskesmældsbeskyttelse (forsæder)
  • Skiltegenkendelse
  • Sikkerhedsseler for/bag der opstrammer ved kollision
  • Blindvinkelsassistent inkl. bakzomneassisstent (kun i Advance)
Der er ikke meget plads på bagsædet, men stjernehimlen kan lige skimtes foroven.
Der er ikke meget plads på bagsædet, men stjernehimlen kan lige skimtes foroven.

Køreglæde

Her vil jeg gerne give masser af credit til Honda-e. Den kører som en lille racerbil. Du har en fantastisk accelleration som godt nok “kun” er på 8,3sek på 0-100km/timen. Det er ret højt for en el-bil. Men jeg følte bestemt ikke at det gik langsomt og styrtøjet var fantastisk let og med det lave tyngdepunktet, var køreoplevelsen som forventet i en lille bil. Bilen har baghjulstræk og med dens vægtfordelingen med 50:50 på for- og bagaksel gør det kørslen stabil og ubesværet.

Med den forholdsvist begrænsede rækkevidde, så koster det også dyrt på rækkevidden hvis man accellererer alt for ofte i Honda-e. Jeg måtte nogle gange holde igen med accelerationen ud af lyskryds, for ikke at bruge alt for meget strøm på unødvendig accelleration, men når man nu kan accellerere, så er det jo ikke sjovt at holde igen, vel!?

Teknologien gør det til en leg

Apple CarPlay fungerer trådløst i Honda-e. Det vil sige, at du eksempelvis ikke behøver ledning når du skal have din rute fra Google Maps op på en af skærmene. Og når jeg skriver “en af skærmene”, så betyder det, at du kan skifte placering af skærmene. Så hvis din co-driver skal indtaste på skærmen hvor ruten vises, så kan du bare omskifte placeringen af de to skærme, så skærmen kommer ud fra co-driveren og ikke i midten … eksempelvis.

Du får ikke blot kameraer i spejlene, men du har sågar også et top-down kamera. At det forhåbentlig ikke bliver nødvendigt med sådan en lille bil, er en helt anden ting, men det er blot endnu et godt eksempel på blæret og “lidt” unødvendig teknologi i bilen, som snildt kunne spares væk, hvis det kunne sænke prisen… bare lidt. Top-down kamera og kameraer langs med siderne er optimalt i store biler eller i terrængående køretøjer.

Sidespejlene kan vise dig siderne langs bilen.
Sidespejlene kan vise dig siderne langs bilen.
Top-down kamera gør manøvreringen endnu nemmere.
Top-down kamera gør manøvreringen endnu nemmere.

Konkurrenter

Honda-e lægger sig i to forskellige segmenter. Den placerer sig i elbilernes mikroklasse og vil, som bilmærkerne får lanceret sine eksisterende modeller i el-udgaver, få konkurrenter fra blandt andet Renault Zoe, VW e-Up, Seat Mii Electric, men som dog alle ligger næsten 80.000kr under Honda-e’s Basis model. De kan dog ikke helt sammenlignes på det teknologiske udstyrsniveau, hvor Honda-e snarere lægger sig på niveau med Audi e-Tron og Tesla, hvilket også er nogle komplet forskellige bilklasser.
Det er lige præcis her at Honda-e falder imellem to stole og gør den svær at placere på markedet.

Læs med da Josefine testede den nye Seat Mii Electric her

Hvad koster en Honda-e?

Priser

Honda-e basis fra 277.100 kr

Honda-e Advance fra 299.500

Derudover kan du enten vælge at få en ladestander med standardinstallation med i prisen eller 4 nye vinterhjul.

Hvis ikke du skulle være så heldig at kunne lade din bil op på arbejdet, så vil jeg altid anbefale en ladestander installeret i hjemmet, så du slipper for at bekymre dig om bilens rækkevidde i dagligdagen.

Lige nu kører Honda attraktive tilbud på Honda-e for både salg eller leasing. Du kan se tilbudene og læse mere om Honda-e på Honda’s hjemmeside her

+/- listen

+ Teknologi

+ Køreglæde

+ Indvendigt interiør og design

– Pris

– Plads i bagagerum

– Rækkevidde

Konklusion

Du får rigtig meget lir’ og teknologi i en en Honda-e. Som sagt er “Wauw-faktoren” høj og er man til effekten med videodrevne sidespejle og bakspejl samt andre teknologiske features samlet i én, så tag en køretur i Honda-e.

Personligt synes jeg de skyder forbi skiven hvad formålet med en lille lækker (bil nr. 2) bybil hvad prisen angår. Mindre teknologi kunne muligvis have sænket prisen betragteligt og dermed gjort bilen langt mere betalelig. At skulle lægge mindst 277.100kr for så lille en bil, med den rækkevidde, størrelse og udseende, vil jeg få svært ved at forsvare i mit eget budget. Honda-e er for dedikerede elbils- og teknologientusiaster, der sætter pris på at kunne udnytte alle dens funktioner til det fulde.

Design

3 ud af 6 stjerner

Kørekomfort

Value for money

3 ud af 6 stjerner

Se en kort gennemgang af Honda-e herunder:

Bilen er venligst udlånt af Honda Danmark, som ikke har haft indflydelse på indholdet af denne artikel.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

FEMALE DRIVERS CLUB

Female Drivers Club er en relationsskabende og personligt udviklende netværksklub for kvinder. Der vil være spændende oplevelser med stærke bilbrands, inspirerende foredrag, og masser af goodies og hygge! Skriv dig op allerede i dag, så hører du mere.