Biltest: Land Rover Discovery Sport 

Endelig oprandt dagen, hvor det igen blev tid til en biltest, det har jeg virkelig glædet mig til. Og hvor heldig kan man lige blive, for det er jo ikke hvilken som helst bil, det er Land Rover Discovery, som jeg sætter mig i førersædet på.

Land Rover Discovery fotograferet foran Mørdrup Kirke i Espergærde

Off-Road kørsel og store waders

Land Rover har jeg altid forbundet med Off-Road kørsel, store waders, naturen og jagt. Men da Danmark er flad som en pandekage og ikke har de store skov- eller sumpområder at køre Off-Road kørsel i, er Land Roveren primært en familiebil i Danmark. Men man må sige, at det er den helt luksuriøse og overlegne familiebil. Dem som har råd til at køre en Land Rover som familiebil, får en helt udsøgt og eksklusiv bil, hvor der er kælet for alle detaljerne.

”Er den fed indeni eller er det et lidt fesent instrumentbræt? Jeg har hørt, at det ikke er så fedt i forhold til prisen på bilen.” 

Dette spørgsmål skrev en af mine følgere på Instagram, da jeg lagde et billede af Land Rover Discovery op på de sociale medier. Og jeg forstår faktisk godt, hvorfor hun spørger. Fordi for nogle år tilbage var Land Rover ikke så heldige med helhedsindtrykket af kvaliteten af bilen. Både instrumentbrættet og sæderne virkede ikke som om, at de levede op til prisen – interiøret virkede ikke så eksklusivt. Man kunne let få en følelse af, at det var mere brandet Land Rover end bilen, man betalte for.

For nogle år siden havde Land Rover ry for at være en smule plastic-agtig i interiøret. Men det er der i den grad rådet bod på.

De mange fine detaljer

Det var ikke dét indtryk, jeg fik, da jeg satte min bag rattet. Der er kælet for detaljerne og dén eksklusivitet man betaler for, får man også i den nye model. Instrumentering af bilen er ret enkel og intuitiv , den er let at betjene og alt kan styres fra rattet og dashboardet. Bilen voksede på mig og efter at have kørt rundt i den en uge, var jeg ikke helt klar til at aflevere den tilbage. De er kommet tidlige problemer til livs, Discoveryen er eksklusiv i designet.

Læs også: Månedens netværker Britta Toft Hansen

Modellen jeg testede hedder: Discovery Sport SE, P300e AWD Auto og er altså en hybridbil – det vil sige, at den både kan køre på strøm og el.

Den har en utrolig dejlig kørselsstil. Når du starter bilen, starter den med at køre på el. Det giver en fuldstændig lydløs og utrolig kvik kørsel. Når bilen så efterhånden bliver varm, slår benzinmotoren til on/off og overgangen mellem elmotoren og benzinmotoren mærkes næsten ikke. En kørestil jeg bestemt godt kunne vænne mig til.

Land Rover Discovery fotograferet bagfra

Konklusion

Interiøret er lækkert sort læder med el indstillelige sæder, der er meget plads både foran og bagi, fordi de har prioriteret at bagsædepassagerer skal have en lige så stor køreoplevelse – og det er dejligt praktisk med mange unger og autostole ind og ud. Bagagerummet åbner elektrisk og er meget rummeligt med masser af plads til klapvogne, indkøb og dejligt stort “hemmeligt” rum nedenunder. 

s også: Emma Norsgaard – Jeg skal bare ikke være den første der giver op

Alt i alt havde jeg en rigtig god oplevelse med Land Rover Discovery. Den giver et enormt blikfang når man kører ude i trafikken og især fronten udstråler med sine meget karismatiske “Land Rover-linjer” overskud, power og eksklusivitet. For mange vil dette bilvalg nok være i den lidt for dyre ende, men jeg forstår godt hvorfor Land Rover står øverst på manges ønskeliste.

Bilnøglen med det genkendelige grønne Land Rover logo

Jeg giver Land Rover Discovery følgende stilletter:

Design:

5 ud af 6 stjerner til kørekomfort

Køreglæde:

Value for Money:

Tak til Land Rover Danmark for udlån af pressebil

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

FEMALE DRIVERS CLUB

Female Drivers Club er en relationsskabende og personligt udviklende netværksklub for kvinder. Der vil være spændende oplevelser med stærke bilbrands, inspirerende foredrag, og masser af goodies og hygge! Skriv dig op allerede i dag, så hører du mere.