TIPS & TRICKS

Bridgestone introducerer bekymringsfri kørsel

Er du en af dem, der altid er uheldig og punkterer på det mest ubelejlige tidspunkt? Fortvivl ikke – Bridgestone lancerer nu punktér-venlige dæk.

Bridgestone, verdens største gummi- og dækfabrikant, introducerer nu Bridgestone DriveGuard, som slipper dine bekymringer og giver dig en behagelig kørsel.

Har du nogensinde prøvet at punktere, imens du sidder bag rattet og kører bilen? Det er død ubehageligt og kan i mange tilfælde være ret så farligt.

De nye DriveGuard dæk er konstrueret på en sådan måde, at hvis der køres et langt søm op i dækket, så er DriveGuard-teknologien baseret på et hightech “kølerib-design” med støttende og modstandsdygtige dæksider.

Det betyder, at i tilfælde af punktering så bevarer du kontrollen over bilen og kan fortsætte sikkert og komfortabelt med op til 80km/t de næste 80 km, indtil det er sikkert og belejligt at få dækket repareret eller skiftet.

DriveGuard kan monteres på alle personbiler uanset mærke og model (dog er det et must at bilen har dæktryksovervågning).

De alternative løsninger til punktering, vi ser i dag, er enten et reservehjul eller lappegrejskits. Dog er reservehjulet næsten passé, men derimod bliver de fleste nye biler i dag leveret med et lappegrejskit i bagagerummet.
Dog er der mange, der ikke benytter sig af kit´et – enten fordi de ikke er klar over, at det ligger i bilen, eller også fordi de har problemer med at bruge det –  så vi hos Kvindernes Bilmagasin mener, at løsningen med de nye Bridgestone DriveGuard er lige i øjet.

Med DriveGuard opnår du det højeste niveau af sikkerhed, uovertrufne vådvejspræstationer, høj kørekomfort og høj brændstofeffektivitet; alt i alt en bekymringsfri kørsel.

 

VW introducerer prismatch

Når bilen fylder 2 år og fabriksgarantien er udløbet, er der mange der vælger at flytte fra de autoriserede værksteder over på de uautoriserede for at spare penge. Men nu er der godt nyt til alle VW-ejere. Volkswagen introducerer nemlig Volkswagen Prismatch.

Har du også prøvet at få en vare billigere, fordi du har kunnet dokumentere, at den var billigere andetsteds?
Samme princip introducerer Volkswagen. Volkswagen matcher ethvert skriftligt tilbud fra et uautoriseret værksted, der bl.a. ikke er mere end 14 dage gammelt og kommer fra et værksted, der ligger maks. 40 km fra det autoriserede.

Din bil har bedst af et autoriseret værksted
Sandheden er faktisk, at det ikke kun er på grund af prisen, at det kan betale sig at bruge det autoriseret værksted. Der er mange andre fordele ved at vælge det autoriseret værksted når din bil skal repareres eller til service: Du bevarer fabriksgarantien, arbejdet bliver med sikkerhed udført korrekt, din bils journal ligger i et landsdækkende IT-system og du har en fyldt servicebog, som kan være en stor fordel når bilen skal sælges igen. Derudover følger der Volkswagen Vejhjælp med, så længe du får din VW serviceret hos et autoriseret værksted.

Sådan fungerer prismatch:

  1. Medbring et skriftligt tilbud fra et uautoriseret værksted
  2. Tilbudet må maks være 14 dage gammelt
  3. Tilbudet skal været fra et værksted maks 40 km fra det uautoriserede værksted.
  4. Tilbuddet skal indeholde det samme arbejde og servicepunkter i henhold til din bils service skema og Volkswagen norm.
  5. Er baseret på originale Volkswagen Reservedele og anbefalede væsker/olier.

 

At vælge et autoriseret værksted er ikke kun en investering i din egen køreglæde, men også i bilens gensalgsværdi.
Skal du en dag sælge din bil, kan de autoriserede værksteder dokumentere overfor køber, at bilen er blevet serviceret og repareret korrekt. Og det sender alt andet lige et signal om, at bilen har været i gode og trygge hænder.

 

                Kilde: Volkswagen View Marts 2017

 

Ny smart app: Tjek bil

Ny Tjekbil-app der er god at have ved hånden næste gang, du skal købe brugt bil

Det kan nogle gange føles som en videnskab at skulle købe ny bil. Med ”tjekbil- app’en” i baghånden kan du bevæge dig ud i biljunglen og få styr på de vigtigste informationer, uden at være ekspert.

Inden du går i gang med at sparke dæk som en verdensmand eller tjekke for rust og buler og om den overhovedet kan køre og bremse,  som den skal – så få styr på de overordnede forhold:

  1. Er bilen stjålet?

Men han virkede så ærlig! Ja, men det er ikke altid, den holder i retten. Det er en vigtig detalje at få afklaret, inden du køber bilen. Når du køber en bil, skal du være sikker på. at bilen ikke er stjålet, da du i yderste konsekvens kan blive dømt for hæleri, hvis det bliver vurderet, at du har handlet i ond tro. En god tommelfingerregel er: Få altid alle aftaler skrevet ned, så der ikke kan opstå nogen uoverensstemmelser.

  1. Er der restgæld i bilen?

Når du køber en brugt bil, kan der være gæld i bilen fra forrige ejer. Grunden til, at dette er vigtigt for dig som kommende køber, er, at gælden følger bilen – dvs. du vil kunne risikere at hæfte for gælden.

  1. Pas på kilometerfusk

Det er ikke ulovligt at ændre på kilometertallet – så længe man oplyser om det ved et salg. Men for nogle folk kniber det med hukommelsen, når bilen skal sælges videre.

Det vil sige at du risikerer at betale for meget for bilen i forhold til dens egentlige værdi –  og endnu værre – hvis der er fiflet med km-tælleren – og du sælger bilen videre (i god tro), så kan du risikere at være ansvarlig for den nye ejers tab.

  1. Tjek synsrapporten

Hvorfor er det så vigtigt, at få historikken med? Du får information om næste synsdato, samt adgang til forrige synsrapporter. Dvs. du har føling med om bilen har været skadet. Har der været større skader på bilen, som sælger ikke har oplyst om, så tænk dig om endnu engang, selvom bilen er nok så smart og lækker. Det kan været et sminket lig!

  1. Passer stelnummeret og nummerpladen sammen?

En ting er at slå nummerpladen op, men du skal også sikre dig, at bilens stelnummer stemmer overens med, hvad der står på registreringsattesten. Stelnummeret er bilens identitetsmærke, og det følger bilen i hele dens levetid.

 

Det er mange ting at holde styr på, men med Tjekbil-app´en får du et godt og enkelt overblik over alle ovenstående forhold – og derudover får du også oplysninger om forsikringer og teknisk info. Med et enkelt opslag finder du ud af, om du sikkert kan fortsætte med købet af din nye bil.

Husk, at du også altid bør gennemgå bilen selv, inden du køber – her kommer lidt gode råd, som er gode, når du er ude at se på bilen.

 

  • Tag en tur i bilen – kører den, som den skal, hvordan virker bremserne, hvordan er styretøjet? Generelt; få føling med bilen – er den noget for dig?
  • Gennemgå bilen grundigt – svarer bilens stand til det, sælger har oplyst i annoncen?
  • Kig under bilen – er der rustpletter?
  • Hvordan ser bilen ud udvendigt? Tjek efter, at der ikke er stenslag i ruden eller lakskader. Er der foretaget reparationer, så sikr dig, at de er udført korrekt.
  • Tjek km-tallet – stemmer det overens med de oplysninger, du har fra annoncen, fra Tjekbil-app´en  eller synsrapporter?

Læs mere om Tjek Bil-app´en på www.tjekbil.dk

God fornøjelse!