Efterårsferie: Tjekliste til bilferien

Skal du på efterårsferie? Mange danskere vælger at bruge efterårsferien på at køre på kortere eller længere ture ud i landet. Inden du smider børn og tasker i bilen, er det dog en god idé at sikre, at din bil er klar til den lange tur. Både pakningen af bilen og dækkenes tilstand kan nemlig gå ud over sikkerheden.

Udover dæktrykket, er det altid godt at have styr på dækmønstrene – Iflg. loven skal dine dæk have mindst 1,6 mm dækmønster

 

Efter en kedelig sommer, der har budt på mange dage inden døre, er det fristende at vælge at bruge efterårsferiens ofte klare og friske vejr på at køre ud i det blå. Enten rundt i Danmark eller syd for grænsen. Før du drager afsted, bør du sørge for, at bilen er klar til de mange kilometer og den ekstra last.

 

En vandflaske kan blive 30 gange tungere ved en katastrofeopbremsning
Kør selv-ferien er ofte lig med en tætpakket bil. Derfor er det vigtigt at pakke bilen forsvarligt, da det ellers kan gå ud over sikkerheden. Blandt andet skal du pakke bilen forsvarligt, så løse genstande ikke flyver rundt i bilen ved hårde opbremsninger.

Bremser du hårdt op, eller i værste fald kolliderer, kan løs bagage være en farlig medpassager, hvis den ikke er placeret og pakket korrekt. For eksempel bliver en flaske med 0,5 liter vand cirka 30 gange tungere, hvis bilen bremses hårdt op, og flasken flyver gennem luften. Sørg for, at større løse genstande, der ikke kan være i lommer og rum, kommer ned på gulvet, så de ikke skader passagererne ved hård opbremsning, anbefaler Georg Nielsen, der er adm. direktør hos Continental Dæk Danmark A/S.

 

Forkert dæktryk
Ud over pakningen af bilen er det en god idé at tjekke dæktrykket i dine dæk, der som bilens fodtøj er den eneste kontakt mellem køretøjet og vejen. Undersøgelser viser, at mange personbiler kører med et forkert dæktryk. Samtidig er mange danskere ikke klar over, at en feriepakket bil kræver et andet dæktryk end normalt. Det kan ifølge Georg Nielsen både gå ud over brændstoføkonomien og køreegenskaberne:

Overbelastes dækkene, vil dækkets temperatur stige, og det kan resultere i dækskade, der kan gå ud over sikkerheden. Har du brug for at køre med tung last, bør du derfor justere lufttrykket efter bilproducentens anbefalinger, der typisk kan findes i manualen, på benzindækslet eller indersiden af døren, lyder rådet fra den administrerende direktør, der anbefaler, at man tjekker dæktrykket med jævne mellemrum.

Dette gælder dog ikke biler, der er nyere end november 2014, hvor det blev lovpligtigt med automatisk dæktryks-overvågningssystem i alle nye personbiler, der sælges i EU.

 

Tjek mønsterdybden
Også dækkets mønsterdybde bør tjekkes, opfordrer Georg Nielsen: Jo mere slidt dækkene er, desto større bliver risikoen for akvaplaning og forringede bremseegenskaber. Vi opfordrer bilisterne til at skifte dækkene, før mønsteret når den lovmæssige minimumsdybde på 1,6 mm. En god tommelfingerregel er at skifte sommerdækkene, når der er 3 mm mønster tilbage og vinterdækkene ved 4 mm.

 

Ti ting, du bør have styr på, før du kører på bilferie:

1. Pak bilen således, at der ikke ligger løse genstande

2. Er det tid at skifte til vinterdæk? Spørg din dækspecialist, hvis du er i tvivl

3. Tjek dæktryk på tankstationen før du kører – og undervejs

4. Tjek dækkets mønsterdybde (dækmønster måler kan købes hos bl.a FDM’s butik)

5. Bremser (skuer den i bremserne når du bremser? I så fald, kør forbi dit lokale værksted)

6. Bremsevæske (kør forbi det lokale værksted)

7. Kølervæske (kør forbi det lokale værksted)

8. Motorolie (kør forbi det lokale værksted)

9. Lygter – er der lys i pærerne hele vejen rundt

10. Tilpas kørslen og kør ekstra forsigtigt, når der er læs på

 

God efterårsferie – og kør forsigtigt!

Kilde: Continental Danmark

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *