Ford’s Ikoniske Ford GT nu som LEGO bil

Husker du Ford GT – en af de mest ikoniske racerbiler, der i 1966 og 2016 vandt racerløbet Le Mans. Nu kan racerbilen fåes som Lego bil til glæde for børn og barnlige (racer)-sjæle.

Er dine børn også glade for LEGO? Og måske endda også for racerbiler? Så er her en spændende nyhed, som de helt sikkert vil elske.

LEGO og Ford har indgået et samarbejde om den berømte Ford GT og den nye sprudlende Ford GT40. Begge biler har vundet Le Mans i henholdsvis 1966 og 2016.

I det nye LEGO Speed Champion sæt får du både den nye og den gamle version af Ford GT – og med til LEGO-sættet følger også LEGO-mænd, et ternet flag og et trofæ.

”Mange mennesker i min omgangskreds voksede op med Fords historiske sejr i 1966. Jeg genlevede spændingen ved at designe og bygge det her LEGO-sæt,” fortæller Dave Pericak, global direktør ved Ford Performance. ”Sættet er en virkelig heftig måde at fortælle vores Le Mans-historie på – og jeg håber vi er med til at inspirere vi fremtidige racerkører, ingeniører og designere”. 

Ved dette års Le Mans vil der igen være Ford GT at se på banen, ja faktisk hele fire af slagsen.

”Det har været et drømmeprojekt – men med en masse forventninger der skulle indfris. Ford GT40 er en af de mest ikoniske racerbiler nogensinde og den nye Ford GT er helt fantastisk,” fortæller Craig Callum, desingchef for LEGO Speed Champions. ”Designet til børn, men med voksne fans i mente, vil de her modeller blive gransket for deres autenticitet”. 

Så til alle børn og barnlige sjæle, som altid har haft en drengedrøm om en Ford GT, er der nu mulighed for selv at køre sejren hjem i Le Mans og stå med pokalen til sidst – kun fantasien sætter grænser.

Det nye LEGO Speed Champions sæt kan købes for 300 kroner på: https://shop.lego.com/da-DK/2016-Ford-GT-og-1966-Ford-GT40-75881

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *