Kvindernes Bilmagasin støtter brysterne i samarbejde med Arne Stubbe Automobiler A/S

Toyota kører i øjeblikket en kampagne, hvor du støtter Kræftens Bekæmpelse med 100 kr. hver gang du tester en C-HR. Kvindernes Bilmagasin støtter altid gerne op om en god sag, så derfor har vi benyttet os af tilbuddet og kørt en tur i den nye Toyota CH-R.

Det er efterår og det betyder lyserøde ”Støt Brysterne” kampagner. Hos Toyota og Arne Stubbe Autombiler støtter Kræftens Bekæmpelse med 100 kr. hver gang du tester en C-HR. Kampagnen løber frem til 15.oktober, så du kan stadig nå at gøre en god gerning for andre, og få en sjov køreoplevelse samtidig.

Dette tilbud kunne jeg ikke sige nej til og Kvindernes Bilmagasin vil selvfølgelig altid gerne være med til at støtte en god sag. Derfor kastede jeg mig ud i at teste den nye CH-R i hybridudgaven og kørte til Måløv for at besøge Arne Stubbe Automobiler A/S.

Jeg havde ikke det store kendskab til CH-R modellen, men den søde sælger, Christen Agerley, gav mig en rigtig god vejledning om alt fra motor til infosystem og udstyr – og så var jeg ellers klar til at køre ud på landevejen.

Læs også: Toyota Rav 4 – Hestetrækkeren er blevet elekstrisk

Hybriden har både en el-motor og en almindelig benzinmotor. Den fungerer på den måde, at når bilen kører i de lave omdrejninger, altså langsomt, så kører den med sin el-motor. Hvis du derimod accelererer, så går benzinmotoren ind og hjælper til. Bilen er indrettet således, at den selv finder ud af hvornår den skal bruge el-motoren og benzinmotoren. Hver gang du trykker på bremsen, så lader batteriet.

Det overraskede mig, hvor stor indflydelse elmotoren har på mig. Det giver en helt særlig ro, at der ikke er en lyd i kabinen og jeg følte mig mindre stresset i trafikken. Ulempen ved hybriden er, at når du træder på speederen og benzinmotoren tager over, så larmer den uhensigtsmæssigt meget, og den ro jeg følte da jeg holdt stille, er lyn hurtigt væk igen.

C-HR’en bruger det trinløse automatgear. Dvs. at du ikke har det lille ryk i bilen når den skifter, til gengæld kører den højt op i omdrejninger, og det lyder knapt så godt, når bilen ikke har flere hestekræfter at brumme med.

Det er tydeligt at se, at designeren bag C-HR’en har en fortid hos Honda. Bagenden får mig til at tænke på Honda Civic’en og jeg synes generelt at de nye biler får et mere futuristisk udtryk. Personligt kan jeg faktisk godt lide designet på C-HR’en.

C-HR’en er meget brugervenlig, og har meget nyttigt udstyr herunder safety Sense med laneassist og automatisk op- og nedblænding af de lange lys. Normalt kører jeg altid med handsker når temperaturen er under 15 grader, så det var fantastisk at kunne trykke på ratvarmen, og vupti, så var hænderne varme. Der er desuden mulighed for at få hjælp til at parallelparkere, og bakkamera er standard i Toyotas hybridudgaver.

Hvis du gerne vil blive bedre til at kende forskel på de forskellige hybridbiler fra Toyota, kan du downloade en fin lille guide her.

Den nye CH-R ser lille ud uden på, men føles stor indeni. Den skiller sig ret meget ud, i forhold til rigtig mange andre biler jeg har testet og den er lidt sin egen. Den er både lidt SUV-agtig med en skøn siddehøjde, men også ret kompakt, da den er nem at parkere inde i byen. Det er en moderne hybridbil som henvender sig til dig der er firstmover, tænker på miljøet og lever et bæredygtigt liv.

Toyota C-HR fåes fra kr. 239.900. Den testede udgave C-HR Hybrid  Selected med Premium pakke fra kr. 298.990-. Prisen ligger i den konkurrencedygtige ende, og Toyota er generøs med både udstyr og brugervenlighed.

Jeg giver derfor Toyota CH-R 4 stilletter.

Obs. Ønsker du at støtte med 100 kr til Kræftens Bekæmpelse, så book din Toyota CH-R allerede i dag. Ring til søde Christen Agerley direkte på tlf. Tlf: 44 74 90 51.

Skrevet i samarbejdet med Arne Stubbe Automobiler A/S

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *