Ny Porsche 911 på vej

Ottende generation af Porsche 911 har netop haft verdenspræmiere på Los Angeles Autoshow USA. Den nye 911′ er er stærkere, hurtigere og digital end nogensinde. Læs om hvordan 1970´ernes rollemodel møder fremtidens digitalisering.

Nu kommer den nye 911´er som vil sætte standarden for eksklusiv sportslighed i fremtiden med et markant muskuløst look og et helt nyt interiør. Som noget nyt kommer den bla. med en 10,9″ stort display med touchscreen, intelligente betjenings- og undervognselementer samt innovative assistentsystemer, som altsammen er med til at gøre den nye 911’er både tidløs og moderne.  Bilen tilbyder 450 vilde heste i S-modellerne, hvilket gør den stærkere end nogensinde. Af andre højdepunkter kan nævnes Porsche Wet Mode, som giver endnu mere sikre køreegenskaber på glat vej, natsynsassistenten med infrarødt kamera og de omfattende opkoblingsmuligheder, der udnytter de kollektive data i skyen.

1970’ernes rollemodel
Det udvendige design er nyudviklet og understreger 911 type 992’s udvikling i præstationerne. De elektrisk udklappelige dørhåndtag, der i lukket tilstand flugter med dørene, understreger den stramt udformede og glatte sidelinje. Det nye LED-forlygte-design viderefører designet fra den første 911-generation. Bagenden på alle modeller domineres af en tydeligt bredere og variabelt udkørlig hækspoiler og det ubrudte, elegante lysbånd. Med undtagelse af fronten og bagenden er hele karrosseriet nu fremstillet af aluminium.

Læs også: Månedens Eksklusive – Porsche 718 Boxster GTS

Det helt nye interiør er præget af instrumentpanelets enkle og elegante linjer. Foruden den typiske “Porsche- omdrejningstæller”, som er placeret i midten. Centerskærmen på 10,9″ til Porsche Communication Management (PCM) betjenes hurtigt og nemt med den nye arkitektur. Hvad angår digitalisering, tager 911 det næste skridt ind i fremtiden med permanent opkobling samt nye funktioner og tjenester.

Bedre sikkerhed og mere komfort
Som en verdensnyhed har Porsche udviklet Wet Mode, som er standardudstyr. Funktionen registrerer vand på vejen, tilpasser reguleringssystemerne efter forholdene og sender advarsler til føreren. Føreren kan så afstemme bilen med et tryk på en knap eller via Mode-kontakten på rattet (Sport Chrono-pakken). Advarsels- og bremseassistenten, som også er standardudstyr, registrerer ved hjælp af et kamera, risikoen for kollisioner. For første gang kan en natsynsassistent med infrarødt kamera leveres som ekstraudstyr til 911’eren. Den adaptive fartpilot (ekstraudstyr) omfatter automatisk afstandsregulering, Stop&Go-funktion, reversibel passagerbeskyttelse og en ny autonom nødholdefunktion.

I Danmark koster 911 Carrera S fra 2.255.890 kr. inkl. levering, mens 911 Carrera 4S fås fra 2.410.959 kr. inkl. levering – begge med det landespecifikke udstyr og inklusive moms. De nye modeller kan bestilles allerede nu.

Du kan få yderligere informationer om det officielle brændstofforbrug og de officielle, specifikke CO2-emissioner i dit Porsche center.

Kilde: Porsche Danmark

0 svar

Skriv en kommentar

Deltag i diskussionen
Skriv dit bidrag herunder!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *