Nu lanceres verdens første e-barnevogn: E-priam

e-priam

Ja, du læste rigtigt! Vi lever i en verden, hvor flere og flere ting bliver elektrificeret. Denne elektriske bølge har nu også ramt barnevognsindustrien. Cybex har nemlig netop lanceret sin første elektriske barnevogn/klapvogn kaldet e-Priam. Kvindernes Bilmagasin var med til lanceringen på Langeliniepavillionen i København.

e-priam

CYBEX er et af de mest anerkendte mærker indenfor barnevogns- og autostol industrien. CYBEX er tysk og har været på markedet i mange år. For CYBEX er sikkerheden noget af det vigtigste i udviklingen af deres produkter samtidig med, at det også er vigtigt at produkterne lever op til de moderne forældres behov. De beskriver det selv som et livsstil- og fashion brand.
I sidste uge introducerede de den nye revolutionerende e-kombivogn ePRIAM, der gør forældrelivet lettere. CYBEX ePRIAM-kombivognen tilfører innovativ og banebrydende ny funktionalitet til luksusdesign. Den elektriske e-barnevogn er den første af sin slags på markedet.

e-PRIAM er udstyret med et aflangt batteri, som sidder diskret nede under vognen. Det er et aftageligt batteri, så du kan tage batteriet med dig, og du behøver ikke at slæbe vognen med ind ind huset eller op i lejligheden.
Se andre artikler om Børn i bilen.

Batteriet sidder praktisk nede ved hjulet og det er lige til at afmontere.

Selve styrtøjet fungerer på den måde, at der sidder nogle sensorer i styret, som registrerer skubbe- og trækkraften. Og en smart algoritme guider de stelintegrerede motorer, så de giver den nødvendige støtte – hvilket giver forældrene en hjælpende hånd, når de har mest brug for det. Det kan være op af bakke, ned af bakke, på brosten eller igennem tungt sand.

Hvis altså du er på vej op af bakke med en tung baby og fyldt med indkøbsposer, så mærker sensorerne trykket, og det elektriske modul går ind og hjælper hjulene. Ligeledes hvis du går ned af bakke, så mærker sensorerne i håndtaget, at du holder anderledes og går derfor ind og hjælper dig med at bremse vognen.

Når du går op af bakke med en tung vogn, mærker elektroderne modstanden og elmotoren går derfor ind og hjælper
Ligeledes når du går ned af bakke, eller i terræn, så mærker elektroderne at du holder anderledes på håndtaget, og på den måde træder elmotoren til.

Batteriet har en rækketid på 8-45km alt afhængig af belastningen. Det tager 6 timer at oplade, og det har en max hastighed på 6km/t. El-motoren slår fra, når vognen kommer op over de 6 km/t af sikkerhedsmæssige årsager.

CYBEX e-Priam fåes både som barnevogn og klapvogn og kan købes i butikkerne fra juli 2019 og koster fra. 13.999,-

Læs mere om den nye e-barnevogn på CYBEX’ hjemmeside

Kilde: CYBEX