kia

Biltest: Kia EV6 Long Range – Elbil i lækkert design, men der er langt fra teori til praksis

Kia er kommet med en elektrisk Crossover SUV, kaldet Kia EV6. Vi har testet Long Range varianten i en uge, der angiveligt skulle have en rækkevidde på 528 km. Se eller læs hvad vi lærte her 👇

Se video anmeldelsen som Caroline Laisbo har lavet

Testbilen:

Vores testbil var en Kia EV6 i “Long Range” edition, det betyder vi fik et batteri med en kapacitet på 77,4 kWt. Det gav os ydelse på 168 kW, svarende til 229 hk, og en angivelig rækkevidde på 528 km i alt. Bilen er baghjulstrukket, har automatgear og har en anhængervægt på 1.600 kg. m. bremser. Det lyder slet ikke dumt vel? Startprisen for en “Standard Range” med et 58,1 kWt batteri. Priserne starter fra 324.900 kr., og for kun 25.000 kr. mere så får man “Long Range” fra 349.900 kr.

Udstyrslisten er UTROLIG lang. Du kan se den hele her, men vores udvalgte udstyr er:

  • 19” alufælge
  • El-foldbare sidespejle m. LED blinklys & varme
  • LED-lygter all-over
  • Varme i rattet
  • P-Sensor i for og bag
  • Regnsensor
  • Varme i forsæder
  • 12,3” touchskærm m. navigation
  • Android Auto™ & Apple CarPlay™
  • 12,3” fuldt digital instrumentering
  • Adaptiv fartpilot (SCC)
  • Armlæn m. opbevaring mellem forsæder
  • Aut. klimaanlæg m. 2 zoner og
    aut. afdugning
  • El-justerbar lændestøtte i
    førersæde
  • Aut. Nødbremse m. fodgænger og cyklist genkendelse (FCA)
  • Udvidet nødbremse (registrering af venstresving for modkørende biler)
  • Udvidet vejbaneassistent (LFA)
  • Udvidet kørselsassistent ved motorvejskørsel (HDA)
Crossover SUV'en Kia EV6 i rød set fra siden.
Det er tydeligt at Kia EV6 har et klassisk crossover design. Bilen er relativt høj, har højt til taget og buer skarpt ned bagtil.

Kia EV6 har udstyr, udstyr og atter udstyr

Som det kan læses så er der utroligt udstyr. Jeg er stor fan af hvor meget teknologi der pludselig er kommet i bilerne, tænk bare ikke engang 20 år tilbage! Det er en vanvittig udvikling. Meget udstyr i dag er en blanding af komfort og sikkerhedselementer. På komfort-delen har EV6 da også det gode udstyr – varme i rattet (Super rart på de kolde morgener!), elektrisk lændestøtte, regnsensor, forskellige fører profiler for indstilling af klimaanlæg osv. det eneste der mangler er elektrisk justering af forsæder, ellers har EV6 altså godt med komfortudstyr!

Af sikkerhedsudstyr er der også stort set alt det man ser i nyere biler i dag. Parkeringssensorer, bakkamera, skiltegenkendelse og vejbaneassistent. Men her blev jeg faktisk også overrasket! Da Kia EV6 er en crossover SUV var jeg forberedt på at der ville være en bred C-stolpe, som ville give en ulempe i forhold til blinde vinkler bagudtil. Men hvorfor har jeg ikke Kia EV6 ikke en blindvinkel assistent? Pludselig blev den udvidede nødbremse er en rar sikkerhed, specielt når man kører i byen med mange cyklister og fodgængere.

Læs også: En lille elbils historie fra det virkelige liv

Kia EV6 eksteriør design set fra fronten
Læg mærke til de rene linjer der starter helt fra hjulkassens start, langs LED-lygterne, under det nye Kia logo og videre over. Det er virkelig en flot bue, som giver kant til bilen.

EV6 ligner ikke den klassiske Kia, den er virkelig flot!

Da Kia løftede sløret for EV6’eren blev jeg så overrasket – er det der en Kia?! Holy smokes jeg synes den så godt ud! Simpel, rene linjer, skarpe kanter. Da jeg så den i virkeligheden blev jeg ikke mindre begejstret, NØJ den er flot! Designet er sportsligt, har kant og giver nogle gode vibes – og med det, røg alle mine tanker om Kia som et kedeligt mormor brand ud af vinduet. Det sydkoreanske brand vil helt klart noget nyt!

Interiøret indvendigt er også meget fint. Det er ikke fordi der er designelementer her, som springer en helt i øjnene, men jeg elsker jo det simple og elegante, så det faldt meget pænt i min smag. Specielt den flyvende midterkonsol, og de gode opbevaringsmuligheder der fulgte med var utroligt fedt! Lige pludselig var der en dedikeret plads til min skuldertaske! (ellers ligger den altid på gulvet eller på passagersædet..) Det sammenhængende modul til de to 12,3” touch-, og infotainment-displays var også et godt design, som gav interiøret et mere elegant udseende.

Læs også: Biltest: BMW iX3 – Elbil for alle pengene!

Det eneste var at interiøret og knappernes placering næsten var lidt for simplificeret. Det tog mig lige et par dage, at finde ud af, at der hvor klimaanlægget var, også var der hvor jeg skiftede radiostation. Den skiftede nemlig funktion og udseende, hvis jeg trykkede på en pil. Det gjorde det lidt besværligt i starten og gjorde man ikke helt altid kunne holde fokus på vejen, men det er nok en tilvænningssag.

Kørsel & Kørekomfort

Kia EV6 er baghjulstrukket og det kan tydeligt mærkes når der accelereres og køres på motorvej. Bilen kommer fint op i fart, og går ca. fra 0 – 100 km/t på 7,3 sekunder. Selvom bilen er en crossover SUV føles den ikke stor, nok fordi den er agil og reagere hurtigt. På motorvej skal man være opmærksom på, at vil man lukke verden lidt ude, så er det svært, da der er ret lydt i kabinen. På landevejene kører bilen også godt. Rattet er lidt stift, men reagere hurtigt, og bilen kommer godt rundt i sving selv ved høj fart. Man skal dog være opmærksom på at bilen er lidt stiv i undervognen, og derfor mærker man meget af vejen når man køre.

Da jeg er en lille pige på 157 cm, oplever jeg nogle gange når jeg testkører biler, at de ikke altid er tiltænkt en person på min højde – medmindre jeg vil sidde med snuden helt oppe i vinduet! Det oplevede jeg desværre også i Kia EV6’eren. Ville jeg sidde som jeg ville, så kunne jeg ikke få speederen helt i bund eller sidde behageligt med mine hænder på rattet. SÅ – jeg måtte jo ud og finde nogen der havde en højde mere svarende til gennemsnittet. Dem jeg spurgte var mellem 170 cm og op til 185 cm. De var ellevilde, de sad super godt, og havde ingen af de problemer jeg oplevede.

Og plads, ja det er der meget af. Specielt sæderne! Selvom de har det sportslige look, så er de meget brede. Så er man lidt bredskuldret, så ender man ikke med at blive klemt sammen. Det er virkelig rart! Bagsæderne er også bredde og grundet det flade gulv, er der rigtig god benplads. Bagagerummet rummer 510 liter, men man skal være opmærksom på at bagenden buer nedad, så der er ikke plads til høje ting.

Kia EV6 test af rækkevidde & opladning

Da jeg fik min testbil blev jeg skuffet. Jeg blev lovet 528 kms rækkevidde, og displayet sagde 370 km! Jeg har senere fået at vide, at lige den testbil jeg kørte, var den de racede rundt på Jyllandsringen. Så det kunne selvfølgelig påvirke bilens beregnede rækkevidde, men uanset hvor pænt jeg kørte (om jeg slukkede for al klima, sædevarme m.m.), så rykkede den udregnede rækkevidde sig ikke mere end til 380. Der må jeg sige, at jeg blev pænt skuffet. Jeg havde regnet med at rækkevidden ikke ville være 528 km, men havde måske håbet på 450 km – i det mindste!

Da jeg så kørte var den da i det mindste reel nok i dens beregninger. De kilometer jeg kørte svarede også ca. (+ – 10 km) til de kilometer den trak fra i displayet, og det er jo vigtigt!

Læs også Hyundai Ioniq 5 – Ny skelsættende elbil på det danske marked

Kia reklamerer også med at EV6’eren kunne lades med en hurtiglader fra 10 – 80% på ca. 18 min. Jeg ved at de her regner med en DC-lynlader der yder minimum 240 kW, og har man en omkring 10 kW AC-oplader (Den mest standard) så skal man regne med en opladningstid på ca. 7 timer. Det synes jeg egentlig er fine ladetider, men at jeg så ikke får mine 528 km skuffer mig.

Jeg testede dog alligevel en DC hurtiglader fra E-ON der ydede 50 kW, og her tog det mig 60 minutter, at gå fra 50 til 100 %.

Sådan så rækkevidden ud i Kia EV6 da jeg hentede den fuldt opladede elbil.

Konklusionen

Ja, super flot og lækker bil Kia har fået! Der er intet at klage over her. Kørekomforten er okay, og bilen ligger godt på vejen. Jeg tror at hvis man ikke er så høj, så er det en god ide at prøvekøre bilen før køb. Så kan man lige sikre sig, at man sidder behageligt. Prismæssigt synes jeg at man får en fin størrelse bil for pengene og der er masser af godt udstyr. Rækkevidden er en stor skuffelse, og her ville jeg nok kigge lidt på konkurrenternes rækkevidde såsom: Volkswagen ID.4 eller Hyundai Ioniq5, der har rækkevidde på hhv. 517 og 481 og ligger prismæssigt på 379.995 og 324.995.

Design 

5 ud af 6 stjerner til kørekomfort

Køreglæde & Køreegenskaber

Value for money

Venligst tak til Kia Danmark for udlån. De har ikke haft indflydelse på indholdet.

Kia Ceed PHEV- biltest af en plug-in stationcar

Kia Ceed PHEV teaserbillede

Kia Ceed PHEV: Endnu en vellykket bil fra Kia

Kia Ceed PHEV teaserbillede

Hybrid og plug-in biler bliver mere og mere populære. De er et godt trinbræt mellem benzin/dieselbiler og elbiler, som mange ikke helt tør kaste sig ud i endnu af forskellige årsager. Kia er en af de mærker, der sælger rigtig mange plug-in hybrid biler. I 2018 var de det mærke, der solgte flest plug-in biler i Danmark. I denne test ser vi nærmere på Kia Ceed SW PHEV, altså plug-in udgaven.

Fakta om testbilen

Bilen vi tester er en Kia Ceed SW PHEV, dvs. en plug-in hybrid i stationcar.
Teknisk data:
Motor: 1.6 GDI
Cylinder: 4
Antal hestekræfter: 105
Brændstof: Benzin/hybrid
Batteri: 8,9 kWh batteri
Batterivægt: 117 kg.
Rækkevidde på batteriet: 50 km på ren el
Grøn ejerudgift: 390,- dkr. halvårligt
Km/l: 76,9 km/l ved blandet kørsel
Gearkasse: 6-trins DCT.
0-100 km/t: 10,8 sek.
Tophastighed: 168 – 195 km/t afhængig af køreforhold
Anhængertræk: Bilen må trække 1300 kg.

Kia Ceed PHEV set fra højre side
Rund bagende og sporty LED-lygter på Kia Ceed SW.

Design på Kia Ceed SW PHEV

Jeg synes, at designet i Ceed’en er underspillet. Det er ikke en bil med her-kommer-jeg attitude, men det har faktisk sin charme, og når du kører i bilen, bliver den rigtig interessant. LED lygterne, køleren og luftindtagene giver forenden et sporty look og gør, at bilen ikke virker så voldsom at se på, for med sine 4605 cm fylder den godt i landskabet. LED-lys bruger iøvrigt mindre energi end andre lyskilder, og er dermed oplagt til elektrisk kørsel. Bagenden er rund, og baglygter og udstødning giver et stilfuldt udtryk.

Interiør

Kabinen er som vi kender det fra Kia, nem at betjene og overskuelig. Klimaanlægget betjenes med knapper, og der er mulighed for at tilkøbe en 10,25″ touchscreen. Bilen leveres dog med 8″ som standard. Testbilen har 12,3″ digital instrumentering (ekstra udstyr) og der er trådløs mobiloplader.

Kia Ceed PHEV kabine
Kabinens teknik er brugervenlig og digitaliseret.
Kia Ceed opladning på skærm
På skærmen får du et godt overblik over opladning, rækkevidde og klimaanlæg.

Rummelig og praktisk

Bagagerummet er 437l. og 1.506 med bagsæderne lagt ned, hvilket er en god størrelse og nok til både barnevogn, hundebur eller andre større ting. Samtidig er der masse af små rum og opbevaringsplads i bagagerummet, hvilket er rigtig godt tænkt af Kia. Der er et rum til advarselstrekanten, et til ladekablerne og i siderne er der plads til småting, som du gerne vil slippe for at have til at ryge rundt i bagagerummet under kørsel.

Bagagerum
Der er rigeligt plads til barnevogn, oppakning eller hundebur i Kia Ceed SW.

Udstyr

Kia Ceed fås i 2 forskellige udstyrsvarianter: Prestige og Upgrade. Testbilen har Upgrade pakken, men med en Kia får du virkelig meget udstyr i Prestige udgaven.
Du kan læse mere om, hvad de forskellige pakker indeholder og koster.

Biltest af Kia Ceed SW PHEV

Kia har det med at imponere mig igen og igen. Ceed’en er ingen undtagelse. Den er virkelig behagelig at køre i, sæderne er komfortable og passer godt i både bredde og sædelængde.
Bilen har mange fine detaljer der gør, at helhedsindtryk er virkelig godt. Førersædet er el-betjent, der er varme i rattet og både varme og køling i sæderne.
Keyless fungerer upåklageligt, og det er rart ikke at skulle finde nøglen frem, hver gang jeg skal låse og låse op.
Jeg har et godt udsyn og der er ingen særlige blinde vinkler, så selvom bilen er lang, er den nem at håndtere og parallelparkere. Der er bakkamera i og sensorer både foran og bagpå til at guide mig ved parkeringen.
Soltaget i testbilen er ekstra udstyr og har en merpris på 14.999,- dk., men jeg nyder at kunne åbne soltaget og lade de første forårssolstråler skinne ind fra oven.

El førersæde
Elbetjent førersæde i Kia Ceed SW phev.

Hybridmotor

I en elbil nyder jeg den lydløse motor, når bilen nærmest svæver hen ad vejen. I en hybridbil er det lidt anderledes. Du har stadig det lydløse, når elmotoren er drivkraften, men når benzinmotoren slår til virker motorlyden voldsom, og det lyder lidt som om motoren kører med flere omdrejninger end nødvendigt. I Ceed’en lyder motoren dog heldigvis ikke lige så meget som en symaskine som i nogle andre hybridbiler.
Ved små omdrejninger og ved bykørsel kører bilen primært på el. Når hybridmotoren er slået til, kører bilen emissionfrit, dvs. at der ingen udledning af CO2 er.
Kia er lykkedes med lydisoleringen i bilen, så når bilen kører på el, er den virkelig støjsvag.

Køreindstilling

Jeg kan vælge mellem EV/HEV, som forbedrer bilens brændstofeffektivitet. Knappen Sport gør responsen fra drivlinjen bedre.

Isofix og montering af autostol i Kia Ceed

Kia har formået at gøre Isofix beslagene nemme at komme til og montere en autostol i. Og så er der top tether som i de fleste andre nye biler.
En anden fordel ved Ceed’en er, at der er lys ved bagdøren, så jeg kan nemt spænde min datter ind og ud af autostolen uden at skulle fumle i mørke.

Kia XCeed er en vellykket crossover af Ceed’en. Læs vores anmeldelse af XCeed.

Opladning og rækkevidde på Kia Ceed plug-in hybrid

Jeg har besluttet mig for at lade bilen ved en offentlig ladestander med en tidsbegrænsning på 3 timer, for at se, hvor meget bilen kan nå at lade.
Kablet ligger i et dertil indrettet rum under bagagerummet. Kablet har en god længde, og jeg når uden problemer fra bil til stander og sætter opladningen i gang nemt og bekvemt.

kabelrum
Ladekablerne er gemt pænt væk i et specielt opbevaringsrum.


Efter 3 timer henter jeg igen bilen, og resultatet er imponerende og helt klart godkendt: På blot 3 timer er batteriet gået fra 10-100% og en rækkevidde fra 0-56 km.
Plug-in versionen koster iøvrigt ca. 50.000,- dkr. mere end benzinudgaven.

opladning close up
Opladningen er nem i Kia Ceed PHEV.
opladning full view
Ceed’en fylder godt i landskabet.

Hvad koster det at lade bilen op?

Kia samarbejder med Clever, som er en af de 10 udbydere af ladestandere i DK.
Kia tilbyder 2 forskellige løsninger:
– Ubegrænset ladning hjemme og på offentlige Clever standere, startprisen er 9.795,- dkr. og en mdr. ydelse på 369,- dkr.
– Ubegrænset ladning på offentlige standere, startpris 2.295,- dkr, og en mdr. ydelse på 245,-

+/- ved Kia Ceed PHEV

+
Opladningstid
udsyn
pris

design
navigation

Konkurrenterne

En af konkurrenter til Ceed’en er Kias egen crossover Kia Niro PHEV som er knap 20.000,- billigere end Ceed SW, og så den helt nye SUV fra Ford, Ford Kuga PHEV, som starter ved 270.000,-

Pris på Kia Ceed SW PHEV

Kia Ceed SW PHEV koster fra 279.999,- kr. med upgrade pakken. Testbilen har ekstraudstyr for 40.997,- kr. og lander på 320.996,- kr.
Der er 7 års garanti (max 150.000 km).

Konklusion på Kia Ceed PHEV stationcar

Kia gør det godt. De har produceret hele 4 forskellige Ceed modeller, og alle med et vellykket resultat. Ceed SW er familiebilen, hvor der er plads til både bagage og passagere og selvom den måske ikke syner af meget ude fra, så får du faktisk rigtig meget bil for pengene.
Er du på udkig efter en bil, hvor street credit ikke er den altoverskyggende faktor, men hvor der ikke er gået på kompromis med komfort og udstyr, ja så er Kia Ceed SW plug-in bestemt værd at kigge nærmere på.

Bilen forfra på afstand
Pænt design uden for meget her-kommer-jeg attitude.

Stiletter

Kvindernes Bilmagasin giver Kia Ceed SW PHEV følgende stiletter:

DESIGN

4 ud af 6 stiletter

KØREGLÆDE

VALUE FOR MONEY

Testbilen var venligst udlånt af Kia Danmark. De har ikke haft indflydelse på indholdet i denne artikel.

Nye biler 2020

nye biler 2020

2020 bliver bilernes år. Mange nye elbiler bliver lanceret, men de konventionelle benzin og dieselbiler er fortsat i klar overvægt. Vi har lavet en oversigt over de nye biler 2020.

nye biler 2020

Nye elpersonbiler i 2020

I 2019 blev der solgt 5.524 elbiler. 2020 bliver året, hvor bilproducenterne satser endnu mere på el. Her får du en oversigt over de forskellige nye elpersonbiler, og hvornår vi forventer, at de bliver introduceret på det danske marked.

Audi e-tron 50, primo
Audi e-tron Sportback 50/55, primo
Audi e-tron S, efterår
Audi e-tron GT, ultimo

BMW iX3, ultimo

DS 3 Crossback E-tense, februar
DS7 Crossback E-tense, februar

Fiat 500 el, september

Ford Mustang Mach-E, december

Honda e, forventet i juni

Kia e-Niro, facelift, februar

Lexus UX 300e

Mazda MX-30, september

Mercedes EQA, ultimo

MG ZS EV

Mini Cooper SE, marts

Nissan Ariya, ultimo 2020

Opel Corsa EV, Q2
Opel Mokka X EV, ultimo

Peugeot 208 elektrisk, april
Peugeot 2008 elektrisk, marts

Porsche Taycan, januar

Seat El-Born, Q4
Seat Mii Electric, marts

Læs vores “first drive” af Seat Mii Electric.

Seat Mii el
Seat Mii Electric

Skoda Citigo Electric, marts
Skoda Vision iV, ultimo

Smart Fortwo (FL) el, primo

Volvo XC40 recharge, ultimo

VW e-Up, februar
VW ID.3, sommer
VW ID.4, ultimo

Vi var med, da Ford præsenterede den nye Mustang Mach-E i Oslo.

Ford Mustang Mach-E

Nye Plug-in personbiler i 2020

Audi A3 PHEV, ultimo
Audi A6 sedan PHEV, primo
Audi A4 Avant (st.car) PHEV, forår
Audi A7 Sportback PHEV, primo
Audi Q5 PHEV, primo
Audi Q7 PHEV, primo
Audi A8 L PHEV, primo

BMW X1 PHEV, marts
BMW X3 PHEV, marts

Citroën C5 Aircross PHEV, forår
DS 7 Crossback PHEV, marts

Ford Kuga PHEV, forår
Ford Explorer PHEV, forår

Jaguar E-Pace PHEV, efterår
Jaguar F-Pace PHEV, efterår

Jeep Renegade PHEV, sommer
Jeep Compass PHEV, sommer
Jeep Wrangler PHEV, ultimo

Kia Xceed PHEV, april
Kia Ceed SW PHEV, januar
Kia Sorento PHEV, ultimo

Land Rover Discovery Sport PHEV, april
Land Rover Range Rover Evoque PHEV, marts
Land Rover Range Rover Velar PHEV, medio

Mercedes E-klasse sedan/st.car PHEV, medio
Mercedes AMG GT 4D PHEV, ultimo

Mitsubishi Outlander PHEV, facelift, ultimo

Opel Grandland X PHEV, Q2

Peugeot 3008 PHEV, februar
Peugeot 508 sedan/St.car PHEV, marts

Renault Captur PHEV, forår
Renault Mégane PHEV, medio

Seat Leon PHEV, efterår
Seat Tarraco PHEV, ultimo

Skoda Octavia PHEV, oktober
Skoda Superb PHEV, primo

Toyota RAV4 PHEV, medio/ultimo

VW Golf GTE PHEV, efterår
VW Tiguan PHEV, efterår
VW Arteon PHEV, ultimo

Nye personhybridbiler i 2020

Fiat Tipo hybrid, ultimo

Ford Kuga hybrid, forår

Renault Clio hybrid, maj

Toyota Yaris, sensommer
Toyota C-HR (facelift), januar

Mild hybrid

Fiat 500 mildhybrid, forår
Fiat Panda mildhybrid, efterår

Kia Rio mildhybrid, august
Kia Stonic mildhybrid, oktober
Kia Xceed mildhybrid, forår
Kia Ceed mildhybrid, forår

Suzuki S-Cross mildhybrid, marts
Suzuki Vitara mildhybrid, marts

Læs vores anmeldelse af Kia XCeed’en.

Bilen set fra siden

Nye Benzin/diesel personbiler i 2020

Audi Q2, facelift, efterår
Audi A3, sommer
Audi S3, efterår
Audi A3 firedørs coupé, ultimo
Audi RS Q3 og RS Q3 Sportback, Q1
Audi RS 5, facelift, forår

BMW 2 Gran Coupé, marts
BMW 4-serie, Q3/4
BMW X5/X6 M Competition, April

Citroën C4, efterår

Dacia Logan stationcar, sommer
Dacia Lodgy, efterår

Fiat Tipo, facelift, ultimo

Ford Puma, primo
Ford Kuga, forår

Honda Jazz, juni
Honda Civic facelift, januar
Honda Civic Type R, facelift, juli
Honda CR-V, facelift, november

Hyundai i10, marts/april
Hyundai i20, ultimo
Hyundai i30, juni
Hyundai Tucson, ultimo
Hyundai Santa Fé, ultimo

Jaguar F-PACE, facelift, efterår
Jaguar F-TYPE, facelift, efterår

Kia Picanto, facelift, august
Kia Rio, facelift, august
Kia Stonic, facelift, oktober
Kia Sorento
Kia Stinger, facelift, november

Land Rover Discovery, facelift, medio
Land Rover Defender, april/maj

Lexus UX, fås også som hybrid, april
Lexus NX, fås også som hybrid, april
Lexus RX/RXL, fås også som hybrid, april
Lexus ES, fås også som hybrid, april
Lexus LS, fås også som hybrid, april
Lexus LC, fås også som hybrid, april

Mazda 2, facelift, februar
Mazda 3/CX-30, marts

Mercedes-Benc GLA, forår
Mercedes-AMG GLA 35, forår
Mercedes-AMG GLA 45, sommer
Mercedes-AMG GLB, primo
Mercedes-AMG GLE coupé, primo
Mercedes-AMG GLE coupé 63, sommer
Mercedes-Benz E-klasse sedan/stationcar, sommer
Mercedes-AMG E 63 sedan, sommer
Mercedes-AMG E 53 sedan/stationcar, sommer
Mercedes-Benz E-klasse coupé/cabriolet, efterår
Mercedes-AMG E 53 coupé/cabriolet, efterår
Mercedes-Benz S-klasse, vinter
Mercedes-Benz Maybach, medio

Mitsubishi, Spacestar, facelift, forventet 2020
Mitsubishi Eclipse Cross, facelift, forventet 2020

Nissan Juke, efterår
Nissan Quashqai, efterår

Vi har været på pressetur med den nye Nissan Juke, læs om vores “first drive”.

Ny Nissan Juke
Den nye Nissan Juke

Opel Corsa, januar
Opel Mokka X, efterår
Opel Insignia, facelift, Q2

Peugeot 208, januar
Peugeot 2008, februar
Peugeot 3008, facelift, sensommer
Peugeot 5008, facelift, sensommer

Porsche 911 Turbo S, medio
Porsche Macan GTS, forår

Renault Captur, januar
Renault Megane Trophy RS-R, marts

Seat Leon 5D+ST, sommer
Seat Cupra Leon, ultimo
Seat Atega, facelift, ultimo

Skoda Kamiq, januar
Skoda Octavia 5D+Combi, sommer
Skoda Octavia RS, ultimo

Volvo S90/V90, facelift, medio

VW T-Cross 1.5 TSI DSG 150 hk
VW Golf 8, marts
VW Golf GTI, efterår
VW T-Roc cabriolet, maj
VW Artoen, facelift, ultimo
VW Arteon Shooting Brake, ultimo

Vi har været på den først køretur med den nye Golf 8, læs vores anmeldelse af bilen.

Bilen i profil

Biltest: Kia XCeed -Xtra cool

Teaserbillede

Kia XCeed var nomineret til årets bil, og ikke uden grund. Flot design, kørekomfort og masser af udstyr kendetegner den nye Crossover.

Teaserbillede

4 Kia Ceed modeller

Kia har allerede 3 Ceed modeller i deres sortiment: Ceed som hatchback, stationcar (SW) og Proceed. Nu har de så lanceret XCeed. XCeed er en Crossover, den er 4 cm. højere og 9 cm. længere end Kia Ceed hatchback – og 40.000,- dyrere.
Kia har store forventninger til deres Crossover og regner med, at det bliver en af deres mest populære modeller, og det med god grund.

Bilen set bagfra
Coupélook og LED baglygter

Testbilen

Kia XCeed fås i 5 forskellige benzin udgaver og 2 dieseludgaver fra 120-204 hk. I 2020 kommer der også en hybrid og plug in hybrid.
Testbilen er en 1.4 T-GDI, 140 hk. benzin motor med manuel 6-trins gearkasse. Den er opgivet til at køre 15,2 km/l. og har forhjulstræk. Bilen har Comfort udstyrspakken.
Kia kører lige nu en kampagne, hvor du får Edition pakken til 9.999,- hvis du køber bilen med comfort udstyrspakken.

Kørekomfort i Kia XCeed

Lad mig slå fast med det samme, XCeed’en kører godt. Den er behagelig at sidde i og der er god plads i kabinen. Interiøret virker robust og er ikke plastik-agtig at se på og røre ved. Bilen har desværre en stor blind vinkel ved C-stolpen, altså mellem bagdør og bagrude, hvilket gør det svært at se cyklister og andre trafikanter, når jeg skal dreje. Den trækker lidt ned.
Den ligger godt på vejen, og kørsel på både motorvej og landeveje går let. Et minus ved testbilen er dog, at de 140 hk – som ellers burde give et fint optræk- virker lidt sløve og responstiden fra jeg trykker på speederen til bilen accelererer er for lang, og jeg mærker ikke meget til turboen. Der ville diesel udgaven med 136 hk. formentlig være noget sjovere.

XCeed vinder på designet

Designet på Kia XCeed er vellykket, ja måske endda smukt. Den er kompakt at se på og bagendens coupéform gør den smart. Selvom den er hævet de 4 cm. i forhold til Ceed’en, ville jeg dog gerne have den hævet en anelse mere. Det havde klædt den endnu bedre.
Grillen foran giver mig associationer til et glad, lille dyr, fx en hare. På en kold, regnvejrsdag, kan det måske løfte humøret et par grader at komme ud til det syn om morgenen.
Udover LED baglygter, er der LED bagagerum og bagklapslys. Det giver et godt lys, da jeg i november mørket skal finde mine ting i bagagerummet.

Kia Xceed front
Der er vist ingen tvivl om, at denne bil er nomineret til årets bil….
Kia Xceed kabine
Kabinen er behagelig at sidde i og interiøret pænt og robust at se på.

Enkelhed præger kabinen i Kia XCeed

Kabinen med de runde former er indbydende at se på. Den virker gedigen og er præget af en enkelhed, men ikke på den skrabede måde.
Klimaanlægget betjenes med knapper, nemt og enkelt. Der er mulighed for at tilkøbe en 10,25″ touchscreen, men leveres med 8″ som standard. Det er nemt at bladre igennem de forskellige funktioner på touchscreen’en, men navigationen er jeg ikke gode venner med. Relativt store veje, som fx Gladsaxe Møllevej i Gladsaxe kan den simpelthen ikke finde. Hverken under postnummer eller by, som jeg er nødt til at taste ind, før jeg taster vejnavn. Jeg er glad for, at jeg befinder mig i et område jeg kender nogenlunde, ellers havde jeg været på den.
Der er desuden mulighed for digital instrumentering, men det er ekstra udstyr og er ikke i vores testbil.
Mobiltelefon kan oplades trådløst og der er Apple CarPlay.
Ratvarme er standard. En lille, men absolut ikke ubetydelig detalje her i vinterhalvåret og et godt supplement til kørehandsker.

Xceed touchskærm
Nem og overskuelig touchscreen.
Knapper til klimaanlæg
Gode, gammeldags knapper.

Der er fin plads på bagsædet, en crossover taget i betragtning, og bagagerums volumen er på 426 l. Passende til singler, par eller en mindre families behov for at transportere varer, sportstøj og evt. en klapvogn. Barnevognen kan være svær at få plads til pga. coupé bagenden.

Udstyrspakker og farver

Du kan vælge imellem Vision, Comfort, Comfort+Edition og Premium udstyrspakkerne. Derudover er der virkelig meget ekstra udstyr at vælge imellem, bl.a. keyless, elbetjent bagklap og diverse LED lys fx pedallys. Pedallys er måske lidt blæret, men en Crossover, urban bybil kan tåle det.

XCeed fås i 12 forskellige, og virkelig flotte farver, som ikke bare er de almindelige, kedelige hvid, sort og sølv. Vores testbil er i en smuk blå farve (blue flame) og af andre mere utraditionelle farver har de en flot gul og iøjnefaldende orange i deres farve palette.

Bilen set fra siden
Kia XCeed i Blue Flame – en virkelig smuk blå farve.

Sikkerhedsudstyr i Kia XCeed

Du får meget udstyr for pengene i en Kia. Det gælder også XCeed. Her har jeg valgt at liste noget af det mere vigtige udstyr op, nemlig sikkerhedsudstyr:

• Aut. nødbremse m. fodgænger & cyklistregistrering
• DAA Træthedsregistrering
• ESC Elektronisk stabilitetskontrol
• Haptic Steering Wheel Warning
• LKA Vejbaneassistent
• TPMS Dæktrykskontrol
• 6 airbags
• LFA Udvidet Vejbaneassistent (kun ved DCT udgaven)

Konkurrenter til Kia XCeed

Volkswagen T-Roc, Ford Focus Active og Mazda CX-30.

Læs også vores anmeldelse af T-Roc og Mazda CX-30

Prisen

Kia Ceed fås fra 249.999,- Testbilen, inkl. ekstraudstyr, koster 315.996,-
Hos Kia får du 7 års garanti / maks 150.000 km (fri km de første 3 år)

Konklusion på Kia XCeed

Kia XCeed vandt her i 2019 Urban Car Award’en ved Womens World Car of the Year, så noget tyder på, at Kia har ramt rigtig med deres Crossover. De rammer desuden ind i et marked, hvor Crossover og SUV’er er populære som aldrig før.
Kia XCeed har meget udstyr, der er god plads i både kabine, bagsæde og bagagerum. I modsætning til fx konkurrenten T-Roc’en er kabinen ikke plastik-agtig at se på.
Så vil du have en bil med et smart urbanbil-design, hvor du sidder højt, køreoplevelsen god og prisen konkurrence dygtig, ja så er Kia XCeed bestemt værd at kigge nærmere på, og tage en køretur i.

Kvindernes Bilmagasin giver Kia X-Ceed følgende stilletter:

DESIGN

KØREGLÆDE

4 ud af 6 stiletter

VALUE FOR MONEY

Kia XCeed var venligst udlånt af Kia Danmark.

Biltest: Kia Sportage 1.6 T-GDI DCT 2WD

Kia Sportage – Hvad stiller man op med en utrolig lækker motor i en kompakt SUV, der er så tørstig, at hvis du køber den, så kan du næsten lige så godt ændre folkeregisteradresse til din nærmeste tankstation med det samme?

Kia Sportage set forfra.
Kia Sportage 1.6 benzinmotor, 177HK, DCT (automatgear)

Overdrivelse fremmer selvfølgelig forståelsen og du kan da også komme et stykke vej med en brændstofsøkonomi på 12,2km/literen, men er Kia’s målgruppe mon folk der er “ligeglade” med benzinøkonomien? Jeg tror desværre svaret er et rungende ”nej”. Læs med og bliv klogere på Kia Sportages 1.6 benziner og find ud af hvorfor jeg er ærgerlig over brændstoføkonomien, for der er rigtig meget godt at komme efter i Kia Sportage.

Design

Kia har som altid nogle rigtig lækre designlinjer og ydre træk. For mig associeres Kia altid med det sporty og kvikke look. Kia Sportage er ingen undtagelse. Du får her en kompakt SUV der hurtigt kan blive en god makker på vejen. Den er faktisk så bred, at jeg var en smule klemt i nogle af midtbyens parkeringsbåse.

Modellen jeg kørte i er fra 2018 og er blevet faceliftet nogle gange gennem årerne. Særligt dens front med forlygterne der strækker sig op langs siden, frontgrillen som er næsten den samme som i Niro’en og ligeledes bagende med baglygterne der strækker sig over hele bredden af bilen, er jeg vild med. Jeg i det hele taget ret vild med Kia’s design i de fleste af deres biler.

Se flere af Kia’s modeller her: Kia e-Niro, Kia ProCeed, Kia Optima

Kia Sportage set bagfra.
Kia Sportage – lækre designlinjer både for- og bagtil.

Kørekomfort – 1.6 T-GDI benzin

Kia Sportage kommer i 4 benzinmotorudgaver og 4 dieseludgaver – faktisk kalder Kia deres dieselmotorer for mild hybrid, hvilket er en smule vildledende når man taler med forhandlerne om hvori hybriddelen ligger. Der er tilsyneladende ikke nogen hybridfunktion når man ser på brændstofsforbruget. Benzinmotorerne ligger på 11,0-12,2km/L og dieselmotorudgaverne ligger på 15,8-17,9km/L.

Jeg forstår godt hvorfor at Kia Danmark har valgt at vise os deres Sportage 1.6 T-GDI motor frem. Jeg har sjældent siddet i en kompakt SUV af samme størrelse, hvor motoren har spundet så lydløst og behageligt, så man nærmest svæver over vejen. Kia Sportage har begge dele. Affjedringen er behagelig og servostyringen nem og ikke for følsom. Nogle gange har større biler det med at blive en smule tunge i styringen eller sågar for følsomme, så der kun skal meget lidt til at dreje bilen, men det er langt fra tilfældet her.

Motoren kommer med 177 hestekræfter, en acceleration på 0-100km/timen på 8,9 sekunder og en tophastighed på 201km/timen. Så frygt ej, du skal nok komme hurtigt ud af lyskrydset i en Sportage. Det er en solid motor, der sagtens kan trække en hestetrailer eller campingvogn. Havde den performance bare været en smule mere brændstofsøkonomisk, så tror jeg Kia Sportage havde været et pletskud.

Kia Sportage instrumentbræt.
Et noget outdatet infotainment hvad angår grafik.

Udstyr og interiør

Testbilen jeg havde indeholdt grundpakken (Collectionpakke 1+2) til en værdi af 30.000kr. Det er i mine øjne slet ikke en option IKKE at tilkøbe den grundpakke, grundet det “basale” tilbehør som jeg vil forvente i en ny bil. Ergo bør man inkludere minimum 30.000kr til nyprisen, hvis man skal have et nogenlunde udstyrsniveau. Udstyrsniveauet var slet ikke så ”Kia-masser-af-udstyrs-agtigt” som jeg havde forventet. Og når jeg skriver som jeg gør, så er det fordi, at Kia ofte overrasker os med deres høje ”value for money”-faktor, med alt det udstyr de typisk tilbyder til rimelige priser.

Du har f.eks. ikke nøglefri betjening, ingen elektrisk bagklap eller sidespejle som jeg ville have forventet af en ny Kia. Til gengæld fik man adaptiv fartpilot med som del af udstyrspakken, men også den funktion må snart blive standardudstyr, hvis du spørger mig.

Mangler “Wauw”-faktor

Hvis jeg skal købe en helt ny bil, så vil jeg forvente at den har tilpas meget ”wauw-faktor” i nye features og elektronik, så den ikke bliver outdated lige med det samme …. eller i hvert fald ikke inden for de første par år. Her synes jeg Kia Sportage mangler en hel del.

Der er et fuldelektronisk instrumentbræt på vej i Kia’s nye modeller, men det er desværre ikke tilfaldet Sportagen endnu og det er en skam! Den nuværende model har et gammeldags layout i displaysne og menufunktionen. Faktisk var displayet imellem speedometret og omdrejningstælleren så old-school at jeg næsten kunne se pixcelsne. Det synes jeg er passé i en 2019-model. Infotainmentsystemet var dog intuitivt og let at manøvrere rundt i og starter du Apple Carplay så kommer man langt.

Display imellem speedometer og omdrejningstæller.
Der var ikke meget fancy over displayet bag rattet – det virker outdatet.

Målgruppe og Kia Sportages konkurrenter

Kia Sportage rammer lige ned i markedets hotteste bilklasser – Qashqai-klassen. De kompakte SUV’er har vist sig attraktive for en rigtig stor målgruppe: pensionister der ønsker høj indstigning, familier der ønsker høj indstigning pga. børnesæder og så folk som mig, der elsker følelsen af en robust bil. Kia Sportage har det hele. Det samme har dens nærmeste konkurrenter ”desværre” også – Nissan Qashqai, Peugoet 3008 og Renault Kadjar. De er populære fordi de er mere økonomiske forsvarlige ift. brændstofsforbrug og prisen er overkommelig for den gennemsnitlige køber.

Her er et mismatchet hvad Kia Sportage angår – den sluger benzin som var det en premiumbil (BMW, Mercedes, Volvo etc.) og Kia’s målgruppe er ud fra min overbevisning i høj grad Hr og Fru Danmark snarere end de mere velhavende premiumbilskunder, der som regel ikke bekymrer sig alt for meget om deres Mercedes kører 12,2km/L eller 14,3km/L. Det tror jeg Kia’s brede målgruppe gør i højere grad.

Der er plads i Kia Sportage.
Pladsforholdene er som i de fleste komptakte SUV’er. Ikke prangende og store, men heller ikke for trangt.

Value for money og Kias fremtid

371.996 kr for vores testbil – inklusiv de tidligere omtalte 30.000kr for udstyrspakkerne 1+2. Det giver modellen en grundpris på 334.999kr. Det er den ærlig talt ikke penge værd. Den skal købes på sin lækre størrelse, lækre motor og motorydelse for her var jeg imponeret og kunne snildt vænne mig til den. Det virker dog lidt til at Kia skal bestemme sig for hvor de er på vej hen med deres bilprogram. For med den store succes og efterspørgsel der er på Kia Niro’en både som fuld elbil eller deres plug-in hybrid, så virker det til at Sportagen bliver overset og forbliver uattraktiv. Og Sportagen efterlades outdatet og tørstig i en tid med stort brændstofsfokus, hvilket rigtig mange køber biler ud fra i dag. Desværre…

Læs mere om Kia Sportage på Kia’s hjemmeside her

Kørekomfort

Interiør og udstyr

3 ud af 6 stjerner

Value for money

FEMALE DRIVERS CLUB

Female Drivers Club er en relationsskabende og personligt udviklende netværksklub for kvinder. Der vil være spændende oplevelser med stærke bilbrands, inspirerende foredrag, og masser af goodies og hygge! Skriv dig op allerede i dag, så hører du mere.