Verdenspremiere på ny generation Toyota Yaris

Toyota Yaris har i adskillige år været Toyotas absolut mest populære bilmodel i Europa, og for et par år siden overtog den også Toyota-førertrøjen i Danmark. Toyota afslører nu en helt ny og fjerde generation Yaris. Den har fået et gennemgribende nyt design, er blevet lavere og bredere, og som med en helt nyudviklet tre-cylindret hybridmotor aldrig før har været mere økonomisk.

Den helt nye Toyota Yaris er udviklet til at imødekomme de større og større udfordringer, folk har i hverdagen. Nutidens kunder i minibilklassen, som Yaris tilhører, sætter meget høje krav til mobilitet for at få deres travle hverdag til at hænge sammen.

Læs også: Biltest – Ny Toyota Corolla Hybrid

For at imødekomme disse konstant stigende krav løfter Toyota nu sløret for den helt nye Yaris, der som den første kompakte minimodel er blevet udviklet efter Toyotas roste New Global Architecture (TNGA) filosofi. Den handler grundlæggende om at bygge bedre biler på mere økonomisk vis. Den nye Yaris får desuden en helt nyudviklet 3-cylindret hybridmotor med den nyeste fjerde generation hybridteknologi.

Bagenden af den nye Toyota Yaris
Den nye Yaris er blevet 5 mm kortere end den gamle

Ydermere byder den nye Yaris på avancerede aktive og passive sikkerhedssystemer, som er med til at gøre den til verdens sikreste minibil.

Toyota Yaris går imod strømmen

Når man kaster blikket på den nye Yaris, er man ikke i tvivl om, at der er tale om en helt ny generation. Designet er markant ændret, og i en tid, hvor nye biler typisk bare vokser og vokser, har Toyota valgt at gå imod strømmen og gjort Yaris 5 mm kortere. Samtidig er akselafstanden vokset 50 mm, så man trods en bil, der er blevet lettere at parkere og manøvrere rundt i byen, også bevarer rummeligheden i kabinen.

Fuld LED-lygtepakke sætter også sit præg på den nye Yaris, hvis kørelys og blinklys bliver integreret i samme pærer, således, at kørelyset skifter til blinklys i den side, der blinkes til. En markant front grill med et centralt placeret Toyota-logo gør Yaris letgenkendelig, og den syner mere dynamisk end nogensinde før.

Minimalistisk designet kabine

Inde i kabinen er der skruet gevaldigt op for kvalitetsfornemmelsen med de anvendte materialer, og designet følger minimalismens princip om, at mindre er mere. Der er således luget ud i overflødige og forstyrrende designelementer og knapper, og kabinen er designet efter konceptet ”hænderne på rattet, og øjnene på vejen”.

Kabinen i den nye Toyota Yaris
Der er skruet gevaldigt op for kvalitetsfornemmelsen i den nye Toyota Yaris

Køreinformation bliver derfor præsenteret klart og direkte til føreren fra tre sammenkoblede skærme. Den centrale Toyota Touch multimedieskærm, et TFT multiinformationsdisplay direkte foran føreren og et 10” stort head-up farve display i forruden. Det store display i forruden hjælper føreren med at holde fokus på vejen og viser de vigtigste kørerinformationer og advarsler herunder navigationskommandoer og aktuelle fartgrænser.

Trådløs opladning af smartphone, varme i rattet og en særlig ambiente kabinebelysning er andre særlige features, der højner kvalitetsfornemmelsen bag rattet. Dette er øvrigt er blevet gjort lidt mindre for støtte op om konceptet om hænderne på rattet og øjnene på vejen.

Verdens sikreste minibil

Sikkerheden er endnu et område, hvor den nye Yaris markerer sig stærkere end nogensinde før – og formentlig stærkest af alle i samme bilklasse. Den nye Yaris er nemlig designet til at være verdens sikreste bil i den kompakte miniklasse med flere forskellige både passive og aktive avancerede sikkerhedssystemer som standard.

Toyotas nyeste generation af sikkerhedspakken Toyota Safety Sense vil være standard i alle udgaver af den nye Yaris. Her medfølger der fx altid:

  • Intelligent adaptiv fartpilot
  • vejbaneassistent
  • Automatisk nødbreme
  • nødbremse for cyklister i dagslys

Endelig er Yaris udviklet til at kunne opnå den bedste førerbeskyttelse, når sikkerhedskravene skærpes yderligere fra 2020. For eksempel vil den nye Yaris være den første bil i den kompakte minibilklasse, der får airbag mellem forsæderne for bedre beskyttelse i tilfælde af en sidekollission. Flere sikkerhedsdetaljer vil blive offentliggjort tættere på selve introduktionen af den nye Yaris, der er klar til lancering i Danmark efter sommerferien næste år.

Læs mere om Toyota på Toyotas hjemmeside

Kilde: Toyota Danmark

1 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *