VW Golf 7: Du har aldrig været smukkere

Min første bil var en grøn VW Golf 3 fra 1994 af modellen “Rolling Stones”. Jeg elskede min golf, og den betød noget helt specielt for mig. Meget er sket siden, og her 10 år efter har jeg været på tur i i det danske sommerland med den nye VW Golf 7 for at vække gamle minder.

Min VW Golf  af modellen “Rolling Stones”  var i den dengang klassiske VW grønmetalliske farve. Jeg havde fået en mekaniker til at “rode” ved udstødningen, så den brummede ekstra meget, og den havde nogle flotte 17″ fælge på. Det lyder måske en smule “brian-agtigt”, det er jeg bestemt ikke. Men biler med en god lyd, synes jeg er frækt. Den lød virkelig godt og jeg elskede at køre i den.

Siden dengang er der kommet mange nye golfmodeller til, og sidste nye skud på stammen er Golf 7. Det var blevet min tur til at teste vidunderet, og jeg lod mig inspirere af sommervejret og kørte ud i det blå.
På min tur rundt i sommerlandet kunne jeg mærke, at freden havde sænket sig. Jeg mødte hyggelige bondehuse, som solgte ud af sine gamle antikviteter og små “Bed & Breakfast”, som ventede på at turisterne skulle passere forbi. Sikken en dejlig fred og ro. Mig og min Golf – helt alene langt ude på landet.

Her havde jeg rig mulighed for at afprøve bilen og se, hvad den kunne. Modellen var en 1,4 TSi Highline med DSG gear (automatgear), og man kunne tydeligt mærke de 140 HK. Den kunne bestemt godt flytte sig. Og måden, den skiftede gear på, var simpelthen så blød og lækker. Man mærkede nærmest ikke, at bilen skiftede gear. Jeg blev faktisk så forelsket i det gear, at jeg har lovet mig selv, at min næste bil SKAL have automatgear. Livet er simpelthen for kort til at sidde og skifte gear.

Den nye Golf er meget vellykket i designet og en meget smuk bil. Designet er lækkert, og linjerne er enkle. Den er elegant at se på – crome linjerne både foran og rundt om udstødningen gør den fræk at se på. Den udstråler selvtillid og overskud. Siden jeg kørte i min gamle Golf 3´er, er modellen vokset betydeligt. Faktisk er det lige før, at Golf 3′ eren var på størrelse med nutidens VW Polo, som er nummeret mindre end Golfen.

At modellen har fået vokseværk mærkes tydeligt. Der er god plads til klapvogn og familiens habengut til en uge i sommerhus. I bagagerummet fandt jeg et hemmeligt rum. Jeg fandt ud af, at hvis jeg løftede “gulvet” i bunden af bagagerummet, dukkede der et yderligere opbevaringsrum op. Fantastisk! Men også lidt farligt med alle de unødvendige ting, jeg kunne finde på at tage med.

En af de ting, som Volkswagen altid har været god til, er deres sæder. Jeg har altid været meget begejstret for dem. De har en ekstra dyb skålform, så numsen føler sig godt til rette. Det er heldigvis en ting, som VW har bibeholdt – jeg havde nøjagtig samme følelse som for 10 år siden.

 

Bilen havde et rigtig lækkert bak-kamera. Den store skærm gjorde det til en leg at lave parallelparkeringer. Ikke nok med at man kan se hvad der foregår, der er også nogle grønne og røde hjælpe-streger i billedet, så man ikke er i tvivl om, hvor langt man tør strække den. En store befrielse at køre med – specielt i små ensrettede gader.

 

Modellen har fået vokseværk ja. Og det har prisen også. Den ligger en smule i den høje ende, i forhold til at det er en golf
Den nye Golf 7 får 5 stilletter ud af 6.

Den bil, jeg kørte i, var en VW Golf Highline 1,4 TSi med 150 HK. Bilen fåes fra  330.995,-. Testbilen koster kr. 377.240 kr. inkl. ekstraudstyr.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *