Continental: Tak fordi du passer på min familie

Når jeg hører navnet Continental, tænker jeg altid på bildæk. Men Continental er MEGET mere end det. Alt lige fra naturgummi fra den russiske mælkebøtte til cykeldæk og elektroniske sikkerhedssystemer til knapperne i din bil. Jeg har dykket ned i koncernen for at blive klogere.

Forleden dag besøgte jeg Continentals hovedkontor i Brøndby. Og som altid, når jeg skal på besøg et sted, har jeg en eller anden forestilling om, hvad der venter mig. Men hos Continental blev jeg ret overrasket. Når man bliver budt indenfor hos Continental i Brøndby, er det første, man møder, en cykel. Og det er ikke bare en almindelig cykel – neej, det er en cykel med konstruerede løbesko som cykeldæk. Et meget spøjst syn – “man kan godt cykle på den“, blev det pointeret af Continetals medarbejdere. Jeg forestiller mig, at det må være en rigtig hoppetur at cykle på den.

Faktisk var det noget af en øjenåbner at blive introduceret til organisationen, Continental. For med min fortid i bilbranchen, hvor jeg har siddet og solgt masser af Continental dæk til bilerne, havde jeg ikke den fjerneste ide om, at dæk salget faktisk kun udgør 26% af Continentals samlede omsætning.

For mig har Continental altid været = dæk. Men hvad laver koncernen så ellers?

Continental laver utrolig mange forskellige ting. De laver alt lige fra gummi til transportbånd, airbags og chassier (bilens skelet), teknologi til motorer, interiør til bilerne (instrumentbordet og knapper), og så bruger de meget energi på at udvikle sikkerhedssystemer til bilerne, så du og din familie kan føle dig tryg på vejene.

Der, hvor jeg blev aller mest overrasket var, da jeg fandt ud af, hvor meget sikkerhedsudstyr Continental laver. Stort set alt det sikkerudstyr vi kender i dag, står Continental bag. Kører du i en nyere bil, kender du helt sikker til “Emergency Brake assist” – altså den funktion, hvor bilen selv går ind og laver en opbremsning, hvis der sker noget pludseligt. ”Adaptive Cruise control”, hvor bilen selv hæver og sænker farten, afhængig af den forankørende – og “Blind spot assist”, som oftest er en lille gul lampe, der lyser i sidespejlet, når der ligger en bil i din blinde vinkel.

Så uden du overhovedet er klar over det, er der helt sikkert rigtig meget udstyr Continental har været inde over i den bil, du kører i i dag.

I denne elegante video møder du Dummy – han lever sit liv farligt, når han illustrerer “Emergency Brake Assist”. PS. Han lever endnu!

Da jeg forlod hovedkontoret, var jeg fyldt med en følelse af tryghed – og da jeg kom ud til min bil og kørte hjem, tænkte jeg på, hvor mange ressourcer Continental bruger på at sørge for, at jeg og min familie trygt kan sætte os ud og køre i vores biler til hverdag.

Og med dét nærmede tiden sig til, at jeg skulle hente min datter i vuggestuen…

 

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

FEMALE DRIVERS CLUB

Female Drivers Club er en relationsskabende og personligt udviklende netværksklub for kvinder. Der vil være spændende oplevelser med stærke bilbrands, inspirerende foredrag, og masser af goodies og hygge! Skriv dig op allerede i dag, så hører du mere.