Graviditetssele: Beskyt dit ufødte barn i trafikken

Vi køber ind af babyudstyr, autostole, bæreseler, klapvogne, barnevogne – til når barnet er født. Men hvad med at passe på babyen allerede når den ligger inde i maven? Jeg kendte ikke selv til graviditetsselen, men blev præsenteret for den, første gang jeg var gravid.

Benedicte med graviditets sele

Graviditetssele: Som bilnørd tænker jeg meget på sikkerheden

Dengang jeg var gravid med min datter, var der som førstegangsfødende ufatteligt mange ting, jeg skulle sætte mig ind i og blive klog på. Heldigvis havde jeg mange veninder, som enten også var gravide eller havde født, så dem fik jeg en masse sparring fra.

Læs også: Babys første køretur

Introduktion til gravitetsselen

I takt med at min mave voksede, og jeg mærkede liv, voksede mor-rollen mere og mere i mig. En dag blev jeg introduceret til graviditetsselen af min veninde, som også var gravid og havde fået graviditetsselen anbefalet. I første omgang tænkte jeg: ”åhh nej, endnu en ”dims” jeg skal investere i” og ”helt ærligt, er det nu nødvendigt?”

I dag ville jeg ikke undvære den!

Graviditetssele
 BeSafe graviditetsele

Sådan fungerer graviditetsselen

Ved en kollision bliver et voksent menneske skubbet frem med en kraft svarende til 3-5 tons. Derfor kan fosteret risikere at blive udsat for alvorlige skader ved brug af den almindelige tre-punktsele.

Graviditetsselen kan bruges fra 2. graviditetsmåned og fungerer på den måde, at du installerer den i dit sæde i bilen. Når du så sætter dig ind i bilen for at køre, klikker du bilens tre-punktsele igennem graviditetsselen. Hvis du skulle komme ud for et trafikuheld med en hård opbremsning, sker der det, at graviditetsselen strammer omkring dine hofter i stedet for din mave, altså din ufødte baby. På den måde er din mave i sikkerhed, når du benytter dig af graviditetsselen.

Som gravid i dag får du ofte blæst ørerne fulde omkring alle de ting, du skal huske at købe inden baby kommer. Autostol, barnevogn, klapvogn, lift osv. Men der er sjældent nogen, der husker en på, at det er ligeså vigtigt at passe på sit barn, allerede når det er inde i maven. Hvis ikke det havde været for min veninde, havde jeg aldrig tænkt over graviditetsselen.

Læs også: Renault Espace: Rummelig til hele familien


Graviditetssele vs. almindelig sele

Noget helt andet er, at graviditetsselen faktisk er rigtig rar at køre med. Hvis ikke du bruger graviditetsselen og bare kører med den almindelige sele i bilen, strammer det faktisk ubehageligt meget på maven. Det kan umuligt være rart for lille baby som ligger inde i maven. 

I dag er jeg gravid med mit andet barn, og jeg kan ikke forestille mig at køre i bil uden graviditetsselen. For hver gang, jeg skal ud at køre bil, giver det mig tryghed og ro i maven at bruge graviditetsselen – og en følelse af, at baby er i sikkerhed.

Jeg har lavet en lille illustrationsvideo af BeSafe graviditetsselen her:

Denne artikel er skrevet i samarbejde med Ønskebørn Danmark.

1 kommentar til “Graviditetssele: Beskyt dit ufødte barn i trafikken”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

FEMALE DRIVERS CLUB

Female Drivers Club er en relationsskabende og personligt udviklende netværksklub for kvinder. Der vil være spændende oplevelser med stærke bilbrands, inspirerende foredrag, og masser af goodies og hygge! Skriv dig op allerede i dag, så hører du mere.