GreenMobility: Min helt egen bybil

Er du træt af at stå og vente på toget i regnvejr? Eller betale et svimlende beløb i taxa? Så har vi noget til dig, som du bliver rigtig glad for – nemlig din helt egen bybil. GreenMobility er en bybil, som har indtaget de Københavnske gader og er med til at gøre livet nemmere i en travl hverdag. Med bybilen er du din egen chauffør, du bestemmer selv, hvor du skal køre hen, og det bliver i DIT helt eget tempo, når DU har lyst.
What’s not to like?

Jeg tror, at vi allesammen har prøvet at sætte os ind i en taxi, og betale det hvide ud af øjnene for selv den korteste køretur. Jeg tror også, at vi allesammen har prøvet at skulle til fin fest, har brugt timer på at gøre os klar, finde kjole og sætte hår. Vi trasker ud i det Københavnske natteliv i silende regnvejr og spurter henimod den første, den bedste togstation. Du sveder tran og inden du er kommet frem til festen, er håret faldet sammen, og du ligner en druknet mus.
Her er det at GreenMobilty er vores redning og det perfekte alternativ. Du er din egen chauffør, du bestemmer selv, hvor du skal køre hen, og det bliver i DIT helt eget tempo, når DU har lyst. Og så er det ovenikøbet nærmest samme pris som at køre med DSB.

Ord som mobilitet og flexibilitet er nogle af nøgleordene hos GreenMobility. Kombinationen af, at vi allesammen lever i en travl hverdag, og at de Københavnske gader bliver sværere og sværere at køre rundt i, gør at GreenMobility er en mellemting mellem den gammeldags taxi og dét at eje sin helt egen bil.

 

Hvordan opstod ideen?
Et år er gået siden 400 stk. Renault Zoe´er rullede ud fra hovedkontoret i Hillerødgade på Nørrebro. Siden er det gået stærkt for GreenMobility, som tror på, at fremtidens unge hellere vil købe transport, når behovet opstår, fremfor at have sin egen bil stående. “Voksende befolkningstæthed i byerne gør det vanskeligt at være bilejer, og især blandt unge ser vi en trend, hvor færre ønsker at eje en bil, men i stedet opfatter transport som en service, der kan købes, når behovet opstår. Samtidig er der stigende interesse for grønne løsninger, derfor blev det til elektriske dele-bybiler. GreenMobility er fleksibel og bæredygtig mobilitet til byboer.” udtaler CEO Torben Andersen.

Og hvad med fremtiden?
Torben Andersen har store planer for GreenMobility og tror på, at deleøkonomi er vejen frem: “Om 5 år er GreenMobility i over 20 byer rundt om i Europa. Vi mener, at de tre globale mega trends, urbanisering, bæredygtighed og deleøkonomi, fortsat vil medvirke til øget efterspørgsel på elektriske bybiler. Potentialet er rigtig stort og vi arbejder allerede nu målrettet på vores internationale ekspansion.”

 

Nemt og overskueligt
På en eller anden måde synes jeg, at det føles, som om at København er blevet mindre. Og mere overskuelig. I sidste uge havde jeg en frokostaftale med bloggeren SophieValentina, og tanken om at jeg skulle hente hende på Østerbro, og derefter et ærinde på Nørrebro, for til sidst at ende inde i centrum, var pludselig ikke så uoverskuelig, som den plejer at være. Jeg hev APP´en frem, bookede den nærmeste bybil, låste bilen op med APP´en og satte mig ind og kørte afsted. Det er så nemt og lige til – og ”transport-stressfaktoren” dalede markant.

Hvis jeg boede inde i byen, er det lige før jeg ville overveje at skille mig af med min almindelige bil, og så benytte mig af GreenMobility bybilen. Dels for at spare dyre parkeringspenge, men også for at undgå den daglige parkeringsproblematik. Bybilen kan du parkere mere eller mindre gratis overalt. Du har den altid lige ved hånden, når du skal bruge den, og du stiller den bare igen, når du ikke har brug for den mere. Og så kan bilerne ovenikøbet bookes med en autostol til os som har små børn.

 

Bonusinfo: Lige nu kan du oprette dig gratis her og få 20 minutters gratis kørsel ved brug af
promokode #GMgirls.
Se også denne film, hvor Kvindernes Bilmagasin tester bybilen fra GreenMobility.
Læs mere om bybilerne fra GreenMobility her

 

 


Benedicte og blogger SophieValentina på udforskning i
de nye bybiler fra GreenMobility. 

0 svar

Skriv en kommentar

Deltag i diskussionen
Skriv dit bidrag herunder!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *