Kia Optima: Godt kørende til en overkommelig pris

Solen skinnede, foråret var på vej, og jeg så frem til at teste Kias faceliftede Optima, SW Phev. Jeg blev ikke skuffet.

Jeg satte mig ind i de behagelige lædersæder og justerede el sæderne med memory, så sædet automatisk blev indstillet til mig, hver gang. Læderrattet var behageligt og så har det tilmed varme, som jeg er stor fan af på kølige dage.
Så var jeg klar til at teste 2.0 GDI Optima’en.

Masser af plads, både foran og bagi
Ved et tryk på en knap i loftet kører himmelen tilbage og giver udsigt til et stort panorama glastag, som både giver lys og en følelse af mere plads i bilen. Plads er nu ikke en mangelvare i Optima’en. Der er god ben plads og bagsædet kan nemt rumme en fuldvoksen mand uden at han støder hovedet mod loftet.

Når jeg har autostolen og datteren på bagsædet, skal jeg som regel køre passagersædet godt frem for at hun ikke sviner bagsiden af sædet til med sine fødder, men ej heller her var det et problem for Optima’en.

Jeg undrede mig dog over, at sikkerhedsselen bagi er placeret, så jeg kun kunne bruge Isofix i den ene side af bagsædet. Bilen er naturligvis også udstyret med en top tether i bagagerummet (til at spænde autostolen ekstra godt fast med).

Til trods for det store batteri der ligger under måtten i bagagerummet, er der god plads (440 liter) og kan nemt rumme stor bagage som f.eks. en barnevogn. En lille ekstra detalje er velcrobåndet som holder tasken med ladekablet fastspændt så det ikke ligger og rasler rundt.

Der er god plads i bagagerummet

Hybrid
Kia har i Optima’en virkelig lykkedes med vekselvirkningen mellem el og benzin motoren. Den har et 6 trins automatgear og hvor andre modeller kan lyde lidt som en symaskine på speed, så glider Optima’en lydløst afsted, selv når jeg skulle accelerere i en overhaling. De 154 hk. og hele 205 hk. med hybrid systemet giver et godt optræk, dog uden at man bliver presset tilbage i sædet. Du får omkring ca. 50 km. på ren el og Optima’en er opgivet til at kunne køre hele 66,7 km/l. Den halvårlige ejerafgift ligger på kun 410,-.

Automatgearet er velfungerede og spiller godt sammen med elmotoren.

Godt signal at sende når du cruiser

Designet er pænt uden at være prangende
Det udvendige design: Optima’en virker lav og giver derfor et ret sporty udseende af en stationcar at være, men det er altså ikke noget der får folk til at vende hovedet når du kommer kørende. Så ønsker du en lidt anonym bil, der til gengæld overrasker positivt i udstyr og køreegenskaber, så er Optima’en bestemt et godt bud.

Indvendig: Der er masser af opbevaringsrum i kabinen og designet er lækkert.
Bilen er generelt spækket med ekstra udstyr, bl.a. 8″ touchskærm, Harman Kadon lydanlæg, Apple carplay og Android Auto, LED lygter, parkeringssensor og meget mere. Infotainment systemet er gedigent, nemt at betjene og navigationen ligeså. Og så er der selvfølgelig multifunktionsrat.

Godt design og brugervenligt

Sikkerhed
Optima’en kommer som standard med automatisk nødbremse, samt en række andet sikkerhedsudstyr, inklusiv Isofix vognbaneassistent, adaptiv fartpilot, dæktrykskontrol, m.m.

Prikken over i’et
El bagklappen er altid et hit. Bilen har desuden nøglefri så du ikke behøver at finde nøglen frem, når du nærmer dig bilen køre sidespejlene ud og med et let tryk på knappen på håndtaget låser bilen op. Der, hvor Kia skiller sig markant ud fra at spillere på markedet er de 7 års garanti, ja du læste rigtigt, 7 år, det må da være et tegn på, at de stoler på kvaliteten.

Sporty design på en ellers lang stationcar

Alt i alt er Kia Optima SW Phev et rigtig godt valg, jeg har ikke en finger at udsætte på bilen og så er prisen bestemt fornuft. Optima’en fås fra 349.999. Testbilen havde udstyr for 49.995,- og prisen ender derfor på 399.994,- og du får virkelig meget bil for pengene.

DESIGN:

KØREEGENSKABER:

VALUE FOR MONEY:

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *