23-årige Lea Bernberg er bil-økonom studerende og er vokset op med en bilglad far og en bror der læste VMAX og Bilmagasinet. Det smittede af på Lea, men hendes overbevisning fortalte hende dengang “at det med biler, kunne man ikke som kvinde”. Vi har mødt Lea til et meget åbent og ærligt interview om hvordan det er at være kvinde på biløkonomuddannelsen og hvad det var der fik hende til at søge den vej.

1. Lea Bernberg: Fortæl lidt om dig selv – bopæl, alder, baggrund, fritidsinteresser, hobbyer…

                      Jeg er 23 år og bor i Aarhus. Jeg er opvokset i en mindre by nær Esbjerg sammen med min mor, far, storebror og lillesøster. Da jeg var ganske lille, var biler et stort samlingspunkt for min bror og far. Jeg lyttede interesseret med i smug og når de begge havde læst månedens VMAX og Bilmagasinet, fik jeg lov til også at læse. Når vi alle var ude at køre, handlede det om at være den første der gættede bilmærket på de biler vi overhalede. Siden hen er interessen for biler og motorsport kun blevet større, hvoraf Formel 1 og Le Mans klart er storfavoritter. Når jeg ikke er til undervisning, arbejder eller ser motorsport, holder jeg rigtig meget af at lave mad. Jeg holder af det sociale ved mad, men mest af alt er mit køkken et frirum, hvor jeg kan udtrykke den smule kreativitet jeg har.

2. Hvordan er det at studere biløkonom? Hvad giver det dig?

                      Det er det absolut fedeste at læse til biløkonom. I forbindelse med studiet skal man have en uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed. Det vil sige at vi har undervisningsfri hver mandag, hvor vi, i stedet for undervisning, arbejder i vores praktikvirksomheder. For mit vedkommende vil det sige at jeg minimum en gang i ugen tager turen fra Aarhus til Esbjerg, hvor jeg arbejder, og tilbage igen. Dét at vi er tilknyttet en virksomhed er den perfekte kombination af teori og praksis, og giver os den enorme fordel at vi kan afprøve det vi lærer i undervisningen. 

Læs også: Kvinder i autobranchen er uundværlige i fremtiden

3. Hvad fik dig til at vælge netop denne uddannelse?

                      Efter jeg færdiggjorde STX, havde jeg ingen anelse om hvad jeg ville være. Jeg flyttede derfor et halvt år til England i håb om at det kunne give mig en idé. Jeg havde før tænk at det kunne være fedt at få lov til at være omringet af biler hver dag, men havde også den overbevisning at det ’kunne man ikke som kvinde’. I løbet af mit ophold i England, var jeg på Silverstone og oplevede mit første live Formel 1-løb. Dér blev jeg overbevist om at jeg skulle arbejde i AutoBranchen. Herefter stod valget mellem biløkonom og autoteknolog, men eftersom man ikke længere kunne læse autoteknolog på engelsk i Aarhus, faldt valget på biløkonom. Jeg flyttede tilbage til Danmark og opdagede desværre lidt for sent at biløkonomuddannelsen findes, og missede lige nøjagtigt ansøgningsfristen for 2017. I stedet brugte jeg et år på at skaffe erfaring indenfor branchen og søgte ind i 2018.

4. Hvordan har du det med at være (næsten) eneste kvinde i klassen?

                      I størstedelen af min ungdom har mine bedste venner været drenge. Ikke fordi jeg er en drenge-pige overhovedet, men fordi drenge generelt matcher mine holdninger til en ’no-bullshit’ kultur. Så på det personlige, gør det mig ingenting at størstedelen af studiet er drenge, for de er heldigvis meget søde allesammen. Dog synes jeg det er en skam at andelen af kvinder ikke er stigende i den ønskede grad, da der garanteret findes kvinder derude hvortil uddannelsen passer perfekt. 

5. Hvad gør studierne for at tiltrække flere kvinder? Gør de overhovedet noget?

                      Der findes umådeligt mange forskellige uddannelsesmuligheder i Danmark, der for mange kan gøre det svært at vælge. Derudover så er biløkonomuddannelsen så lille, at vi på min årgang er 14 elever fordelt på to uddannelsessteder i Danmark. Så det er ikke kun kvinder vi kunne bruge flere af, det er også mænd. For at mindske risikoen for at kvinder vælger den fra, fordi de tror det ikke er en uddannelse for kvinder, forsøger uddannelsen både at have en mand og en kvinde til at repræsentere uddannelsen på de uddannelsesmesser vi deltager i. Dette gør at interesserede kvinder, kan få lov til at høre fra en kvinde hvordan branchen er. 

6. I 2025 kommer bilbranchen til at mangle 60.000 faglærte. Hvordan tror du at branchen generelt set kan tiltrække flere kvinder?

                      Det er et kæmpe problem at vi kommer til at mangle så mange faglærte, men jeg tror ikke det skal handle om at tiltrække kvinder. Derimod tror jeg det skal handle om at tiltrække interesse og kompetence. En interesse og hertil kompetencer som findes i kvinder, såvel som mænd. Hvortil problemet hovedsageligt lyder at flere vælger akademikeruddannelser, og derved færre vælger en erhvervsuddannelse. Jeg tror det skal gøres attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen og at det gælder om at ændre folkeskoleelevers, ærgerlige opfattelse af erhvervsuddannelser. Når det gælder mandsdominerede brancher såsom AutoBranchen, er det ligeledes vigtigt at man, i kommunikationen til unge, viser at man ikke behøver at være af hankøn for at kunne klare de arbejdsopgaver der forestår. Og at man sagtens kan passe ind i et værksted som pige. 

7. Hvordan tror du at vi kan få gjort branchen knapt så mandsdomineret som den er i dag?

                      Jeg tror det gælder om at vise de kvinder der allerede er i branchen, og få dem til at fortælle om deres erfaring og oplevelser. For derved at forkaste overbevisningen om at autobranchen kun er for mænd. Jeg er sikker på at der gennem tiden har været en del piger der har overvejet at blive mekaniker, servicerådgiver, bilsælger osv. men i sidste ende har valgt noget andet fordi de ikke troede at branchen var et sted for dem. Det har været et stort tab, derfor skal de piger se og forstå at branchen har brug for nogen som dem og at der ikke bliver kønsdiskrimineret.              

8. Hvad er din erfaring med at få flere kvinder ind i mandefagene? Hvilke dynamikker/resultater tror du det giver? 

                     Min erfaring indenfor branchen er stadig spæd, men af mine nuværende og hidtil kollegaer, er der sammenlagt kun en enkelt kvinde der har formået at komme gennem nåleøjet til en stilling i et såkaldt mandefag, som reservedele må siges at tilhøre. Det er alt for lidt. Jeg har desværre stadig til gode at arbejde sammen med en kvindelig bilsælger, servicerådgiver eller mekaniker. Jeg holder stadig fast på at jeg mener det bør komme an på hvem der besidder de rette kompetencer kontra hvilket køn man har. Med det sagt er der dog små grundlæggende forskelle på kvinder om mænds personligheder som fx at vi forholder os forskelligt til præstationer, struktur og indflydelsessøgning. Derfor kan flere kvinder i mandefaget give en virkelig god dynamik på en arbejdsplads. Man kan derved ruste virksomheden ved stærke personligheder, der udnytter evner som konkurrencesøgen.

Tak til Lea Bernberg for et meget åbent og ærligt interview!

Har du fået lyst til at læse mere om biløkonom-uddannelsen – så læs mere her.