Snart lanceres Female Drivers Club

Benedicte Engel, som er stifteren bag Kvindernes Bilmagasin, skyder snart Female Drivers Club i luften. Female Drivers Club er til dig der elsker luksusbiler, kompetenceudvikling, networking og selvforkælelse. Hør Benedicte fortælle om hele baggrunden for at starte Female Drivers Club.

Logo Female Drivers Club

Snart lanceres ny klub for bilinteresserede kvinder

I de sidste 4 år har jeg været på en utrolig spændende rejse. Jeg har været inviteret på rigtig mange forskellige presseevents, både i Danmark og i Udlandet. Jeg har oplevet at køre på racerbane, kørt Off-Road kørsel i terræn, lavet donuts på en frossen sø, kørt bjergkørsel i Sydfrankrig og så har jeg mødt en masse spændende mennesker.

Jeg har længe gået og tænkt at denne her “journalist-testbil-tilgang” egentlig er utrolig gammeldags. Når en ny bilmodel skal præsenteres, bliver du som journalist inviteret til fint og fancy event, du får en masse informationer om bilen, prøver en tur og tager nogle billeder.

Læs også: Kvindernes Bilmagasin starter nyt branchenetværk

Så går du hjem og sætter dig til tasterne og skriver en forkromet anmeldelse og forsøger febrilsk at få din oplevelse ud igennem skrevne ord, alt imens dine læsere sidder pænt og venter i spænding på at få lov til at læse. Hvorfor ikke gøre noget nyt og anderledes?

Jeg vil tænke nyt! Jeg vil tænke ud af boksen!

Jeg kunne godt tænke mig at tage mine læsere under armen og give DEM oplevelsen af at sidde bag rattet. De skal SELV mærke hvordan det er at køre bilen. De skal SELV vurdere om hvorvidt det er en bil der passer ind i DERES behov. Og I det hele taget give dem en helt særlig oplevelse – kun for dem!

Læs også: Blogindlæg – Mig og min Toyota Hybrid

Derfor er det med kæmpe stor glæde og (mega) mange sommerfugle i maven, at jeg kan løfte sløret for at jeg den snart lancerer Female Drivers Club i samarbejde med nogle af Danmarks mest eftertragtede bilmærker.

Female Drivers Club er et upolitisk erhvervsnetværk for kvinder med oplevelser indenfor high-end livsstilsprodukter og biler, kompetenceudviklende foredrag, diversitet samt miljø og bæredygtighed som omdrejningspunkt.

Til til dig der elsker luksusbiler, selvforkælelse, at øge din viden og dine kompetencer, samt at netværke. Vi skal sammen teste biler når bilmærkerne åbner dørene, kun for os, til eksklusive VIP-events, vi skal opleve Trackdays, Driving Experience med Wellnessophold, glatbanekørsel, vi skal ud og køre elbil, på Bilpleje Academy, lytte til speakers corner, høre spændende inspirationsforedrag, gå Backstage med Benedicte, champagnesmagning og meget meget mere.

Vil du vide mere?

Hvis du allerede nu synes, at Female Drivers Club lyder spændende, så skriv dig op her, så vil jeg holde dig løbende opdateret.

Benedicte går fra tankstationen med sin porche og female drivers club står i logoet ovenover

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

FEMALE DRIVERS CLUB

Female Drivers Club er en relationsskabende og personligt udviklende netværksklub for kvinder. Der vil være spændende oplevelser med stærke bilbrands, inspirerende foredrag, og masser af goodies og hygge! Skriv dig op allerede i dag, så hører du mere.