Min aller første Autocampertur

 Jeg har for første gang nogensinde besluttet mig for at kaste mig ud i at tage på Autocampertur. Jeg blev virkelig inspireret af min Female Drivers Talk omkring Evantyr med Bettina Bøjstrup Jensen, så nu skulle det være…

Jeg har som lille pige kørt med mine forældre ned gennem Europa på bilferie med overnatninger på ”zimmer-frei”, men aldrig før prøvet hverken campingvogn eller autocamper.

Læs også: Kom med til Female Drivers Clubs store åbningsfest 1. september

Jeg var så heldig at min datter på 7 år takkede ja til tage med, ellers var det nok blevet en umulig feriedrøm, fordi min mand er lidt mere skeptisk, når det drejer sig om, at kaste sig ud i nye ferieplaner. 

Beslutningen blev truffet, Isabella og jeg skulle afsted på AutoCamper Tøsetur!

Det blev uge 28, forventningerne til en dejlig sommerferie var på det højeste og Autocamperen stod klar til afhentning hos Autocamp i Låsby. 

Det var denne Autocamper vi fik lov til at låne fra Autocamp i Låsby. En Carrado model I338.

Hvornår er vi der?”

Jeg havde egentlig ikke lagt de store planer, inden vi tog hjemmefra. Udstyret med årets feriebog, stråhat og højt humør drog vi afsted. Mine pejlemærker var, hvornår autocamperen stod klar og hvornår den skulle afleveres igen, så mine ferieplaner var egentlig at tage ferien dag for dag.

Men hér blev jeg klogere… I mine yngre dage kunne min mand og jeg finde på at sidde hjemme en fredag eftermiddag, for derefter spontant at hoppe ud i bilen og suse til Hamborg på en forlænget weekend. Det var før vi fik børn vel at mærke. 

s også: Land Rover Discovery Sport

Den går bare ikke længere heller ikke i sommerferien… Når du rejser med børn, kræver det mere planlægning, det erfarede jeg på den hårde måde efter 20 minutters kørsel… “Mor, hvornår er vi der?” Gad vide hvad Isabella forbinder med en Autocamper? Jeg kan berette, at det ihvertfald ikke er timevise lange køreture.

Campingplads eller dét fri? 

Vi startede ud med at søge imod en Campingplads, som ligger i nærheden af LEGOland Det er selvfølgelig et must for ethvert barn, som holder ferie i Danmark. Vi fandt hurtigt Riis Camping, efter at vi havde hentet autocamperen i Låsby. 

En utrolig hyggelig uhøjtidelig, pæn og ren campingplads. Jeg fik tildelt vores plads og så var det ellers i gang med at slå lejr på en campingplads for første gang i mit liv. Drømmen om bare at finde et lækkert spot ved havet, stoppe ind og slå lejr, kunne jeg hurtigt fornemme, forsvandt i horisonten – det kom aldrig til at gå. 

Vores plads på Riis Camping

Der er altså bare en tryghed i at søge til en campingplads, hvor man ligger blandt andre om natten og så selvfølgelig alt komforten, – der er strøm, køkken, bade- og toiletfaciliteter.

Og vi blev bare så positive overraskede, hele stemningen af ferie og hygge gjorde, at vi sammen fnisende gik imod fælleshuset og opvask… Isabella og jeg blev begge helt fan af hyggelige snakke og grin samtidig med at vi klarede opvasken. Det kan altså noget, at man kommer hinanden ved på en helt ny og anderledes måde.

I fælleshuset, hvor Isabella vasker op og jeg tørrer af, imens vi venter på at majskolberne koger.

Naboer hjælper Naboer

Jeg havde en enkelt udfordring, da jeg skulle sætte camperen til strøm. Stikkontakten drillede. Der er en klap på selve stikket, som skal sættes i camperen. Og umiddelbart kunne jeg altså ikke se, hvordan jeg skulle kunne sætte stikket ind uden at klappen var i vejen. Heldigvis fik vi hjælp at vores søde norske naboer – for det er det man gør på en campingplads – alle er utrolig søde til at hjælpe hinanden.

Vi fik hurtigt pakket ud og flyttet ind i autocamperen. Godt nok bor man småt, og vi var kun to afsted, men jeg vænnede mig hurtigt til de få kvadratmeter. Det er til gengæld virkelig hyggeligt.

Isabella og jeg klar til at køre ude på eventyr.

Jeg havde egentlig en drøm om at vores tur skulle være sluttet af i Skagen, men jeg konstaterede hurtigt, at en kilometer i en stor, meget bred og lang autocamper bare går lidt langsommere end man tror. Jeg turde ikke køre så hurtigt, fordi jeg ikke er super vant til at køre i sådan en stor vogn og der er mange små snoede og smukke landeveje i de danske land – så kilometerne føltes pludselig meget længere end i vores egen VW Tiguan.. 

Næste stop 

Så gik turen til Hvide Sande. Lige siden TV udsendelsen “Hvide Sande” blev vist på TV2,  har jeg haft en drøm om at besøge Hvide Sande. Jeg havde udset mig en campingplads og vi var heldige har få en plads. Sikke en strand og hvor er det bare stort og fantastisk dét Vesterhav, når man som jeg kommer fra lille hyggelige Øresund. Det har altså noget magt bag sig det hav. Og masser af sand. Jeg tror at Isabella og jeg havde sand helt ind i ørene, efter vores tur på stranden. Vi lejede cykler og cyklede ind til Hvide Sande havn og spiste en hyggeligt middag. Jeg havde ikke lige tænkt på, hvor meget det kan blæse ved Vesterhavet. Og dét gjorde det virkelig, dén dag, vi besøgte det, faktisk så meget at jeg ikke lukkede et øje den nat, fordi jeg var bange for, at vognen lettede.

Blæsten blev lidt for meget for os, så Hvide Sande blev bare til en enkelt overnatning. Selvom Isabella endelig havde fundet sig en sød legekammerat, så var det altså tidligt afsted næste morgen, hvor turen gik til Hvidbjerg Strand i Blåvandshuk – badeland til Isabella og Wellness til moderen – whats not to like?

Tak til Autocamp i Låsby for en dejlig oplevelse

Min første autocampertur var en rigtig god oplevelse og det  gik over al forventning. Jeg skal være helt ærlig at indrømme, at jeg ikke helt vidste, hvad det var, jeg gik ind til, men jeg må sige, at jeg i den grad er blevet overbevist om, at camperlivet helt sikkert kan noget. Den frihed og ”lethed” der er i, at du har dit hus på ryggen, at verden står åben og egentlig bare venter på at blive udforsket. Det er en fantastisk følelse.

Det er en fornøjelse at rejse med børn. De elsker jo Camperlivet. Campingpladserne er fyldt med legekammerater samt sjove og spændende legepladser.

Tak til Christian for den fine gennemgang af camperen og TAK til  Autocamp i Låsby for at give os muligheden for denne oplevelse. Isabella og jeg havde en skøn Mor-datter tur og vi har allerede talt om, hvor vi skal hen næste gang.

Autocamperen vi kørte i var en Carrado Model I338 på et Fiat Ducati Chassis

Isabella og jeg på vores sidste dag, hvor vi lige måtte ud og opleve Blåvandshuk Fyr i Blåvand.

Et godt tip:

Et godt tip:

Hvis du ikke har plads til cykler, så tag løbehjul med. Det er skønt til ungerne på campingpladserne, hvor afstandene til toiletter og fælleshuse, godt kan være lidt store.

Sørg for at tage basis-kit med til din lejede autocamper inden du starter: Viskestykker, opvaskebørste, opvaskemiddel, salt og peber, ketchup, sukker, nescafe, tebreve – ellers kan det hurtigt blive dyrt.

Rigtig god fornøjelse!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

FEMALE DRIVERS CLUB

Female Drivers Club er en relationsskabende og personligt udviklende netværksklub for kvinder. Der vil være spændende oplevelser med stærke bilbrands, inspirerende foredrag, og masser af goodies og hygge! Skriv dig op allerede i dag, så hører du mere.