Når du skal have nye sko, så er det meget sjældent en tilfældighed, hvilke sko eller størrelse, du køber. Der er ofte en research før købet med gode råd, tjek af sites og instagram og inden de bliver købt, bliver pasform, svang og sål også diskuteret – så fejlkøb bliver minimeret og forhåbentlig kommer de nye sko på top 3 i denne sæson. Du bør købe dæk på samme måde. Vi giver dig her en guide dig… og fortæller dig – hvorfor sikkerhed altid starter med dækket…
Er du nogensinde gået ud af en skobutik med sko i hånden, uden at du har stillet spørgsmål, uden at vide om de er høje eller lave eller uden at have prøvet dem? Højst sandsynligt ikke. Sko skal passe til vores fødder og behovet, de er købt til – uanset om de er til dans, job eller sport.
Det samme bør gælde når du køber dæk til din bil. Der kan rent faktisk trækkes en stærk parallel mellem de to køb, selvom de fleste nok hellere vil bruge penge på sko end dæk.
Eneste kontakt med vejen – med postkortstørrelse
Hvorfor sammenligner vi så lige sko og dæk? Fordi fællesnævneren for sko og dæk er, at begge dele er vores eneste kontakt med vejen eller underlaget. Du tænker over det, når du skal gå langt, danse, eller stå op hele dagen og de sko, du skal have på. Men du tænker måske ikke over dén sammenligning, når du sidder i din bil, fordi det er rent faktisk kun bilens dæk, der har kontakt med vejen. Og det vildeste er nok, at et dæk har en kontakt med vejen, der svarer til et enkelt postkort. ET ENKELT POSTKORT – den lader vi lige sive ind et øjeblik, for det er virkelig ikke særlig meget…. Derfor er vores dæk OG de rigtige dæk, så vigtige for din og familiens sikkerheden.
Stiletter om vinteren
Nu nærmer vi os december, og de høje hæle kommer frem, men der er ikke ret mange af os, der drager afsted eller kommer hjem i de høje hæle, på med de flade sko og stiletterne i hånden… Det giver selvfølgelig også god mening, fordi stiletter er ikke lavet til glat føre – Punktum og vi kommer sjældent sikkert hjem med dem på, hvis man har udfordret skæbnen og har beholdt de høje stiletter på i sne, frost eller slud… Det er på ingen måde sikkert at bevæge sig på de høje hæle i glat føre og præcis dét samme gælder for vores dæk.
Om sommeren kan vi have sommerdæk eller stiletter på, fordi det er varmt og vejene er ikke kolde eller glatte. Om vinteren skal vi have vinterdæk eller et par gode sko med vejgreb, fordi kulden og underladet gør det svært at stå fast.
Se video: Ved du hvad der sker når du IKKE skifter til vinterdæk?
Vi har haft fat i Continental Dæk Danmark for at få deres anbefaling og den er klokkeklar… ” Du skal skifte til vinterdæk (og til vintersko), når temperaturen er under syv grader. Din bil vil stå meget bedre fast, den får et sikkert vejgreb – og så behøver kørsel ikke være en olympisk disciplin. Du kan sikkert og med ro i maven bevæge dig fra a til b.”
Ligesom vi passer godt på os selv i vores sko med godt ”vejgreb”, når vi går, så skal vi også passe på os selv, når vi kører bil. Det skaber den sikreste kørsel, fordi med en kontaktflade på størrelse med et postkort, så starter sikkerheden virkelig med dækket.
Hvad er vigtigt for dig?
Næste skridt er at stille samme krav til dækkøb som skokøb.
Det er helt okay at gå ned til din bilforhandler eller værksted med et ønske om nye dæk, ikke at vide alt om dæk. Det væsentligste er at finde ud af: Hvad er vigtigt for dig?
Læs også: NIO – første bil i verden med kunstig intelligens
Der er flere parametre, du kan gøre dig overvejelser omkring. Dog er det vigtigt at huske, at et dæk aldrig vil kunne rumme alle egenskaber, du er derfor nødt til at gøre dig klart, hvad du foretrækker.
De parametre som ofte går igen hos forbrugere er:
- Sikkerhed
- Økonomi
- Støjniveau
Støjsvage køreture
Ønsker du støjsvage køreture og høj komfort, bør du vælge dæk med blødere gummi – og dermed dækmønster. Dog kan det blødere gummi øge sliddet på dækkene og dermed skal de skiftes oftere.
God Brændstofudnyttelse
Har du derimod fokus på god brændstofudnyttelse og dermed bedre økonomi, skal du kigge efter dæk med lavere rullemodstand. Her kan det derimod være, at du skal gå på kompromis med støjniveauet.
Sikkerhed
Er sikkerhed øverst på din prioritetsliste, skal du kigge efter dæk, der er udviklet til den laveste bremselængde. Igen vil du skulle gå på kompromis med andre egenskaber såsom støjsvaghed, hvis dette er vigtigst.
Du kan ikke få fuld plade med sublime dæk
Alfa omega er, at du desværre ikke kan få fuld plade på alle egenskaber. Hos Continental er de meget klare i spyttet omkring dette. Hvert dæk til hvert forbrug, ønske og kørselsmønster.
”Hvis vi udviklede et dæk, der skulle nå 100 procent på alle parametre, ville det være et middelmådigt dæk. Vi vælger at udvikle sublime dæk, der har fokus på at være det bedste dæk inden for et segment, og ikke alle ting på én gang. Det er præcis samme grund til vores anbefaling om at skifte mellem sommer- og vinterdæk.
Dæk er nemlig ikke bare en gummiring med luft. Det er en kompliceret udviklingsproces, der kræver konstant udvikling, ny viden, erfaring og afprøvning.”
Inden du går på jagt efter dit næste nye dæk, bør du altså fylde din mentale rygsæk med overvejelser omkring: Hvad er vigtigt for mig og for min familie, når vi kører bil?
Og derefter er det bare ud på værkstedet eller hen til forhandleren med samme gå-på-mod som ved skokøb, og du skal ikke tænke ét sekund på, at du stiller de forkerte spørgsmål, at du ved mindre eller noget helt 3. De er specialister og du er kunde… Og så har du har nemlig lige præcis læst denne artikel og har derfor brugt dén tid du skal, inden du køber dit næste dæk!
DU SKAL BARE VÆRE DIG SELV, ALLE ANDRE ER ALLIGEVEL OPTAGET – SOM OSCAR WILDE så smukt siger det.
Denne artikel er skrevet i samarbejde med Continental Dæk Danmark