Audi Q8: Den glamourøse herskabsvogn

Selvom vejrguderne ikke var helt med os ved lanceringen af den nye Q8 på Jomfruens Egede Gods i Faxe, forhindrede det os absolut ikke i at teste det nye flagskib fra Audi. Slikhylderne er igen fyldt op med nye lækkerier fra Audiland, og Kvindernes Bilmagasin var med til prøvesmagningen på godset i Faxe.

Kongen af Q-klassen
En Audi Q8 – hvad er det nu for en fisk? Udover at den har samme navn som en dansk benzintank, så er det en spritny model i Audi’s Q-familie. Måden, jeg bedst kan beskrive modellen på er, at en SUV møder en Coupe. Størrelsen siger lidt sig selv. Det er en stor, rummelig SUV med masser af plads. Indstigningshøjden er skøn – man stiger lige ind i den, istedet for at gå ned. Pladsen i kabinen er fortrinlig. God plads på bagsædet og stort et dejligt bagagerum. Altså masser af plads til hele den pukkelrykkede familie. Og hvor kommer så coupe-trækkene ind? Jo, det gør de i de rammefri ruder, som man fornemmer ved, at de selv skubber sig på plads når dørene lukkes. Og designet fra midten af bilen og ned til bagklappen går ned i en spids. Så en lidt højbenet coupé vil jeg også kalde den.

Læs også: Audi Q2 – Caféracer eller familiebil?

Det nye lygtedesign med den lange linie i bagklappen og diodebaglygterne, som går igen hos mange af de andre nye Audier, laver et fantastisk lysshow når bilen tændes og slukkes. Så pompøst, at jeg føler mig tilbage på The Strip i Las Vegas.

Den nye Q8 er storebror til Q7, og selvom man egentlig ikke skulle tro det, så er den faktisk en anelse mindre end Q7´eren grundet sit coupé-lignede træk. Men det er altså kun cm vi snakker om. Q8´eren er blevet storebror, fordi den er kongen af Q-klassen, og den har en anden udstråling end de andre søskende i flokken. Den er lige en tand mere sofistikeret og elegant at se på.
Q8´eren kommer i første omgang med en enkelt dieselmotor med 286HK, som kører 15,2km på literen.

“Vorsprung durch technik”
Q8’eren fås med et hav af sikkerhedsudstyr, ja faktisk 39 assistentsystemer. Man fornemmer, at Audi pønser på at gøre deres biler mere og mere klar til fremtiden. Ja, faktisk fortalte Lars Kornelius, direktøren for Audi Danmark under middagen, at de førerløse biler uden rat allerede står klar, og de har sågar også været testet på lukket bane i Danmark. Vi mangler bare en godkendelse fra Regeringen til at kunne køre i dem. Der kommer nok til at gå en rum tid endnu. I USA kører der allerede førerløse Audier rundt i lukkede områder, så de førerløse biler er altså lige rundt om hjørnet.

Den nye Q8 er født med masser af luksusudstyr – det vil næsten være synd at kalde det “standardudstyr”. Den kommer med bla. en stor lækker touchnavigation, kunstlæder, parkeringshjælp og el-bagklap.

En af de ting, som imponerede mig mest, var det nye navigationssystem. Man indtaster ikke bare adressen ved hjælp af en drejekugle som i gamle dage, nej, nu benytter man sig af en skriveflade, hvor man med sin egen håndskrift staver sig frem til sin destination. Det er virkelig elegant og noget jeg aldrig har set før.

Individualisering
Endnu en genial feature, som kan tilkøbes, er Audi’s nye individualiseringssystem – Audi Connect. Audi connect-nøglen giver mulighed for at låse bilen op, låse den og starte motoren via din smartphone. Du kan lave individuelle brugerprofiler med op til 400 foretrukne indstillinger, så både du og din familie kan køre i bilen med deres individelle foretrukne behov. Med myAudi-appen kan føreren desuden sende adresser til navigationssystemet, streame musik eller overføre sin smartphonekalender til bilen. På denne måde slipper man også for at bekymre sig om at miste sine bilnøgler – alt du behøver, er din smartphone, som du alligevel altid har lige ved hånden.

Godsejerens valg
Q8’eren lægger sig op ad konkurrenterne BMW X6 og Mercedes-Benz GLE Coupé og du skal nok være godsejer for at kunne have mulighed for at købe denne bil. Prisen ligger på 1.3 millioner kroner, så det siger lidt om, hvad det er for et luksuriøst køretøj, vi har med at gøre. Er du ikke godsejer må du nøjes med at drømme om at kunne sætte dig ind i denne lækre nye Feinschmecker fra Audi – og det er der alle mulige gode grunde til!

2 replies
  1. Jannie Hestehave
    Jannie Hestehave says:

    Den ser skøn ud – og stor.
    Jeg kom til at tænke på om MyAudi-app’en har det gjort det lettere eller sværere at stjæle bilen?

    Svar
  2. Benedicte
    Benedicte says:

    Kære Jannie
    myAudi appen ikke har gjort det hverken nemmere eller sværere at stjæle en Audi, for man kan kun låse op/låse men ikke starte bilen. Det kræver stadig, at der befinder sig en nøgle i bilen. Det bliver dog først en mulighed i løbet af foråret at låse op/låse via myAudi appen.
    Mvh. Audi Danmark

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *