Biltest: Alfa Romeo Giulia – en veldrejet og skøn italiener

Giulia er en meget smuk og veldrejet italiener med flotte former og perfekte dimensioner og nu er den sofistikeret Alfa Romeo kommet i en ny og opdateret 2020 udgave. Bare navnet i sig selv gør det pludselig muligt for dig at have et personligt forhold til bilen. Jeg kunne sagtens se for mig at det ville blive: ‘Mig og min Giulia’ eller ‘Giulia og jeg’ hver gang vi skulle ud på tur. 

Alfa Romeo Giulia front
Fronten på Giulia er stadig som en Alfa-front skal være: Markant og blød på samme tid og med nummerpladen placeret i den ene side

Med Alfa Romeo Giulia får du præcision, formidabel køreteknik og en bil, der gør præcis, hvad du beder den om. Den suveræne køreoplevelse er ikke tilfældig, men skyldes en række specifikke designmæssige valg, det gælder blandt andet motoren, der ligger på langs af karosseriet og baghjulstrækket. Det sikrer en perfekt vægtfordeling og giver en endnu bedre køreoplevelse. Giulia reagerer prompte på dine ordre og har et godt friløb. 0-100 km/t rammer du på 6,6 sek. 

Valgmuligheder i Alfa Romeo Giulia

  • fire forskellige motorvarianter
  • diesel eller benzin
  • fire modelmuligheder: Sprint, Ti, Veloce og Super
  • 8-trins automatisk gearkasse er standard

Jeg testede en 2.0 benzin med 200 HK model Sprint, hvoraf jeg vil fremhæve følgende standardudstyr:

  • sæder i stof og dellæder
  • alu sportspedaler
  • gearknop i læder
  • sportslæderrat
  • mørke afgangsrør
  • dobbelt udstødning
  • sort frontgrill
  • varme i forsæder og i rat
  • justérbare elektriske forsæder
  • 8,8″ Alfa Connect 
  • Bakkamera
  • p-sensorer for- og bag
  • skiltegenkendelse 
  • aktiv vognbaneassistent
  • blindvinkel alarm
  • auto fjernlys
  • og meget mere udstyr ………

Af ekstraudstyr kan blandt andet nævnes:

  • trådløs opladning af smartphone
  • tonede ruder bag
  • ratbetjent gear
  • 19″ alufælge med røde bremsekalibre
  • ADAS opgradering (kø- og motorvejsassistance, adaptiv cruise) 
  • komfortpakke med nøglefri betjening og lys i håndtag

Alfa Romeo alufælge med runde ringe
19″ alufælge med røde bremsekalibre

Se også den helt nye model Giulia GTA, som kun udkommer i 500 eksemplarer i anledning af Alfa Romeo´s 110 års jubilæum.

Giulia ligger utroligt godt på vejen og er udstyret med en såkaldt Aero Splitter. Den er udviklet specifikt til at forbedre luftstrømmen under bilen og giver dermed en højere ydelse og bedre vejgreb selv ved høj hastighed. 

Midterkonsollen er meget flot designet med diverse drejeknapper til lyd samt styring af infotainmentskærmen. Udover en stribe i de italienske farver finder du også DNA-mode, som har følgende funktioner:
D for Dynamic – N for Neutral – A for Advanced Effectivity.

Giulia kabine
Flot kabine med drejeknapper i midterkonsollen og Start/Stop-knap på rattet


Jeg vil især fremhæve:

  • Det smukke design, der udefra især tager sig ekstra flot ud bagfra. Inderst er det de bløde linjer og fine runde konturer der giver et roligt og elegant look. 
  • Bagagerummet, kan åbnes via fjernbetjeningen. En praktiske detalje er desuden at kunne låse hele bilen ved hjælp af et enkelt tryk på en knap, der sidder lige under bagklappen.
  • Start/Stop-knappen er placeret på rattet, hvilket ser lækkert ud og adskiller sig markant fra andre biler.
  • Recirkulation i kabinen har automatisk funktion (det ses ikke så ofte).
Giulia bagagerum
Dybt bagagerum på 480 liter

Er der noget der kunne være bedre ?

  • Infotainment-skærmen fungerer fint, men virker måske lidt for anonym, og kunne godt have været en anelse større og mere farverig.
  • Bagagerummet er dybt, men selve åbningen ikke så stor, så transport af store ting kan virke upraktisk. Dog fik jeg afprøvet om der var plads til golfudstyret, og heldigvis kunne der både ligge en golfbærebag og en sammenklappet golfvogn, så helt skidt var det ikke med pladsen. 


Alfa Romeo logo
Alfa Romeo´s rød/hvid/grønne logo

Hvorfor skal du vælge en Alfa Romeo Giulia ?

Er du til en bil med smukt design og fantastiske køreegenskaber, så er det helt sikkert en Alfa du skal vælge. Med Giulia får du både en firmabil og en sportsvogn i ét. Den skiller sig ud uden at “larme” for meget i gadebilledet. Alfa Romeo Giulia er elegant, hurtig og komfortabel på samme tid og med den sublime kombination af feminine træk og maskuline egenskaber, er jeg endnu engang blevet overbevist om at italienerne kan deres kram. 

Design:

Køreegenskaber:

6/6 stiletter for design

Value for money:

Alfa Romeo Giulia 2.0 200 HK Sprint RWD
Farve: Alfa Romeo Rosso
Denne testmodel kr. 545.990,-.
Priser fra kr. 399.990,-.

Du kan få flere oplysninger om Guilia på Alfa Romeo´s egen website 

Giulia bagfra
Giulia´s smukke bagende

Du kan også læse vores test af Alfa Romeo Stelvio her

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

FEMALE DRIVERS CLUB

Female Drivers Club er en relationsskabende og personligt udviklende netværksklub for kvinder. Der vil være spændende oplevelser med stærke bilbrands, inspirerende foredrag, og masser af goodies og hygge! Skriv dig op allerede i dag, så hører du mere.