Den nye Nissan Juke – Forpremiere på de spanske veje

Kvindernes Bilmagasin har været en tur i Spanien for at se på den nye Nissan Juke. Den lander i Danmark i starten af 2020 og prisen kommer til at starte på kr. 199.990,-.

Juke siden 2010

Det er hele ni år siden, at den første Juke så dagens lys for første gang og der er siden solgt over 1,5 million eksemplarer verden over. Jeg tror, at den tidligere model måske var en kende for tidlig på den med hensyn til det specielle design. Man kan godt sige at der var ligheder mellem den og et rumfartøj, og personligt synes jeg altså ikke, at den var så heldig. Men heldigvis er tiden nu mere med Juke både fordi andre bilmærker også har designet biler i nogenlunde samme stil, men også fordi den 2. generation af Juke er blevet mere skarp og det lidt skøre look med de opretstående forlygter nu er væk. Nu er fronten blevet pænere og bagenden har fået et mere markant design, så faktisk er Juke blevet mere harmonisk.

Et mere skarpt bagparti end tidligere

Én motorvariant i benzin

Med den nye Nissan Juke har du den store fordel, at du ikke skal til at bryde hovedet med, hvor mange motorer der nu er at vælge imellem, for rent faktisk er der kun én motorvariant, så det er meget enkelt, og letter køberen, når der skal bestilles bil. Juke produceres med en ny 1.0 DIG-T turboladet-benzinmotor med 117 HK, og træder du speederen helt i bund mærkes den 200 Nm overboost-funktion. Som standardudstyr finder du kørselsindstillingen D-mode, der kan sættes i Eco, Standard eller Sport. På den måde kan du selv vælge, om du vil køre økonomisk, fornuftigt eller få en lidt sjovere og mere livlig kørsel.

Dine valg

Når du skal bestille den nye Juke, så skal du altså tænke på følgende:

  • Vil du køre med 6-trins manuelt gear eller 7-trins automatisk dobbeltkoblingsgearkasse ?
  • Hvilken af de fem udstyrsniveauer skal du vælge ?
  • Hvilken af de 11 farver ønsker du bilen skal have ?
  • Skal taget være i samme farve som resten af bilen eller have en kontrastfarve ?
  • Hvilken type sædeindtræk kan du lide ?

For at gøre det hele meget lettere, så har Nissan en rigtig fin side, hvor du kan konfigurere din nye Juke lige akkurat som du lyster – klik blot her

Kabinen er super pæn og føles behagelig

Juke er vokset

I forhold til den forrige Juke, så er den nye model vokset, så der er mere plads til både bagage og passagerer. Der er mere knælængde bagerst, højere til loftet samt et bagagerum, der er 20 % større end hidtil. Det giver faktisk hele 422 l bagagerumsplads. Der er helt klart en stor efterspørgsel på markedet lige nu efter denne type bil, og det ses hos de forskellige bilfabrikanter, så hvis man ikke er til en alt for lille bil, hvor pladsen er for trang, og man ikke er til én af de helt store SUV`er, så er en kompakt crossover som Juke et perfekt valg. Især indstigningen virker let i Juke, den er nemlig hverken for lav eller for høj.

Her kan du også læse om den nye Nissan Micra

Parkér uden problemer

Det er ingen sag at parkere Juke, for du har fin hjælp fra kameraet med 360 graders overblik. Det giver en ekstra hjælpende hånd, når du bakker eller skal parkere i én af de smalle båse på supermarkedets parkeringsplads.

360 graders kamera giver et godt overblik

Læs med her, da vi testede Nissan Leaf

Nissan ProPilot

Et innovativt teknologisk assistentsystem ProPilot Assist hjælper dig med at holde afstand til de forankørende og gør køreturen nemmere og mere sikker. Samtidig sikrer assistentsystemet at du holder dig midt på vejbanen og inden for striberne på vejen.

Nissan Intelligent Mobility

Juke er spækket med sikkerhedsudstyr og det gælder selv i den billigste version, hvor der bl.a. kan nævnes:

  • Nødopkald og vejhjælpsopkald
  • Intelligent nødbremse med registrering af fodgængere og cyklister
  • Intelligent vognbaneassistent
  • Skiltegenkendelse
  • Automatisk havariblink + Emergency Stop
  • Frontairbag til fører og forsædepassager, side- og gardinairbags
  • ABS+EBD+bremseassistent
  • Hill-start Assist
Vælger du udstyrsvariant Tekna leveres Juke med Bose® Personal® Plus Audio System i nakkestøtterne

Modellen vi testede i Barcelona og omegn:

Nissan Juke Tekna DIG-T 117 DCT7
Farve: Burgundy
Tagfarve: Blade Silver

Bonusinfo:
Den nye Nissan Juke bliver produceret i Sunderland, England.
Bestiller du inden 31/3-2020, giver Nissan dig valgfrit ekstraudstyr for kr. 15.000,- med i prisen uden beregning. Dette gælder udstyrsniveau Acenta og op.

Er du interesseret i at privatlease den nye Nissan Juke, så er det muligt fra kr. 2.995,- med kun kr. 4.995,- i førstegangsydelse.

Kvindernes Bilmagasin var inviteret til Barcelona af Nissan Nordic Danmark.

Læs mere om den nye Juke på Nissan´s egen website lige her

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

FEMALE DRIVERS CLUB

Female Drivers Club er en relationsskabende og personligt udviklende netværksklub for kvinder. Der vil være spændende oplevelser med stærke bilbrands, inspirerende foredrag, og masser af goodies og hygge! Skriv dig op allerede i dag, så hører du mere.