Kvindernes Bilmagasin har været på besøg hos Marleen Hansen, som til daglig passer marketingafdelingen hos Terminalen i Taastrup, men når hun har fri, bruger hun al sin tid på sine 3 “amerikanske damer” og klubben “California Dreamers”.

Navn: Marleen Hansen

Alder: 33år

Jobfunktion: Salg & Marketingkoordinator, Terminalen Taastrup

Hestetøjlerne blev udskiftet med hestekræfterne, da Marleen som 15 årig første gang satte sig ind i en amerikanerbil. Lige siden har Marleen været forelsket i amerikanske biler. Jeg var inviteret ud til en lille snak om amerikanerbiler, “kvindehørm” og masser af V8 brøl.

Hvilken bil kører du i dag?
“Lige siden jeg solgte min gamle VW golf, har jeg kun haft amerikanerbiler. I dag har jeg 3 stk  – en Chevrolet Caprice Coupe fra 1977, en Chevrolet 3100 Task Force 1957 og en Chevrolet Suburban 1985. To af dem er “ener-bil”, hvilket vil sige, at den er det eneste eksemplar fra den årgang, som findes i Danmark.

Det er nogle gamle biler, hvad gør du hvis du kommer ud en morgen og bilen ikke vil starte?
“Hvis den ene ikke vil starte, tager jeg bare den anden. Men det sker ikke ret tit, og som regel er det noget, jeg selv kan fikse. Mange mennesker kigger undrende på mig, når jeg hopper ned i motorrummet og går i gang med at skrue, men faktisk elsker jeg selv at kunne finde fejlen. Jeg er ikke udpræget mekaniker, men jeg har lært mig til rigtig mange ting og har ofte kigget drengene over skulderen, når de har skruet på bilerne.”

 

Hvad siger dine veninder om din kærlighed til biler?
“Mine veninder forstår ingenting! De synes, at jeg er mærkelig, når jeg bruger weekend efter weekend på diverse træf. De har meget svært ved at sætte sig ind i alle de ting, vi laver. Men der må jeg bare sige, at jeg er vild med det. Jeg elsker 50´erne, musikken, kjolerne og selvfølgelig bilerne.”

Marleen bruger meget tid sammen med “California Dreamers”, som er en amerikanerbil-klub, der har eksisteret i mere end 20år. Her er hun formand i klubben og har i øjeblikket travlt med at planlægge dette års mange træf. Specielt ét træf glæder hun sig rigtig meget til:

“Vesterås i Sverige er det største træf i verden” fortsætter hun. “Det foregår i uge 27 hvert år, og temperaturen stiger med 2 grader  i byen i den uge, vi er der, fordi der er så mange biler. Hele byen bliver forvandlet til ét stort amerikanerbiler-træf, og folk kommer rejsende fra hele verden. Der kommer så mange mennesker, at den lokale tankstation sælger så mange Hot Dogs den uge, så han i princippet kunne holde lukket resten af året. 1000-vis af amerikanerbiler cruiser op og ned af gaderne, og beboerne flytter spisestuen ud på fortovet om aftenen, for at kunne følge med i de imponerende opvisningsshows. Det er en kæmpe oplevelse, man ikke må snyde sig selv for.”

Hvad tænker du om kvinders forhold til biler generelt, og hvordan har du med bilbranchens måde at markedsføre sig til kvinder på?

“For mit vedkommende kan mine biler nærmest ikke blive store og høje nok. Jeg synes, det er absurd, at så mange kvinder ligger og kører rundt i små mikrobiler. Jeg kan fortælle en sjov historie  –  jeg kom engang kørende i min store Suburban, som er den største bil jeg har, med min kæreste på passagersædet – og pludselig blev vi stoppet af politiet. Betjenten kiggede forbavset ind på min kæreste og spurgte, om han måtte se mit kørekort? Herefter spurgte han, hvordan det kunne være, at jeg kørte min kærestes bil? Var min kæreste ikke i stand til selv at køre den? Hvorefter jeg måtte fortælle ham med stolthed i stemmen, at det nu altså var min bil. Det troede betjenten simpelthen ikke på og måtte til sidst ind på sin computer i bilen for at slå mit registrerings nummer op. Da han kom tilbage, var kan knap så kæphøj og måtte med skam indrømme; “Ja, det er søreme din bil. Fortsæt god aften!”

“Det er som om, at det er to verdener, der mødes. At kvinder kører i store biler, og endda har viden omkring biler, ligger stadig meget fjernt for mænd, Men det skaber stor respekt!”

“Det, der skal til for at ændre den meget mandsdominerede verden, bilbranchen nu engang er, er en holdningsændring blandt mændene. Man kunne eksempelvis starte hos bilsælgerne. Hvis de fik en indsigt i kvindernes økonomi, ønsker og behov, så kunne der blive solgt mange flere – og meget dyrere og større biler – til kvinder.”

Det var fascinerende at mærke Marleens store passion for sine 3 amerikanske “damer”. Det var som om, at jeg glemte tid og sted i de to timer jeg var der, fordi jeg blev lullet ind i en amerikaner-bil-verden. Den kærlighed, hun har til bilerne, de historier hun fortæller og al den energi hun lægger i California Dreamer klubben, bekræfter mig endnu engang i, at vi er mange kvinder derude, der elsker biler!
Og jeg kunne da heller ikke dy mig for lige at høre lyden af en kæmpe stor V8’er, da Marleens fyrede op under den gamle dame. Waauw… det lød så fedt!

 

Marleen hopper tit ned i motorrummet og skruer på bilerne.