Ny Landrover Discovery: Forår, firhjulstrækker og frokost i det grønne

Kvindernes Bilmagasin kørte forleden dag over Storebæltsbroen, for at besøge Landrover Experience Center på Tirsbæk Gods ved Vejle Fjord og prøvekørte den nye Landrover Discovery. Det var en dag fyldt med mudrede skovveje, udfordrende terrænkørsel og picnic på bagsmækken af den nye Discovery.

 

Kørehandskerne var klar, og Karen havde sat sig godt til rette i den nye Discovery og jeg selv på bagsædet. Janni og Ib var vores to køreinstruktører, og det var tydeligt at mærke deres passion for det gamle Tirsbæk Gods, skoven og Landrover-bilerne. Ib begyndte at fortælle om bilens styresystemer, da vi alle havde sat os til rette for at køre ud i skoven og prøve kræfter med de mudrede skovveje. ”Høj-gearet justerer du her, og det bruger du, hvis bilen sætter sig fast i mudder” Det var meget tydeligt, at Ib vidste, hvad han talte om. Ib havde været på stedet siden 1990, hvor han blev ansat af Landrover til at starte Experience centeret op. Experience centret er en del af Tirsbæk gods, og Godsejeren selv er Landrover enthutiast. Faktisk er Landrover det eneste bilmærke i Danmark, som har et ægte Experience Center, og det er der mange, der rejser langvejs fra for at opleve.


Tirsbæk Gods ligger ved Vejle Fjord og er opført i 1500 tallet

 

Vi var nået godt ind af de mudrede skovstier, da vi kom til en meget stejl bakke, vi skulle ned af. Ib fortalte højt og bredt om bilens køreegenskaber og de mange forskellige programmer, man kan instille bilen i, alt afhængig af i hvilket terræn man kører. ”Mudder og sne” var det program, vi brugte, og da Karen satte kurs udover bakketoppen, kunne man mærke, hvordan bilen begyndte at arbejde. ”Er du sikker på, at jeg ikke skal trykke på bremsen?” sagde Karen med bekymring i stemmen. ”Tag det ganske roligt”, sagde Ib. Det var virkelig en surrealistisk oplevelse. Bilen trillede ligeså forsigtigt ned af bakken, uden at Karen gjorde noget udover at dreje på rattet, samtidig med at bilen lige så forsigtig arbejdede selv.

Kort efter nåede vi til vandgraven. Jeg vil skyde på, at der lå ca. en halv meter vand, og man kunne høre vand-skvulp inde fra kabinen, da vi kørte ned i den. Jeg var meget bekymret for, om vi nu skulle få vand indenbords, men heldigvis kom vi tørskoet igennem.

 

Plads til 7 personer, 3 ipads og 8 iphone opladdere
Der er tænkt rigtig meget over indretningen i den nye Landrover Discovery. Udover at bilen er perfekt til terrænkørsel, så er den rigtig god til langture. Midterkonsollen kan rumme 3 lodretstående ipads, så man kan gemme dem væk. Sæderækkerne kan styres fra info systemet  – så hvis datteren pludselig har kammerater med hjem fra skole, så kan sæderne med ét tryk skubbes op automatisk. (på sigt kan det styres via en app, så du kan sidde på kontoret og bestemme, hvor mange sæderækker bilen nu skal have, når du kommet ned til den). Den 3. sæderække som ellers godt kan være tilbøjelig til at være ubrugelig, fungerer rigtig godt. Selv folk med lange ben sidder komfortabelt, og så er der ovenikøbet et utal af opladningsmuligheder i bilen, så du altid er sikker på at kunne få opladt mobiltelefonen.

 

Tid til frokost
Janni kaldte Ib over walkien, og det var nu blevet tid til frokost. Når vejret tillader det, er der tradition for, at man mødes oppe på højen bag ved slottet. Heroppe har man den flotteste udsigt ud over skoven, slottet og Vejle fjord. Da Discoveryen så let som ingenting fik slynget os op ad bakken til højen, stod Janni klar med veldækket bord. Eller veldækket bagsmæk var det jo faktisk! Frokosten var serveret på bagsmækken af discoveryen. Klappen bruges ofte til at sidde på og skifte støvler, hvis man eksempelvis har været på jagt. Vi brugte den til at spise frokost på. Det var en fantastisk oplevelse!

 

 

Tak til Ib og Janni for en herlig dag. På turen tilbage til København sad Karen og jeg allerede og drømte os tilbage til denne herlige dag fyldt med skøn natur, fede biler, udfordrende terræn og picnic i det grønne. Det var en alletiders dag, og vi kommer helt sikkert igen. Og hvem ved? Næste gang tager vi kvinderne med!

 

Kunne du tænke dig at høre mere om Eventet på Tirsbæk Gods og Landrover Experience Center evt. som firmaevent eller teambuildingtur, så skriv til os på info@kvindernesbilmagasin.dk

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Female-Drivers-Club-Logo-1

VÆR MED FRA STARTEN!

1/9 lanceres FEMALE DRIVERS CLUB – landets første netværksbilklub for kvinder. Til dig der elsker dyre luksusbiler, drømmer om at køre på racerbane til TrackDays og elsker at blive forkælet til eksklusive livsstilsaftener. Skriv dig op nu – så holder jeg dig løbende opdateret.

mobillogoer-popup

Glæd dig! 1. sept. lanceres

FEMALE DRIVERS CLUB!

Landets første netværksbilklub for kvinder. Til dig der elsker dyre luksusbiler, drømmer om at køre på racerbane til TrackDays og elsker at blive forkælet til eksklusive livsstilsaftener. Skriv dig op allerede i dag – så holder jeg dig løbende opdateret.