Biltest: Ford Fiesta (2017) Du har fået vokseværk!

Hele syv generationer er det siden Ford i 1976 præsenterede sin allerførste Ford Fiesta. Siden er der solgt rigtig mange af de små minibiler, og selvom der har været mange skarpe spillere i et konkurrerende marked, har Fiestaen alligevel formået at holde positionen som en af de mest populære minibiler i Danmark. Læs her vores test af den nye Ford Fiesta.

Ford Fiesta 2018

Test af ny Ford Fiesta

Min allerførste tanke, da jeg så den nye Ford Fiesta var, at den havde fået vokseværk. Den nye model af Ford Fiesta er simpelthen blevet en større bil.
Jeg har altid sammelignet Fiestaen med VW Polo eller Peugoet 208, men det er da lige før, at bilen synes nummeret større – altså som en VW Golf og Peugoet 306.

Anyway – den model jeg havde som ugens testbil, var en Ford Fiesta Titanium 1.0 EcoBoost 125 hk, 6-trins manuelt gear og taget i betagtning af, at det var en 1,o maskine, så passede den egentlig ret fint til bilen. Naturligvis er det ikke nogen racerbil, men bilen kunne bestemt godt flytte sig. Jeg tror heller ikke, man køber en Ford Fiesta, hvis man er på udkig efter en racerbil.

Jeg bliver ofte glædeligt overrasket, når jeg testkører Ford’s modeller. Der er altid en eller anden lille nye feature, som overrasker mig, og som jeg ikke har prøvet andre steder. Eksempelvis var der i denne Fiesta varme i forruden. At komme ud til sin bil i – 5 graders frost og en forrude med is på så tyk som cola bunde, er det en befrielse, at man blot lige trykker på knappen og vupti – 2 minutter efter, er man klar til at køre.

En anden ting denne Ford havde, som jeg aldrig har set før, var mekaniske dørbeskyttere. Hver gang døren åbnes, popper en lille plastic skinne ud og sætter sig på kanten af døren – således at hvis du holder tæt på din nabobil på Bilkas P-plads, så undgår du buler. Virkelig smart!

Ny Ford Fiesta til priser fra 129.590 kr.

Den nye Fiesta tilbyder lidt for en hver smag, idet den kan vælges i 6 forskellige udstyrsvarianter: Trend, Titanium, ST-Line, Vignale, B&O Play og Active.
Ford Trend er basis modellen, Titanium er en “luksus-Trend model”, ST-Line er det frække indslag med en sportslig styling og sænket sportsundervogn. Vignale er  den mest luksuriøse bil i klassen, og B&O modellen er en Vignale udstyret med B&O anlæg.
Den billigeste Trendmodel koster kr. 129.590,- og Vinale modellen koster helt op til kr. 203.480,- Og så kommer ekstraudstyret oven i.

Fiestaen fåes i disse farver

Overordnet set er jeg ret godt tilfreds med den nye Fiesta. Prisen taget i betragning og størrelsen på bilen, så synes jeg faktisk den gør det rigtig godt. Og Ford fortjener lidt ekstra point for at være nytænkende og komme med spændende små nye features, som gør vores hverdag til en leg.

Læs mere om Ford Fiesta her 

Ford Fiesta får 5 stilletter ud af 6.

Testbilen havde en flot bronze farve, som i denne juletid mindede mig om bronzefarvede julekugler. Derfor har jeg pyntet med lidt julehjerter. Dette var årets sidste testbil og dermed sidste bilanmeldelse for i år.

Tak for i år –  og fordi I læser med.
Rigtig glædelig jul.

Benedicte

Den model jeg kørte i, var en Ford Fiesta Titanium 1.0 EcoBoost 125 hk, 6-trins manuelt gear med følgende udstyr: Ekstraudstyr: Audiopakke 6 inkl. DAB+ (8” touch screen m. SYNC 3, 8 højtalere inkl. subwoofer, navigation, DAB+ og B&O PLAY), Førerassistancepakke 1 (Pre-Collisin Assist, adaptiv fartpilot og 4,2” farvet TFT cluster), Komfortpakke 1 (opvarmede sæder, forrude og vaskedyser), regnsensor, aut. aircondition, active park assist, parkeringssensor, el-ruder bag, mek. dørbeskytter, nøglefri døre og start/stop, panoramasoltag. Pris kr. 179.370 kr. (ekskl. ekstraudstyr)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

FEMALE DRIVERS CLUB

Female Drivers Club er en relationsskabende og personligt udviklende netværksklub for kvinder. Der vil være spændende oplevelser med stærke bilbrands, inspirerende foredrag, og masser af goodies og hygge! Skriv dig op allerede i dag, så hører du mere.