Honda CR-V: Nu med strøm

Honda’s populære SUV CR-V er en gammel kending og en af de første SUV´er, der kom på markedet. Vi kender den for det smarte design, gode køreegenskaber og ikke mindst en god rummelighed. Kvindernes Bilmagasin har testen Honda CR-V – som nu er kommet som hybridbil.

Honda CR-V

Honda CR-V var en af de første SUV´er, der kom på markedet, nemlig i 1996. For mig har en CR-V altid været et af forestadsfruernes foretrukne bilvalg. Perfekt med pladsen til hunden i bagagerummet og en god indstigningshøjde til Ilse Jakobsen gummistøvlerne. Hvis budgettet ikke rækker til en Land Rover, så er CR-V´en også populær iblandt jagtfolket. Velegnet til hundeburet i bagagerummet og god plads til, at waders’ne kan stå til tørring efter en langt dag på jagt.

Lidt om hybrid…
Selv jagtfolket og forstadsfruerne bliver der nu sat strøm til. Den klassiske Honda CR-V er nu kommet i en Hybrid version. CR-V Hybrid AWD Executive – hedder den. Betyder det så, at den er 100% elektrisk? Nej, det gør det ikke. Det er en elmotor og en benzinmotor, der arbejder sammen om at genere drivkraften. Kan jeg så gå i stå midt ude i kryds, fordi jeg er løbet tør for strøm? Nej, det kan du ikke. I en hybrid bil, vil benzinmotoren til hver en tid tage over, hvis batteriet skulle løbe tør for strøm. Men hvad er så fidusen ved en hybrid bil, når jeg alligevel skal fylde benzin på? Fidusen er, at bilen gerne skulle være mere brændstoføkonomisk. Dine penge for benzin skulle gerne række længere, sammenlignet med en almindelig benzinbil.

Designet
Jeg må allerede nu tilstå, at jeg IKKE er vild med designet. Jeg har egentlig altid været begejstret for Hondas CR-V, men denne nye model falder ikke i min smag. Det virker lidt som om, at designeren har siddet med pennen i hånden og fået strenge ordrer om at følge den futuriske mode. Specielt bagenden ser meget kedelig ud. Det ser ud som om, at man har trukket i bilen for at gøre den længere, men har glemt, at proportionerne skal følge med. Men måske er det synsbedrag? Og måske er jeg efterhånden blevet for klassisk og konservativ i min vurdering af bildesigns. Det må jeg lade være op til dig at vurdere.
Fronten er flot og stråler af den klassiske CR-V stil, som vi kender den. Her blev jeg helt glad igen.

Bagenden er knapt så heldig og virker som om af den er blevet hevet i for at gøre bilen ekstra lang.

Komfort
Som før nævnt virker det som om, at med det nye design er bilen blevet en smule længere. Også indvendigt. Det føles som at sidde i en balsal med masser af plads til både unger, hund og oppakning. Testbilen jeg kørte i, havde også et panoramatag, og det giver altså et dejligt lysindfald og en følelse af, at man sidder i et større rum. Så elsker jeg, at man ligesom i alle andre SUV´er, sidder dejligt højt. Jeg har en skøn udsigt og overblik i trafikken, som jeg nemt kunne vænne mig til.


Udover panorama taget har bilen lækre læder stole, automatisk elindstillelige sæder med memory, Key-less go og så automatgear på den mest funky måde, som jeg aldrig har set før. Det er bare nogle knapper. Helt almindelige trykknapper. Man har valgt at lave en P-knap, en R-knap og en D-knap i et design, som ligner alle mulige andre knapper. Lidt spøjst, men det fungerer udemærket.

Automatgearet styres ved nogle helt almindelige tryk knapper

Kørestilen
For at komme tilbage til Hybrid delen, kommer jeg nok ikke udenom at nævne den meget alternative motorgang. I og med at det er en benzinmotor OG en elmotor, der ligger og bokser om at få lov til at bidrage til drivkraften, så har den en meget spøjs lyd. Da jeg kørte på motorvejen, skulle jeg lave en hurtig overhaling og trådte derfor til den for virkelig at se, hvad den kunne. En elmotor har det jo med at have en ret så hurtig acceleration. Det har CR’Vén også – den lyder bare som en symaskine, der er på steroider!
Jeg forsøger hele tiden vifte med min ja-hat og fortælle mig selv, at det er fremtiden. Det er ikke kun Honda der er glade for symaskiner, jeg kan nævne et par andre konkurrerende hybrid biler på markedet som også elsker symaskiner!

Læs også: 2019 bliver vendepunktet for bæredygtighed i bilbranchen

Nok om symaskiner. Det gode ved at køre i en hybridbil er, at jeg har sådan en god fornemmelse i kroppen. Jeg sender et grønt signal og føler, at jeg bidrager til de 17 FNs bæredygtige verdens mål ved at køre elbil. Så kan det diskuteres, om du nogensinde bliver grøn bilist. Men uanset om du vil det eller ej, så bliver du det en dag.

Honda CR-V Hybrid fås fra kr. 429.000. Testbilen, jeg kørte i med panormatag, elbagklap, diverse sikkerhedsystemer, alufælge, læder interiør osv. model koster kr. 539.750. Sammenlignet med, hvad du ellers kan få på markedet for de penge, så er det mange penge for en Honda CR-V. 

Honda CRV-Hybrid får følgende stilletter:

DESIGN:

KØREEGENSKABER:

VALUE FOR MONEY:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

FEMALE DRIVERS CLUB

Female Drivers Club er en relationsskabende og personligt udviklende netværksklub for kvinder. Der vil være spændende oplevelser med stærke bilbrands, inspirerende foredrag, og masser af goodies og hygge! Skriv dig op allerede i dag, så hører du mere.