Elbiler

NIOs magiske Nordlys

NIO Winter Experience 2023 . Video: Benedicte Engel

Jeg tror at jeg var 9 år gammel, da jeg oplevede Norges hvide snedækkede landskaber for første gang. Det er en fornemmelse i kroppen jeg aldrig vil glemme. Den knitrende sne under fødderne, den blå himmel og den ubeskrivelige stilhed fra naturen. Fordi der er stille… meget stille.

Det var der også i sidste uge på Gol Fjollet i Norge, hvor jeg var inviteret at NIO Danmark på Winter Experience 2023 i anledningen af lanceringen af deres nye flotte SUV EL7.

NIO EL7 - deres nye store SUV
NIO EL7 – NIO’s nye elektriske SUV

Læs også: Nissan-drifting i Andorra

Jeg har lige fra begyndelsen med NIO fornemmet, at det er en bilimportør der er anderledes end alle de andre. De vil mere, de vil noget andet, men vigtigst af alt, de vil gøre det på deres egen måde.

Det fornemmede jeg allerede da jeg mødtes med de andre journalister i lufthavnen mandag morgen ved Norwegian flyveren til Oslo. Pressechefen fra NIO mødte ikke op for at følges med os, men i stedet var hun taget derop dagen i forvejen for at mødes med hele NIO teamet, så de alle i fælleskab kunne tage imod os journalister da vi landede.

NIOs Direktør havde vi fornøjelsen af på hele turen – Norske Marius Hayler. Marius er utrolig venlig og imødekommende og altid nysgerrig på at høre vores mening om tingene. Og det tror jeg beskriver NIOs ånd ret grundlæggende. Allerede tilbage i Berlin sidste år til introduktionen af den nye NIO ET7, fornemmede jeg denne meget ligeværdige, inkluderende og imødekommende stifter, William Lee. Han var der selv og det var vigtigt for ham, at få trykket alle os journalister i hånden og aflevere sit visit kort, til hvis vi nu en dag havde et spørsmål til ham – så kunne vi bare skrive til ham.

Læs også: Test: Hvordan er det at køre elbil?

Denne varme imødekommenhed går igen, når NIO fortæller om hvordan de har fat i deres kunder. Det er ikke bare en bil du køber når du køber en NIO – det er ligeså meget et fællesskab og et socialt univers. Og med planer om at åbne et 2200kvm2 stort NIO House på Kultorvet i København til sommer, tror jeg i den grad vi får syn for sagen.

Tilbage til Gol Fjellet

Vi landede på den hyggeligste Golsfjell Fjellstue – et familiedrevet lille – meget norsk – hotel. Vi blev inkvarteret på vores værelser som bød på de hyggeligste små enkeltmands senge. Egentlig utrolig primitiv, men meget charmerende. Jeg fik helt associationer til Lille Per i sneen med sin strikkede alpehue.

Efter en dejlig frokost blev vi inviteret ind i Fjellstuen til briefing af instruktørerne. Vi blev introduceret til de to biler og eftermiddagens program som stod på driftig, slalomkørsel og katastrofeopbremsning. På en frossen sø vel og mærke.

Nio på en frossen sø
NIO ET7 på den frosne sø. Foto: NIO

De to biler vi testede på den frostne sø på Gol Fjellet i Norge var:

  • NIO ET 7 som er den første bil NIO introducerer. ET 7 er en luksuriøs sedan med en rækkevidde på 580KM. Læs min anden anmeldelse af NIO et7 her.
  • NIO EL7 er sidste nye skud på stammen. En stor rummelig SUV og en rækkevidde på 580km

Go-kart på glatis

Vi blev inddelt i 3 hold og jeg kom på hold 2, som startede med slalomkørsel. Her fornemmede jeg hurtigt forskellen imellem den store tunge SUV og en mindre, og lettere sedan. Det var noget nemmere at manøvrere rundt med ET7′ eren og kvik og nem og styre i svingene.

En af instruktørerne var ægte drifting instruktør og det skal jeg i den grad lige love for at han fik lov til at vise. Du kan se i videoen, hvordan han giver den gas.

NIO instruktør var også drifting instruktør
En af instruktørerne var også drifting instruktør i sin fritid

Noget af det jeg lagde meget mærke til var, at det først var senere hen, at det rent faktisk gik op for mig, at vi kørte rundt på en sø. Det mærkede jeg overhovedet ikke. At sætte sig ind i bilen og bare trykke speederen i bund og mærke hvordan hjælpesystemerne gik ind og assisterede i de mange kurver, det var en fantastisk fornemmelse.

Det føltes en lille smule som at køre i en go-kart og det fortæller mig igen hvor meget bilerne er sat i verden for at passe på sine passagerer uanset vind og vejr forhold.

Det magiske Nordlys

Efter en lang dag på isen og en masse fri leg var kinderne røde, fusserne godt kolde og sulten begyndte at melde sig. Udsigten til at komme tilbage til den knitrende pejs i den hyggelige Fjellstue var meget tillokkende.

Golsfjell Fjellstue by night

Aftensmaden bød på dejlig Norsk kødret med masser af kartoffelmos og tyttebær og selvom at trætheden var ved at melde sig, havde jeg lovet mig selv, at gå en aftentur ud i den knitrende frostsne og det smukke måneskin. Der var muse-muse stille og meget meget mørkt.

Og så skete det fulstændig magiske.. Lige pludselig, imens jeg gik min aftentur, dukkede det smukkeste Nordlys op på himlen. Himlen åbnede sig fuldstændig over mig i et maleri af gule, grønne og blå farver. Aldrig nogensinde før har jeg oplevet Nordlys – en oplevelse jeg sent vil glemme.

Nordlys over Gol Fjellet
Himlen åbnede sig i det smukkeste Nordlys

Igen fik vi set NIO fra en helt særlig side, og selvom jeg nu er ret sikker på at det ikke var NIO teamets skyld at vi alle skulle opleve Nordlys denne aften, så var det nu alligevel som om at de havde haft en finger med i spillet…

Blue Sky Coming…

Tak til NIO Danmark for at give mig muligheden for at være med på denne tur.

Nissan-drifting I Andorra

Jeg kom i den grad på glat-is sammen med drifting instruktøren

Det tog ikke mange sekunder at svare Ann fra Nissan, da hun ringede og spurgte om jeg ville med til Andorra og køre på is i den nye Nissan Ariya og X-trail. Andorra – et sted jeg aldrig har været før og altid har forbundet med det vildeste sne eventyr. Normalt går presseturene ud på at komme ned og prøve køre en bil, tage noge lækre fotos og flyve hjem igen – men denne tur var noget helt særligt.

Vi mødtes i lufthaven tidlig torsdag morgen og tog morgenflyveren til London. Her skulle vi mellemlande, da der ikke går nogle fly direkte til Toulose

Vi kørte fra Toulose lufthavn i den nye Nissan Ariya elbil igennem det smukkeste bjerglandskab og landede ved Villa Paulita, som ligger et par timers kørsel nord for Barcelona. Den smukkeste lille landsby og det fineste lille hotel lige ned til en sø. Der var ikke ret meget sne og instruktørerne fortalte, at der normalt plejer at ligge rigtig meget sne, men det har været en varm vinter i år. Heldigvis var der sne og is på banen, som stod klar og ventede på os.

Villa Paulita  - et hyggeligt landsbyhotel
Villa Paulita – Det hyggeligste lille landsbyhotel og vores overnatningssted inden det gik løs på isbanen

Næste morgen kørte vi afsted i en Nissan X-trail, en dejlig stor 7 personers SUV. Denne var ikke el, men hybrid bil. Det var tydeligt at mærke forskellen på Ariya og X-trail. Elbilen kørte utrolig smooth og virker noget mere let-på-tå at manøvrere rundt med i forhold til den store tunge 7 personers SUV.

Læs også: Sådan sparer du penge på brændstof

Vi startede med en sikkerheds briefing da vi landede ved isbanen oppe i bjergene. Banen bestod udelukkende af is og det var som et spejl at køre på. Vi fik af vide at vi skulle have respekt for bilerne, især i svingene. Vi fik den helt store instruktion i at køre, fuldstænding som en racerkører ville køre. Følelsen af, at bilen skrider væk under dig, men alligevel mærker du at bilen står sikkert fast under fødderne. Instruktøren jeg kørte med, kørte drifting i sin fritid, så han lærte mig mange beskidte tricks. Det var en utrolig oplevelse, at man sidder i en ganske almindelig Nissan, som så ellers folder sig ud og viser sig at være noget af en racerbil, Det var en vanvittig oplevelse. Driftigt i en Nissan – det havde jeg nu alligevel aldrig troede jeg skulle prale med.

Nissan x-Trail og Ariya på glat is

Lang holdbarhed i en elektrisk Nissan


Nu har jeg efterhånden testet en del elbiler og jeg må sige, at Nissan Ariya overrasker mig hver gang på rækkevidden på batteriet. En hel dag på landevejen og det var bjergkørsel vel og mærke – og så flere timers banekørsel hvor den, ja undskyld udtrykket – blev tæsket rundt på banen – og der er stadig masser er strøm tilbage på batteriet. Det er der altså ikke mange af konkurrenterne der kan måle sig med. Ariya er opgivet til 533 km og det er altså 533 km som er til at stole på og du kan derfor med ro i sindet planlægge din tur med Nissan Ariya.

Hvis Ariya var en ny lækker ansigstcreme eller shampoo, så ville jeg sige, at den er meget drøj i brug.

s også: Månedens netværker – Pia Bagge

På vej mod lufthavnen – og liige et lille frokost stop

Da vi var på vej til lufthavnen stoppede vi i en øde lille bondeby, hvor du ellers ikke vil tro der var noget at stoppe for. Men det skal jeg da lige love for, at der var. Vi stoppede på det mest idylliske lille bjerghotel, med den smukkeste udsigt. Le Clos Cathala hed det og er et lille familieejet hotel midt i ingenting. Mutter står i køkkenet og sønnike serverer i restauranten og du fornemmer den meget familiære, varme og hyggelige stemning fra det sekund du træder ind ad døren. Et perfekt sted for en get-away hvis du er i nærheden – og hotelværelserne er ikke ret dyre.

Le Clos Cathala
Le Clos Cathala – en utroligt hyggeligt lille familiedrevet perle “in the middle of nowhere”, ca. 2 timers kørsel nord fra Andorra
Indgangen til stuen i Le Clos Cathala
Ingen sne, men masser af dejlige solstråler fra den skønne forårssol

Hjemme igen

Tilbage sidder jeg med en følelse af taknemmelighed. Taknemmelig over at jeg endnu engang har oplevet hvordan bilen passer på mig uanset terræn, temperatur, vind og vejforhold. I min travle hverdag som mor til 2 små piger, skal jeg være ærlig og sige, at jeg ikke ret tit tænker over sikkerheden i bilen – men at jeg bare tager den for givet. Det var imponerende at mærke hvordan bilen bare stod fast på sine pigdæk og lige meget hvor meget jeg forsøgte at tvinge den ind i en snedrive, så redede den mig på falderebet hver gang. (Og det var nok meget heldigt!)

Derfor gør det mig utrolig glad og tryg at opleve, hvor meget vores biler passer på os!

Tak for turen Ann og Nissan Danmark

Hvordan er det at køre elbil?

Uden en ladestander derhjemme?

Det korte svar… Besværligt!

Jeg har testet en Jaguar I-Pace i en uge og da jeg ikke normalt kører i en elbil, så har jeg ikke en lader installeret derhjemme. Det gav mig en del udfordringer, og min tålmodighed og min uvidenhed om det at køre elbil blev i den grad sat på prøve.

Vi startede med at hente bilen i København og skulle så mod Jylland hvor jeg bor, bilen er opgivet til at skulle kunne køre 420-470 km på en opladning. Det kunne den langt fra. Jeg fik den op på omkring 300 km på en fuld opladning, hvilket ikke er ret meget når man skal køre længere ture. Det betød også at vi måtte stoppe i Nyborg og lade i 45 min. Hvilket kun gav os ca. 80 km ekstra at køre på, men det var sent og jeg ville ikke vente længere. Det skal dog siges at jeg havde den i den uge med hård frost og ved godt det tager ekstra på strømforbruget.

Klassisk eller sporty

Men ud over at det faktisk er lidt af en hovedpine at skulle lade en elbil når du er på farten, så kunne jeg godt lide bilen…
Den har et lækkert design, selvom jeg dog vil sige at den ikke helt er hvad jeg ville forvente fra Jaguar da de jo historisk er kendte for biler i mere klassisk og aristokratisk design, hvor den her er en sporty SUV. 
Lige den her model jeg fik er en black edition – som ordet siger – er helt sort, dvs. at bilen er gennemført sort både med fælge, lister og interiør. Derudover havde den panorama glastag som var tonet.

Jaguar I-Pace på en flot solkinsdag
Min første tur i en elbil – den nye Jaguar I-Pace

Læs også: Se hvad der sker når du IKKE skifter til elbil

Den er gennemført indvendigt i designet af bilen og jeg sad rigtigt godt i bilens lædersæder. Det var nemt at indstille sæderne så de passede til mine korte ben. Det er nemlig ikke alle biler jeg sidder lige godt i. Ulempen var lidt den blanke sorte instrumentering som var meget modtagelig for støv og fedtfingre.

Bilens skærm var forholdsvis nem at finde ud af. Jeg havde dog bare det problem at bilen havde det med at hoppe af og på min telefon i tide og utide og jeg fandt aldrig ud af hvorfor. Og så car bilens indstillinger for mig ikke lige til at finde ud af. Men lærte da infotainment systemet at kende til sidst. 

Den model jeg kørte i koster 824.900, – alt inkl. Du kan få en I-Pace med mindre udstyr fra 779.900, –

Bilen er udstyrett med en elmotor der yder 400 hk og den går fra 0-100 på 4,8 sek. Så den er ret kvik, hvilken sælgeren der udleverede den til mig også gjorde mig opmærksom på. Han mente at jeg lige skulle være lidt forsigtig med gassen.

Læs også: Sådan sparer du penge på din kørsel

Jeg ved godt hvorfor han sagde det og ville jeg nok selv havde sagt det samme til en anden kvinde som jeg kunne udlevere nøglerne til. Nu er det bare sådan at jeg har kørt i biler med mange HK før og jeg har også selv en racerbil stående derhjemme. Men der er bare nogle mænd som ser os kvinder som nogen der ikke kan finde ud af at køre bil, – og ærligt – det er heller ikke alle der kan. Men det er heller ikke alle mænd der kan køre bil. 

Unik og anderledes

Jeg elsker at have noget alle andre ikke lige har, og det kan Jaguar I-Pace. Den skiller sig ud fra mængden og du ser ikke ret mange andre af dem på de danske veje, eller andre Jaguarer for den sags skyld. Det gør at bilen føles mere eksklusiv. Og den tiltrak sig da også lidt opmærksomhed da jeg handlede ind ved det lokale supermarked.

Hvordan var det så at køre i bilen?

Det var første gang jeg kørte i en elbil, og de kører jo ikke på samme måde som diesel og benzin. Den trækker jævnt og du har ikke rykket fra gearskifte, så det gjorde det var en ny fornemmelse for mig.
Dog var jeg ikke altid lige gode venner med bilens blinde vinkler, som lige netop denne model har mange af.

Opladning, hvordan gik det så?

Bilen havde et Clever abonnement hvilket jeg tænkte ville være nemt, for de er jo alle steder efterhånden. Men så ikke ret meget i Midtjylland og slet ikke ladere med høj kW. Ja faktisk er der slet ingen i Ikast hvor jeg har kontor. Heldigvis fandt jeg en venlig sjæl hus Tesla, som gav lov til at bilen kunne stå hus dem og ladde op.

Jaguar I-Pace ved en Tesla lader
Her lader jeg min elbil hos Tesla, som blev min faste redning i løbet af ugen

Et andet problem jeg fik var da jeg ville lade imens jeg var inde og træne i det lokale fitness center var, at der skulle bruges eget lade kabel. Jeg var overbevist om at det lå omme i bagagerummet, men fandt ud af (et par dage efter) at det ligger under motorhjelmen. Det havde jeg ikke skænket en tanke, da der normalt ikke kan være noget under motorhjelmen på en bil.

En af de sidste dage jeg skulle lade bilen på Circle K, kunne jeg ikke få bilen til at lade. Først troede jeg, at det var ladestanderen den var gal med for bilen havde jo ladet fint de andre dage, så den fik jeg genstartet. Men den ville stadig ikke lade. Jeg kontaktede Jaguar som ikke rigtigt kunne hjælpe. Så jeg endte med at køre over til bilforhandleren Bilernes Hus, hvor en rar mand hjalp mig. Bilen var åbenbart indstillet til kun at skulle lade når strømmen være billig – lige der er skærmen i bilen ikke helt intuitiv.

Konklusionen af min første elbilsoplevele: Jeg har følt mig udvidende og ny i det her elbilgame

Men det er okay for selvom jeg synes jeg ved meget om biler, så ved jeg intet om elbiler.

Jeg har følt mig ekstrem dum i den her uge, hvor jeg havde bilen, og manden som hjalp mig med opladning hus Bilernes Hus, spurgte også om han måtte stille et dumt spørgsmål – og lige der måtte han komme med alle de dumme spørgsmål han ville. Han spurgte om jeg havde husket at betale ved lade standeren, og det havde jeg heldigvis. Fejlen lå i at bilen var sat til kun at lade når strømmen var billig. Det flinke mand indrømmede, at det var en af de lidt mere tricky indstillinger og hvor kunne man dog vide det som en førstegangs-elbilist som jeg.

Ville jeg så selv købe en Jaguar I-pace? Nej det ville jeg ikke, for selvom det er en flot bil og den kører godt, så kører den for få km på en opladning til at det vil fungere til mit behov. Men jeg er spændt på at prøve andre elbiler og se hvad der ellers er på markedet. Men til næste gang skal jeg have mig et stik til at sætte i derhjemme, for alt andet bliver for besværligt og langsommeligt for mig.

Tak til Jaguar Danmark for lån af pressebil

Jeg hedder Cecilie Gøllnitz 36 år, bor i Midtjylland med mine 2 børn, er selvstændig indenfor salg og marketing. Jeg har 4 biler og en stor kærlighed til Bmw, har derfor 2 Bmw e30 og en Bmw e93 m3. Og en Fiat 500 (bliver snart skiftet til endnu en Bmw 

Nissans nye fuldelektriske SUV

Vi har ventet længe på den, men nu er den her – Nissans nye 100% elektriske bil Nissan Ariya – er landet i butikkerne.  Og så sidder du måske og tænker, at det var Nissan da utrolig længe om, men rent faktisk var Nissan en af de første bilimportører, som lancerede en elbil, nemlig Nissan Leaf, tilbage i 2010

Meget er sket siden den første Leaf ramte de danske Nissan forretninger, ja jeg er nærmest tilbøjelig til at sige at det er 2 vidt forskellige biler, som ikke kan sammenlignes. Den nye Ariya – Ariyyyya, Ariiiya eller hvordan man nu vælger at udtale det, er Nissans store nyhed på elbilsmarkedet.

Vi kender Nissan rigtig godt fra Qashqai familien. Nissan Qashqai er en af de mest populære SUV´´´´’er i Danmark. Men den fåes ikke som elbil endnu. Det gør Nissan Ariya til gengæld. Den skal sammenlignes med VW ID 4, Skoda Enyaq og Teaslas model Y. Den har nogle pæne runde former. Fronten ser ret brutal ud og er kæmpe stor. Det er som om at lygter, logo og frontgitter går ud i et og udstråler et sportsligt udtryk. Den store front er en man lægger mærke til og når forlygterne er tændt, ser det faktisk rigtig godt ud. Også bagenden sluttes elegant med et pænt nyt Nissan logo henover bagagerums klappen.

Nissan Ariya fotograferet bagfra
Den nye Nissan Ariya fotograferet bagfra

Ariya kører rigtig godt. Det er en elbil og de fleste nye elbiler kører godt. Men Ariya virker utrolig let-kørt. Selvom det er en relativ stor bil, så føles den lille og hurtigt og nem at komme rundt med, fordi den er så rap på speederen.

Læs også: Sådan sparer du penge på din kørsel

Pladsen syner stor, især i bagagerummet (468L). Men når man kigger nærmere, er det faktisk ikke ret stort. Det har en høj læssehøjde og jeg fik da også plads til en klapvogn, men det kan godt være en større barnevogn ville volde problemer. 

Hvis du er glad for at køre med anhænger, kan den trække 1500kg på krogen.

Nissan Ariys bagagerum rummer en klapvogn
Der er fin plads til en klapvogn (model Baby Jogger), men en stor Odder eller Emma Junga barnevogn ville det nok knibe med.

Modellen jeg testede var en Evolve, som er den store udstyrsvariant med masser af udstyr såsom:

  • 360 grader kamera
  • Panoramasoltag (som ungerne var vilde med)
  • Trådløs oplader til smartphone
  • BOSE højtalere
  • Memory i sæder
  • Elektrisk bagklap
  • Et såkalt intelligent bakspejl.

Bakspejlet skulle jeg vænne mig til. Eller jeg slog det faktisk fra, da jeg synes det var ret ubehageligt at køre med. Forestil dig at dit bakspejl pludselig var en kameralinse og du kiggede igennem kameraet for at se om der var nogle biler bagud. Mine øjne kunne ikke rigtig vænne sig til det og jeg har egentlig lidt svært ved at se hvad det skal gøre godt for?

Læs også: Hvordan er det t køre elbil?

Infotainmentsystemet rodede jeg meget rundt i. Jeg synes ikke det er helt ligeså intuitivt som på mange af de andre nye biler. Jeg er glad for ar køre med Apple Car Play, men det var lidt som om at bilen ikke rigtig ville forene sig med det. Og så er grafikken og designet en lille smule “Old-School”. Af en ny bilmodel at være, trænger den til en overhaling.

Nissan Ariyas kabine
Apple Car Play drillede lidt, men børnenes vuggeviser var den glad for at afspille for os.

Til gengæld nød jeg rigtig godt af varme i forruden, sæderne og rattet og jeg lagde mærke til at bilen var utrolig hurtigt til at blive varm om morgenen og afise – og til trods for det, er det den elektriske pressebil jeg har haft indtil nu, som har holdt sit batteri aller længst.

Nissan Ayria starter ved 402.000kr. Nissan Evolve som jeg testede koster 510.464.

Nissan Ariyas logo fotograferet helt tæt på
Ariya er navnet på den nye elektriske model fra Nissan. Når man siger det hurtigt, lyder det som om det er Disneys lille havfrue Ariel man taler om.

Tak til Nissan Danmark for at vi måtte teste den nye Nissan Ariya

NIO – første bil i verden med kunstig intelligens

“Jeg stod ude på min altan og kiggede udover byen. Jeg kunne føle på min krop, hvor meget smog der var i luften. Det var præcis én måned før, min første søn kom til verden”. En fortælling af kinesiske William Li Founder af NIO. Liger dér tog han simpelthen en beslutning om, at ville gøre verden til et bedre sted for sin søn og alle andre. Og man må sige, han er heldigvis godt på vej…

Den helt nye NIO kommer til Danmark meget snart.

Nyt elektrisk bilmærke med kunstig intelligens

Jeg er netop kommet hjem fra verdens præmiere i Berlin på det helt nye elektriske bilmærke, som er på vej til Danmark. NIO ser sig selv som en Premium brand og lægger sig dermed i kategorien med bl.a Volvo, Audi, BMW, Xping, Merdeceds-Benz og Tesla. Men d skiller sig i den grad ud i hele deres tankegang omkring forbrugernes brug og adgang til en bil.  Det kommer jeg selvfølgelig ind på længere nede i teksten.

NIO bliver introduceret med 3 forskellige modeller. En lille sedan, en stor sedan og en SUV. Modellerne hedder et5, el7 og et7.

Bagenden på NIO store sedan

 

Bagenden på den nye NIO et7

Vores kunder er det vigtigste for os

”Vi satte os ned og brainstormede sammen omkring vores visioner til en bil, alle blev hørt og ud fra den fælles vision, byggede vi en bil.”  Fortæller founderen af NIO William Lee. Nogle bilfabrikanter vil nok mene, at det plejer at være omvendt.

Jeg fornemmer hurtigt, det visionerne for NIO bygger på et holistisk og diverst syn på mennesker. Mennesket er i centrum og det er essentielt at alle bliver set og hørt.

Dét illustres rigtigt godt i hele hans tankegang… Det var ham, som vi mødte, da NIO blev præsenteret, det var hans visitkort, vi havde med hjem i tasken med ordene samt et håndtryk “Skriv hvis du har noget på hjertet”.

Et af de vigtigste fokuspunkter for grundlæggeren William Li er, at alle hans medarbejdere er glade og dedikeret omkring NIO og han lytter utrolig meget til dem.

Jeg fornemmer hurtigt, at der ikke er langt til toppen. Og hvis der er noget NIO gør, så er det at lytte til deres kunder, ligesåvel som William lytter til sine medarbejdere. ”Brugerne” kalder de dem.

Advisory Boards

De sidste mange år, har NIO ikke bestilt andet end at holde sparringsmøder med deres såkaldte Advisory Boards rundt omkring i hele verden. Advisory Boards består at helt almindelige mennesker som dig og mig, der er blevet spurgt om, de kunne tænkte sig at være med på et testpanel og være med til udviklingen af NIO biler. De lytter utrolig meget til deres Advisory Boards og det er dem og deres input som i store træk baner vejen for NIOs udvikling af bilerne.

Hele William Lees holdning gennemsyrer de ansatte og deres tilgang til os, det har ligget virksomheden meget på sinde, at de rigtige folk som forstår og lever kulturen er med på holdet og det mærkes helt tydeligt – en meget stor fornøjelse for et kort øjeblik at være en del af.

s også: Hyundai Ioniq kåret som årets elbil

Det er ikke bare en bil

NIO et meget mere end en bil. Via en App bliver du budt indenfor i et NIO univers, som du bliver en del af, når du køber en NIO bil. Et community som de kalder det, hvor brugere kan dele ud af alle deres erfaringer, de kan mødes med vennerne i det lokale NIO Houses, arrangere fastelavn for ungerne, yoga for mødrene eller noget helt andet.  Det handler om at være sammen. 

På denne måde har NIO også mulighed for at være i tæt kontakt med deres brugere og få feedback omkring bilerne og brugeroplevelserne.

“Det kan også være at man ønsker at bruge et NIO House som konferencelokaler, så må man også gerne det og det er gratis”, ifølge Rasmus Huus, Chief Operation Officer fra NIO Danmark.

Flexibility is the new premium

En NIO vil i første omgang ikke kunne købes i Danmark, men kun leases på abonnement. NIO tror på at færre og færre ønsker at købe deres bil i fremtiden. Men i stedet ønsker man mere flexibilitet i hverdagen – om sommeren ønsker man en sedan, om vinteren en SUV osv. 

Læs også: Månedens Netværker – Pia Bagge fra Super Dæk Service

På denne måde kan NIO tilbyde en serviceydelse, som er udover det sædvanlige – i den såkaldte ”Subscription model” er alt inklusiv. Service, vinterdæk/sommerdæk, forsikring, vægtafgift osv. Du skal ikke tænke ret meget, bare sætte dig ind i din NIO og nyde køreturen.

Priserne ligger på for den mindste NIO sedan 8.499 kr. pr. måned,

En af de mest avancerede biler på markedet

En NIO er den første bil i verden, der bliver leveret med kunstig intelligens. Dette ses bla med den såkaldte lille levende Avatar som sidder på instrumentbrættet og byder dig velkommen og vinker til dig, når du stiger ind i bil. NOMI hedder den. Nomi er et kvikt lille væsen, som husker dig som person. Den husker dine favoritsange, din indstilling i sæder, din yndlingsmassage og din daglige ruter på vejene. Derudover kan du spørge NOMI om hvad som helst, vi kender den lidt som Siri.

En af de sjoveste gimicks jeg fandt i bilen, var, at du kan lave ”ild i pejsen” og sidde og lytte og se på en pejs med brænde som knitrer, imens du kører. Det var utrolig sjovt at prøve og tro det eller lad være, jeg fik faktisk den her lidt.. ”ahh, jeg er i sommerhus, det er koldt udenfor, jeg sidder og slapper af med en kop varm kakao – følelse” i kroppen.Lige præcis dén følelse ønsker Nio at skabe, din bil er også et del af dit habitat… 

Infotainment systemet i den nye Nio tilbyder ild i pejsen

 

Så er der ild i pejsen og vi er klar til at køre

NIO er utrolig gennemført i designet. Linjerne er smukke og den udstråler eksklusivitet samt luksus. Jeg er ikke i tvivl om, at der er tale om en Premium bil, når den kommer kørende.

Danmarks Naturfredningsforening

For NIO ligger den bæredygtige udvikling selvfølgelig meget højt på sinde, det var også ud af dén tanke, at hele ideen om NIO opstod. Derfor har de en filosofi der hedder ”Blue Sky Coming”. Blue Sky Coming beskriver deres grundlæggende filosofi om en lysere, positiv og en mere bæredygtig fremtid.

Det er den tanke, der driver dem – hver dag, på globalt plan – og den tanke som startede hjemme på William Li’s altan. Derfor har de indgået et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Naturfond

Planen er, at de sammen vil skabe bedre forudsætninger for de lokale leveområder for dyr og planter i udvalgte parker i Danmark og fremme folks mulighed, og lyst til at udforske og opleve den danske natur på bæredygtig vis og på naturens præmisser.

Udover at hjælpe med at styrke infrastrukturen i parkerne og gøre dem mere tilgængeligt, vil NIO hjælpe med at bygge faciliteter der skal skabe værdi for både det lokale dyreliv og besøgende.

Genbrug er god brug

For at leve op til deres slogan ”Blue Sky Coming”, har NIO valgt at genbruge så meget som muligt i deres biler. Bla. så vi til præsentationen, at NIO har indgået samarbejde med forskellige tøjdesignere bla. danske og berømte Hvass og Hannibal, om at designe tøj som er lavet af genbrugsmaterialer fra biler. Bla. stoffet fra airbags.

 

Stoffet fra airbagsene i NIO bilerne bliver genbrugt til at lave bla. tøj.

NIO er så meget mere end en bil, det er et brand som virkelig vil være med til at forandre og forbedre verdenen, de sætter sig ind i landets kultur og bidrager lokalt til at gøre Danmark til et bedre sted… Et brand der Walks the Talk – virkelig imponerende…

 

Tak til NIO Danmark for at give Kvindernes Bilmagasin muligheden for at være med på denne pressetur.

FEMALE DRIVERS CLUB

Female Drivers Club er en relationsskabende og personligt udviklende netværksklub for kvinder. Der vil være spændende oplevelser med stærke bilbrands, inspirerende foredrag, og masser af goodies og hygge! Skriv dig op allerede i dag, så hører du mere.