Hun var 13, da hun første gang sad bag rattet, og hun har kørt alt fra Fiat til Maserati. Og så har hun holdt flere diamanter mellem hænderne, end du nogensinde kommer til. 47-årige Katerina Pitzner er nemlig diamantdronning.
Da jeg var 17 år gammel havde jeg ingen anelse om, at en diamant kunne anses som investering eller endda som en slags økonomisk forsikring. Min far var en driftig forretningsmand med aktiver inden for mange forskellige brancher. En dag siger han:
– Vil du se noget helt særligt?
Jeg nikker, og han rejser sig fra sit skrivebord i herreværelset på Solhøjgaard i Nordsjælland, hvor jeg voksede op.
Han går ud af herreværelset og stopper på vej op ad trappen til stuen. Her løfter han et af malerierne ned og åbner det indbyggede pengeskab.
– Jeg har købt en diamant, siger han.
Han åbner en æske med en stor diamant på 5ct.
– Hvem er den til?, spørger jeg.
– Den er ikke til nogen, Den er min livsforsikring. Hvis alt går galt, har jeg den.
I dag driver jeg Copenhagen Diamond Exchange, som rådgiver om og sælger investeringsdiamanter, og som er en handelsplatform, der giver kunder adgang til diamanter direkte fra internationale diamanthandlers lagerlister til grossistpriser. Jeg driver også Diamantbørsen , som formidler salg af brugte diamantsmykker i høj kvalitet. Og så har jeg min egen signatursmykkelinje, Infinity Diamond Jewelry .
Der er ingen typisk hverdag i min verden. Faktisk kender jeg ofte ikke mine opgaver, før et par dage inden. Det gælder også rejser. Min arbejdstid er fordelt mellem kontorene i Danmark og Belgien og udenlandsrejser. På kontorerne foretager jeg vurderinger af de diamantsmykker, som kunder sælger på Diamantbørsen, og rådgiver om investeringsdiamanter og smykkediamanter. Det er også her, jeg designer smykker til mine kunder.
Jeg lærte at køre bil da jeg var 13 år. Det var i en Citroën Mahari, som min far brugte til jagt. Faktisk er det ikke den letteste bil at starte med, da jeg knapt kunne nå pedalerne, og gearstangen er en sjov kugle på størrelse med en tennisbold, som du hiver ud og ind i, for at skifte mellem de fire gear, den har. Det var også den, som jeg kom til at smadre, da jeg bakkede ind i kanten på møddingen. Jeg havde fuldt styr på min bagende, men glemte at kigge fortil, hvor jeg skrællede en stor del af venstre forskærm op, så den hang løst og flagrede. Jeg valgte at tape den sammen med gaffatape i håbet om, at min far ikke ville blive alt for sur. Det virkede ikke helt efter hensigten.
Den fortærskede opfattelse af, at kvinder kun går op i farven på bilen, for længst er out dated. Mange kvinder er blevet meget mere bevidste om, hvilke behov, de ønsker dækket og hvilken bil, der bedst kan gøre det.
Jeg har haft mange forskellige biler. Store biler, små biler, hurtige, sløve, elegante, sporty og kedelige biler. Alle har dels afspejlet min økonomi på pågældende tidspunker og dels mine behov, så det spænder fra Honda CRX, Audi 80, VW Corado, BMW 320i, MB 200, MB 500, MB Cabriolet, BMW Touring, BMW X5, Fiat 500 (har haft 3 stk.), Hummer H3, Peugeot, men husker ikke hvilken model, Maserati Shamal, Maserati cabriolet.
Man sender et signal om sine præferencer og behov gennem sit bilvalg. Men jeg mener også, at bilbranchen kunne gøre meget mere for at sælge til kvinder, f.eks. gennem customizing af biler gennem tilbehør, som kunne medvirke til, at vi kunne sætte et mere personligt præg på vores bil. Jeg oplever faktisk slet ikke at være blevet ”ramt” af markedsføring af biler. Så hvis den findes, har jeg enten ikke været målgruppen, eller også er der ramt ved siden af. Jeg fornemmer dog, at der stadig er en lidt nedladende holdning til kvinder og biler, som om det ikke er noget, vi forstår os på eller behøver at interessere os for. Jeg tror, at der er et kæmpe uopdyrket potentiale der.
