Louise Holm: Kvinderne bør ikke gemmes væk i økonomiafdelingen

36-årige Louise Holm arbejder til daglig som Salgskonsulent hos Jacon Biler i Fredericia. Louise har arbejdet fire år i bilbranchen og elsker sit job. Hun er mor til to, bor i Fredericia, elsker udfordringer – og så mener hun at livet er for kort til for små alufælge!

Det var en smuk efterårsmorgen på vores hyggelige Skovgård og pludselig hørte jeg lyden af en kæmpe V6 motor nærme sig. Ud trådte ligeså elegant den smukke Louise Holm af sin super sprøde Audi SQ5 i sin endnu smukkere høje hæle. “Har du altid høje hæle på?” kunne jeg ikke lade været med at spørge? Ja, kom det meget prompte fra Louise. “Jeg elsker mine stilletter!” Og således var mit første møde med skønne Louise Holm, som besøgte os på redaktionen til interview til Månedens Kvinde på Kvindernes Bilmagasin.

Havde job I skønhedsbranchen

Det lå ikke i kortene, at Louise havnede i bilbranchen. Louise havde i mange år arbejdet som coach og velværebehandler i skønhedsbranchen, lige indtil hun en dag blev prikket på skulderen af en veninde, som mente at hun skulle sende en ansøgning som bilsælger. Louise er ikke en kvinde som er bange for udfordringer, så det gjorde hun. Hun havde aldrig set det som en mulighed, men hun var sikker på at det var en udfordring at begå sig i en så mandsdomineret verden. En udfordring som Louise ikke var bleg for at tage op.

Og det skulle vise sig at Louise trives rigtig godt i bilbranchen fordi der ikke er så mange kvinder og dermed ikke så meget “hønsegård.” Dog bliver hun ofte udfordret af kunderne om hun nu kan sit stof eller om hun bare et kønt ansigt på høje hæle. Dette har Louise vendt til sin fordel og har læst utroligt meget op på tingene. Det har gjort hende endnu skarpere og stærkere og hun er blevet vant til at argumentere som et maskingevær. ” Det giver mig en tilfredshedsfølelse at blive udfordret og jeg ønsker at vise kvinderne i branchen, at vi ikke bare er lavet til at sidde og blive gemt væk i økonomiafdelingen. Jeg synes, elsker at være ansigtet ud af til og vise at vi godt ved hvad der ligger under hjelmen.” siger Louise Holm.

Louise Holm
Louise Holm er kendt for altid at bære sine smukke høje hæle

Og så lidt om myter, kvinder og bilsalg…

Behovsafdækningen er 80%. Som sælger er det utrolig vigtigt at lytte til kunden for ellers kommer kunden ikke igen.

Der er en forudindtaget holdning blandt sælgerene – når der kommer en kvinde ind af døren. De tror automatisk at deres ønske er den mindste lille kedelige bil ovre i hjørnet. Men kvinderne vil faktisk rigtig gerne give ekstra for lækkert udstyr i bilen, Det synsmæssige skal hænge sammen, men også komforten skal være i orden. Louise fortsætter: Jeg var nødt til at få en Audi SQ5PLUS, fordi mine mandlige kollega kører A6 med 340HK, og hvis jeg valgte en plus, fik den 14 ekstra heste. DET var jeg nødt til. Siger Louise og griner. Og så skal den stå på nogle ordentlige hjul. Man får en depression af alt under 20 tommer!” griner Louise.

Bilbranchen byder på verdens bedste job.

Der er rift om kvinderne i bilbranchen og jeg havde egentlig meget nemt ved at få job i bilbranchen. Mit indtryk er, at der ikke er mange kvinder der søger. Men enhver kan jo sælge. Om det er hotelværelser, computere, eller opvaskemaskiner du sælger, er ligegyldigt. Du behøver ikke at være et teknisk geni for at kunne sælge biler. Hvis man kan trives i en mandeverden, er det verdens fedeste job!

Hvordan får vi flere kvinder ind i branchen?

Der ligger desværre et gammelt ry om beskidte negle og værksted jargon. Det skal vi have vendt om. Fordi branchen er så meget andet. Uanset hvilken branche du tager, vil der være en anden jargon i salgsafdelingen versus bogholderiet.

Det handler om at coache kvinderne til at turde at træde ind i branchen. Og vise at forhandlerne har en åben dør for kvinderne. Kvinderne føler sig ikke talt til og derfor overvejer de ikke at sende en ansøgning.

En ny spændende udfordring hos Jacob i Fredericia

Jeg har netop takket ja tak til en spændende stilling som salgskonsulent hos Jacon i Fredericia. Jeg glæder jeg mig utrolig meget til at hoppe ud i de nye udfordringer og jeg har store ambitioner. Vi har selvfølgelig nedlukket for private kunder pt., men erhvervskunder er stadig velkomne. Det giver ikke helt den samme dynamik, men så må vi være proaktive og tænke ud af boksen.

Jeg glæder mig til at hjælpe min nuværende kunder, men så sandelig også til at møde nye spændende kunder. Mine kunder har altid spændt meget bredt – lige fra familiebilen på lavt budget til Lamborghini Aventador.

En ting er sikkert, jeg glæder mig til at kunne tilbyde både den finansielle form for leasing men også den operationelle, til de kunder der ønsker mere sikkerhed.

Mor til 2

Og pludselig faldt snakken på børnene… “Ja, nu kommer ungerne til at blive passet lidt mere af barnepigen, men mor er glad! Man møder mange fordomme derude og man hører ofte ”ej, mon ikke du fortryder at bruge så meget tid på arbejde?” Men nej, jeg er en glad mor. Det er vigtigt at komme hjem og føle man har gjort en forskel, lavet nogle gode aftaler, haft det sjovt på arbejdspladsen , snakket med nogle interessante mennesker eller hvad der ellers driver en i dagligdagen. Det er også grunden til man har lyst til at tage afsted om morgenen, afslutter Louise veltilfreds.

Så kom ind og mød mig hos Jacon i Fredericia til en snak – ingen udfordringer er for store eller for små – og vi har god kaffe på kanden 🙂

Kære Louise.
Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med de nye udfordringer.
Tak for snakken – det var en fornøjelse at møde dig.
Kh. Benedicte

Se mere og tilføj endelig Louise Holm på hendes Linkedin her.

2 kommentarer til “Louise Holm: Kvinderne bør ikke gemmes væk i økonomiafdelingen”

  1. Kæft du er sej Louise💪🏼 Havde jeg været lige så ung som dig, ville jeg ønske at få sådan et job der👌🏼 Er selv uddannet reservedels ekspedient. Savner den branche så meget.

    Så tillykke til dig håber at der vil være mange der følger i dine fodspor💪🏼🤩

    De bedste hilsner,

    Anne Madsen.

    1. Tusind tak, Anne.

      Jeg vil gerne hjælpe så mange jeg kan til at turde tage springet.
      Måske jeg kunne bruge min coach uddannelse og hjælpe andre kvinder i retningen.

      God aften til dig ❤️

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

FEMALE DRIVERS CLUB

Female Drivers Club er en relationsskabende og personligt udviklende netværksklub for kvinder. Der vil være spændende oplevelser med stærke bilbrands, inspirerende foredrag, og masser af goodies og hygge! Skriv dig op allerede i dag, så hører du mere.