Mercedes-Benz GLB 250 4MATIC – Biltest

Mercedes-Benz GLB 2020 – en ulv i forklædning

MB teaserbillede

Motorstørrelser på Mercedes-Benz GLB 250 4MATIC

Den nye Mercedes-Benz GLB fås med 8 forskellige motorstørrelser.

Benzin (95, 98 oktan):

  • GLB 200
  • GLB 250 4MATIC
  • GLB 250
  • Mercedes-AMG GLB 35 4MATIC

Diesel:

  • GLB 180 d
  • GLB 200 d
  • GLB 200 d 4MATIC
  • GLB 220 d
  • GLB 220 d 4MATIC

Udstyrsvarianter

Du kan vælge mellem 3 forskellige udstyrsvarianter; Style, Progressiv og AMG, som vi tester i denne uge.

Udvalgt udstyr i AMG:

  • To skærme, et til føreren og et til at betjene resten af bilen
  • Trådløs opladning til mobilen
  • Læder multifunktionsrat
  • 360 graders kamera, når du skal bakke
  • 2-farvet karosseri
  • 19″ “AMG”-alufælge
  • Panorama el-skydetag
  • Sort indtræk i velour og kunstlæder med grå kanter
  • MBUX multimediesystem holder dig opdateret. Det er legende let at betjene, og samtidig kan det tilpasses på utallige måder. Følg blot din intuition. Smartphone deling og er kompatibel med Apple Carplay.

Derudover kan du tilvælge en masse forskellige ekstraudstyr, Spejlpakke med 360 graders kamera (9.520 kr.), Panorama el-skydetag (27.166) og meget andet.

Mercedes-Benz GLB 250 bagende
Bagenden på nye GLB har fået et vellykket og sporty udtryk.

Fakta om testbilen

Testbilen er en Mercedes-Benz GLB 250 4MATIC. Havde følgende teknisk data:

  • Motor: 2,0
  • Cylinder: 4
  • Antal hestekræfter: 224 hk.
  • Brændstof: Benzin
  • Tank:  45 l.
  • Grøn ejerudgift: 2.730, – dkr. halvårligt
  • Km/l: 11,4-12,7 km/l ved blandet kørsel (WLTP)
  • Gearkasse: 8G-DCT automatgearkasse
  • 0-100 km/t: 6,9 sek.
  • Tophastighed: 236 km/t
  • Anhængertræk: Bilen må trække 1500kg.

Design på Mercedes-Benz GLB 250

Eksteriør

Den nye GLB har looket ”her kommer jeg”. Designet er sporty og gør den til en topatlet blandet markedet for SUV’er. Den er høj, tilpas bred og har en passende længde til byen. Forlygterne afspejler et anderledes look, end hvad vi er vant til fra Mercedes-Benz. Hele bilens udtryk med linjerne, som skaber sportyness samtidig med at det er en SUV, giver et godt all-around look. Diamantgrillen er prikken over i’et da det giver et feminint, men råt look.

Er du ikke til det firkantede Geländewagen look, er dette ikke en bil for dig – den er utrolig flot ved fronten og mere ”almindelig” bag til.

Interiør

Kabinen er funktionel i forhold til de andre Mercedes-Benz modeller. Dørbeklædning og instrumentbord er i blødt ARTICO kunstlæder, som gør det behageligt at røre ved samt pænt at se på. Der er god opbevaringsplads i hele bilen, dog er der ikke som på de andre Mercedes-Benz modeller et ekstra rum nede i bagagerummet, da det er brugt til bas og anlægget. I testbilen finder vi også en trådløse mobiloplader, som er gemt væk, så man ikke fristes til at se på telefonen, mens man kører.

Touchpad’en er bedre end de andre Mercedes-Benz modeller.

Ved første øjekast kan multifunktionsrattet virke uoverskueligt, dette tager kun ganske få minutter at vænne sig til, da det er nemt og bekvemt, og du ikke behøver at fjerne øjnene fra vejen. Nøglen har ikke sin egen lille plads, det kunne ellers have været behageligt – dog har nøglen et smart og lækkert design. Det er en fryd for både øjne og sjæl at sætte sig bag rattet. Det som jeg bemærker efter noget tid, er den smalle forrude. Der masser af sikkerhedsudstyr, men forruden bliver hurtig smal i forhold til sine omgivelser.

Læs også vores test af Audi Q3 Sportsback.

Biltest af Mercedes-Benz GLB 250 4MATIC

Jeg går hen for at sætte mig ind i bilen, og allerede her bliver jeg positivt overrasket. Panoramaglastaget er med til at give en helt anden oplevelse af bilen – du fornemmer at bilen er større og diverse detaljer i bilen kommer til sin ret. Jeg sidder godt i sæderne, der er el-justerbare og rattet, som i øvrigt er det samme, som du finder i de andre AMG-interiørpakker i de andre modeller.

Kabinen

Touchscreen’en er nem at benytte og den er brugervenlig. Der er god plads i hele kabinen. Mine 185 cm højde kan snildt sidde bag en på 195 cm. Når man sidder 4 fuldvoksne mennesker i bilen sidder man ikke klemt – tvært imod. Der er en god indstigningshøjde samt loftshøjde. Når du kører med soltaget åbent ved både 80 km/t og 110 km/t kan man sidde og snakke normalt sammen. Bakkameraet giver et 360 grader view og det grafiske kan jeg ikke sætte en finger på.

Bakkamera i Mercedes-Benz GLB 250
GLB’en er udstyret med et 360 graders bakkamera med god grafik.

Testbilen er udstyret med trådløs mobiloplader. Det er ikke ligeså effektivt, som når du lader med ledning i hjemmet, men det er en fin detalje at kunne oplade telefonen, hvis du bruger lang tid i bilen.

Jeg er fan af soltag med muligheden for at få mere lys ind, og så giver det en fornemmelse af, at bilen bliver større indvendigt. Der er 2 forskellige funktioner, så du enten kan nøjes med, at den åbner lidt i den ene ende, eller du kan have hele det første stykke af soltaget åbent og få maksimalt lys og luft ind.

Bagsæde og bagagerum

Bilen er udstyret med masser af USBC stik, så der er rig mulighed for, at børnene kan bruge Ipad’en, hvis I skal på kør-selv-ferie.

Mercedes-Benz GLB 250 bagsæder
Der er god plads på bagsædet, som kan justeres, hvis der er behov for mere plads.

Der er god plads på bagsædet, som endda kan justeres og skydes frem og tilbage alt efter om du har brug for ekstra plads på bagsædet eller i bagagerummet. Der kommer også en ekstra sæderække, dog er det uvist, hvornår dette kommer til Danmark.

Der er god ben-støtte og selen kan justeres, så den passer netop til dig.

Bagagerum er på 425l. (afhængig af behovet for plads på bagsædet), og der er fin plads til indkøb, sportstasker, eller som jeg prøvede en hund.

Køreegenskaber i Mercedes-Benz GLB 250

Mercedes-Benz har ikke ændret meget ved køreegenskaberne i den nye model. Med Dynamic Select har jeg mulighed for at vælge mellem 4 forskellige køreindstillinger, eco, Comfort, Sport og individuel, og jeg mærker tydeligt forskellen, da jeg skifter over til sport og bilen strammer op, og bliver mere kontant.
GLB’en kører rigtig godt, den er kvik i optrækket, og ligger godt i sving og ved kurvekørsel. Når jeg kører i eco, er bilen stadigvæk kvik og kan lægge fra land, dog var den mere støjsvag, end når den kører i sport. Hvis du primært kører i byen eller på motorvej, kan eco sagtens benyttes, da den bliver mere støjsvag og går længere på literen.
Bilen tager bump og huller i vejen nemt og uden problemer.
Automatgearet fungerer formidabelt og gearskiftene mærkes ikke, når jeg kører.

Ved kørsel generelt er der en del støj fra dækkene – derfor vil jeg anbefale dig at købe ordentlige dæk at montere på bilen, da det faktisk er den mest irriterende støj, som bilen frembringer.

+/- ved Mercedes-Benz GLB 250

+

  • Design
  • Justerbart bagsæde
  • Sikkerhed

– 

  • Dækstøj
  • Firkantet look bag til
  • Small forrude
Smal forrude på bilen
Der er god plads til bilen på en normal parkeringsplads.

Konkurrenterne

Der er efterhånden kommet mange konkurrenter til GLB’en, men den mest oplagte er VW Tiguan Allspace.

Er du på udkig efter en lækker crossover i en lidt billigere prisklasse, er Skoda Kamiq et oplagt valg.

Konklusion på Mercedes-Benz GLB

Med den nye Mercedes-Benz GLB får du en bil, som gør hverdagsgøremål til en leg. Designet er overall sporty og kækt, hvorimod bagende trækker ned. Der god plads i hele bilen. Er du på udkig efter en sporty og rummelig bil, er GLB’en virkelig værd at se nærmere på.

Stiletter

Kvindernes Bilmagasin giver den nye Mercedes-Benz GLB følgende stiletter:

DESIGN

5 ud af 6 stjerner

KØREGLÆDE

6/6 stiletter for design

VALUE FOR MONEY

4 ud af 6 stiletter

Testbilen var venligst udlånt af Mercedes-Benz Danmark. De har ikke haft indflydelse på indholdet i denne artikel.

Læs mere om Mercedes-Benz GLB her.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

FEMALE DRIVERS CLUB

Female Drivers Club er en relationsskabende og personligt udviklende netværksklub for kvinder. Der vil være spændende oplevelser med stærke bilbrands, inspirerende foredrag, og masser af goodies og hygge! Skriv dig op allerede i dag, så hører du mere.