SKODA KAMIQ – Biltest

KAMIQ gør enhver dårligt SKODA-ry til skamme. Den er både pæn, raffineret og rummelig og når prisen så også er spiselig, så kan jeg kun anbefale at du kommer afsted til forhandleren, så du kan få dig en køretur af de bedre.

Skoda Kamiq flot bagende
Bagenden på KAMIQ står skarpt med kantede lygter og SKODA-skrift

Design

Designet er virkelig fint på KAMIQ. Det skarpe look går igen både for og bag og ses især på lygterne. Der er ikke noget tungt og kikset tjekkisk over SKODA mere og alt det gamle østeuropæiske er pist væk, forsvundet som dug for solen. KAMIQ er en City SUV eller en Crossover om man vil. Som på SKODA SCALA har designerne også valgt at skrive SKODA på bagsmækken med skrift istedet for et logo. Det er ny stil fra deres side og ser mere lækkert og sporty ud. Jeg tror helt det friske design, kan være med til at gøre SKODA-mærket endnu mere interessant fremover.

Se vores test af SKODA Superb her

Front Skoda Kamiq
Fronten har et lidt fladere look end mange andre SUV´er, hvilket jeg kun synes er pænt

Valgmuligheder i SKODA KAMIQ

KAMIQ kan vælges i tre forskellige udstyrsvarianter: Active, Ambition og Style og med flere motortyper i enten benzin eller diesel. Der er mulighed for manuelt gear og DSG automatgear.

Fine detaljer i kabinen på Skoda Kamiq
Fine farvedetaljer rundt om luftdysserne
Skoda Kamiq kabine
Dekorelement “Tabora Brushed”

Bilen jeg testede var en KAMIQ Ambition 1,0 TSI benzin med 115 HK og 7-trins DSG automatgear.

Af udstyr vil jeg fremhæve følgende:

  • 16″ alufælge “Castor”
  • Amundsen navigation inkl. digitalt cockpit
  • Tagræling i sort
  • Midterarmlæn foran med Jumbo boks
  • Varme i forsæder 
  • Varme i forreste sprinklerdysser
  • Aircondition
  • 3-eget multifunktionslæderrat
  • Stødfangere i sølv-look
  • Trådløst Smartlink
  • Mørktonede ruder bag, Sunset
  • Full LED-forlygter med AFS
  • El-bagklap
  • El-sammenklappelige sidespejle med nedblænding i førerside

Sikkerhed

  • Træthedsregistrering
  • Dynamisk fartpilot og hastighedsbegrænser 
  • Side assist
  • Parkeringssensorer for- og bag
  • Lysassistent med regnsensor

Du kan også læse om Skoda Scala her

Kamiq kabine
Nydeligt interiør med pænt sædeindtræk
Skoda Kamiq bagsæde
Fin plads til bagsædepassagererne

Jeg lagde især mærke til dette i SKODA KAMIQ:

  • I førerdøren er der et lille rum med en paraply, hvilket er genialt. Hvem kender ikke til det senarie, der let kan udspille sig, når det pisker ned og man skal hele vejen om i bagagerummet efter en paraply. Det er man fri for her. 
  • En praktisk udtagelig lille lommelygte er placeret i bagagerummet og den oplades automatisk.
  • Der er kroge i bagagerummet til indkøbsposer og et stort net, hvor du kan placere kort, poser eller handsker.
  • Amundsen Infotainment har touch og også en bevægelsesfølsom skærm.
KAMIQ digitalt cockpit
Det digitale cockpit

 

Kamiq bagagerum
Pænt bagagerum på 400 liter med kroge til indkøbsposer

Lidt om navnet Kamiq

Skoda har i forvejen to større SUV´er nemlig KODIAQ og KAROQ på programmet. Med lillesøster KAMIQ kommer Skoda nu med det tredje skud på stammen. Bilen henvender sig til dem der gerne vil have plads og sidde højt uden at bilen bliver alt for stor.
Navnet KAMIQ udspringer fra det grønlandske og betyder, at det er noget, der passer perfekt til enhver lejlighed. SKODA har endnu engang fundet på et navn til deres SUV-serie, der starter med K og slutter med Q.

Hvorfor skal du vælge en Skoda Kamiq ?

Kørselsmæssigt virker KAMIQ både stabil i de skarpe sving og let ved bykørsel. Størrelsen egner sig også til begge dele. Man skal dog ikke lade sig snyde af crossover-betegnelsen og det faktum at KAMIQ er en mindre SUV, for den har faktisk en rigtig fin størrelse. Der kan sagtens være plads til hele familien. Den er rummelig, både hvad angår plads til passagererne på bagsædet og i forhold til bagagerummet, som faktisk rummer 400 liter. Med sæderne nedfældet bliver det til last på 1395 liter.

Design:

Køreglæde:

Value for money:

6/6 stiletter for design
Skoda Kamiq side
KAMIQ set fra siden med den sorte tagræling

 

Pris

SKODA KAMIQ Ambition 1,0 TSI 115 HK DSG
Denne model kr. 246.393,-
Priser fra kr. 194.995,-
Titan Blue metallak

Brændstofforbrug ved blandet kørsel 22,4 km/l. Energiklasse A. Billig halvårlig grøn ejerafgift kr. 540,-. 
Privatleasingpriser fra kr. 2.849,- pr. mdr, med kr. 9.995,- i udbetaling.

Flere oplysninger om Skoda Kamiq kan du se her 

 

Testbilen var venligst udlånt af SKODA Danmark. De har ikke haft indflydelse på denne artikel. 

 

 

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

FEMALE DRIVERS CLUB

Female Drivers Club er en relationsskabende og personligt udviklende netværksklub for kvinder. Der vil være spændende oplevelser med stærke bilbrands, inspirerende foredrag, og masser af goodies og hygge! Skriv dig op allerede i dag, så hører du mere.