Nu er der godt nyt til alle mini-bils elskere. Den nye Nissan Micra er nemlig knapt så Micra(O) mere og så har den fået en heftig make-over
Min aller første bil var en rød Nissan Micra fra 90´erne. Jeg var simpelthen så lykkelig for den. Det var en firkantet lille æske, som havde en meget genkendelig motorlyd. Mortorlyden er sjovt nok næsten den samme, men den nye Nissan Micra har fået vokseværk og er blevet MEGET smartere i designet. Jeg kunne næsten ikke genkende den! Når du står og kigger på modellen, ligner den næsten en stor SUV, bare i en lavere udgave. Den ligner i hvert fald alt andet en min lille røde Micra.
Luftig kabine
Når du sætter dig ind i den nye Micra, føles det som at komme ind i en balsal. Jeg tror, det er fordi at instrumentbrættet er ret dybt, og der er langt ud til forruden. Det gør, at kabinen føles dejlig stor og luftig. Der er god plads i sæderne til mine lange ben, og min datter Isabella nyder udsigten fra sin autostol på bagsædet. Så det kan godt være, at Micraen er en smule lav, men pladsen er god.
Der er også tænkt over detaljerne i kabinen. I det lille fralægningsrum foran gearstangen, hvor jeg altid har mine solbriller og læbepomade liggende, er der lys i selve bunden af rummet. Så da jeg kørte i mørke, kunne jeg nemt finde mine ting som blev lyst op, af de mange små “lys-prikker”.
En af de ting, jeg synes er aller vigtigst i en bil, er, at der er ordentlige kopholdere. Når jeg kører langt og har min kaffe med mig, er det vigtigt, at den står godt placeret i holderen. Der er ikke noget så irriterende som en for lille eller for stor holder, så kaffen kan risikere at skvulpe over. I den nye Nissan Micra er der to dejlig store kopholdere, hvor der god plads til og de er placeret rart imellem de to førersæder.
Dog mangler jeg mit armlæn. Jeg er begyndt at køre med armlæn til daglig – og når først man har vænnet sig til det, så er det svært at undvære. (ligesom med et automatgear)
Den nye Nissan Micra er ikke nogen racerbil. Den model, jeg kørte i, var en 0,9 med 90 HK, men der skulle trykkes godt til på motorvejen for at følge med de store i yderbanen.
En af de ting jeg ikke er så glad for ved den nye Micra, er håndtagene på bagdørene. Det er som om at man, for at være smart, har designet håndtagene ind i dørene, som en del af designet. Så når du står og kigger på siden af bilen, så ser det ganske smart ud, fordi håndtagene ikke forstyrrer øjenene – men de er knapt så praktiske. Det er lidt som om “holde-vinklen” er forkert, – i hvert fald i forhold til min hånd. Og flere gange var jeg ved at knække en negl, fordi jeg fik taget forkert fat.
Men smart ser det ud.
Alt i alt er den nye Nissan Micra en rigtig fin nr. 2 bil med god plads til mors personlige ting og sager og til børnenes habengut på bagsædet og i bagagerummet.
Den nye Nissan Micra får 3 stilletter ud af 6.
Den model vi testede var en Nissan Micra 0,9 IG-T 90 HK Turbo-Tekna. Den koster kr. 190.100,-. Nissan Micra kan fåes fra kr. 139.900,- (OBS. Dette er priserne inden afgiftsnedsættelserne)