Tredje generation af den populære Kia Ceed er lige om hjørnet. Aldrig har den stået skarpere, end den gør nu. Innovation er kernen i den nye Ceed, som bliver den mest højteknologiske bil i sin klasse. Vogt jer, VW Golf og Peugeot, nu er der kamp til stregen!
De fleste danskere kender nok mest Kia Ceed’en som SW, altså stationcar udgaven. KIA selv kalder den for “mærkets kerne”. Ceed’en har, siden den så dagens lys for første gang, været en utrolig populær bil, især blandt børnefamilierne. Ja, faktisk blev introduktionen af Ceed’en dengang vendepunktet for KIA generelt. Den har altid været en praktisk familiebil med god plads til fornuftige penge. Mange opfatter Ceed’en som et synonym med driftsikkerhed og kvalitet.
Den nye Kia Ceed er nu ikke kun skarp på pris og plads, men det bliver den mest højteknologiske bil i sin klasse, med alle de nye sikkerheds- og assistentsystemer. Så jeg skal da lige love for, at der efterhånden er kamp til stregen blandt konkurrenterne hos VW Golf og Peugoet 308. Godt nok kender vi endnu ikke prisen på den nye Ceed, men efter sigende skulle den ikke blive meget dyrere end den Ceed, vi kender i dag.
Læs også: KIA Sportage – FUCK Konebilen!
Bilen kommer i 12 forskellige farver (6 farver som vi kender, og 6 nye farver) og den fåes med bl.a “Diamant-cut” alufælge, “Icecube”-LED lygter og “Tiger-nose” kølergrill. Den nye Ceed er dynamisk med nye og innovative teknologier, som øger komforten, velværet og sikkerheden.
Den nye Ceed, som iøvrigt står for Community of Europe, with European Design, kommer med bla. Intelligent fartpilot med stop & Go, blind vinkel assistent, Rear Cross traffic collision Warning, int. Parkeringssystem.
Derudover kommer KIA Ceed med nye motorer og en ny undervogn, som ifølge Chief Operating Officer hos KIA Motors i Europe, Michael Cole, vil gøre køreoplevelsen endnu mere sjov og medrivende, og bilen vil byde på den samme høje kvalitet, som kunderne forventer af KIA. “Den nye Ceed byder på et særdeles moderne og genkendeligt design og avancerede teknologier, der øger komforten, bekvemmeligheden og sikkerheden. Denne bil bliver en af de mest innovative biler i klassen”, tilføjer han.
Som I nok kan høre, kommer den nye Ceed med masser af nyt udstyr. Men nogle af de udstyrs ting, jeg hæfter mig allermest ved, er, at den kan fåes med opvarmning af forruden og trådløs oplader til din smartphone. TAK KIA – for at gøre livet nemmere for os!
Læs mere om Kia Ceed her