Jeg glemte fuldstændig tid og sted, da jeg forleden dag besøgte Randers Handskefabrik i gågaden i Randers bymidte. Det føltes, som om jeg var på vej ned af Algade i et afsnit af Matador – forbi Mads Skjerns butik og ind i  Randers Handskefabrik for at kigge nærmere på de famøse kørehandsker fra Randers Handsker. Mage til autentisik oplevelse har jeg ikke haft længe.

Dørene, murene, facaden, indgangspartiet, trapperne, møblerne, gardinerne, stolene, papirerne, ja selv håndvasken var fra dengang, damerne gik med korset og mændende med høj hat. Det var fuldstændig som at træde ind i et afsnit af Matador, hvor Agnes sad og stoppede nylonstrømper og Mads Skjerns butik i Algade var på sit højeste.

Indgangspartiet til Randers Handskefabrik står som dengang
det hele begyndte

Randers Handskefabrik har eksisteret siden 1802 og er kendt over hele verden. I dag ejes den af Arne Vejrum, som har været på fabrikken hele sit liv. Han har nemlig overtaget den fra sin far. Og så er fabrikken Kongelig Hofleverandør. “Ja, vi har lige fået fornyet vores mærkat for i år – det skal fornyes hvert år, så vi kan heldigvis stadig kalde os for Kongelig Hofleverandør”, sagde Arne med stolthed i stemmen.

Selvom en stor del af produktionen ikke er på fabrikken i Randers i dag, så har man valgt at bevare lokalerne og sy-maskinerne, som det var dengang. Ja, faktisk virker det fuldstændig som om, at sypigerne netop har rejst sig fra deres stole, når man står og kigger udover lokalerne.

En af de mange symaskiner i hallerne

Randers Handskefabrik er så ægte og autentisk, at mange forbipasserende stikker hovedet ind og spørger, om det er et arbejdende museum.
Jeg hilste på Mette og Kirsten, som er de to damer i produktionen. De sørger for alt det praktiske og har styr på, hvor alle de mange forskellige handsker ligger på lager i de 100 år gamle fine træ-lager-kasser. “Kan I godt huske hvad der er hvad”? Spurgte jeg da Mette viste rundt ude på lageret. “Ja, stort set – “det sidder på rygraden. Og hvis vi skule blive i tvivl, har vi det på computeren.”

 
Mette og Kirsten i produktionen

Arne viste mig rundt nede i de store haller, hvor jeg forestiller mig 100-vis af syersker har siddet og syet handsker af det fineste skind. Symaskinerne stod der endnu.  For som Arne sagde; “hvis nu vi vælger at flytte produktionen herop igen, så skal vi ikke ud og investere i nye maskiner. ”
Ved udgangsdøren hang en” stempel ind/ud” maskine, fuldstændig som om, den sidste medarbejder havde forladt arbejdspladsen igår.

Stempel ind/ud maskinen

Inde på kontoret, hvor Arne til dagligt holder sine møder, hang “Pigen”. Det er den kendte “Randers-handske-Pige”, som er Randers Handskefabrik’s vartegn. Herinde stod der også en såkaldt “kopi-maskine” fra gammel tid og et billede eller et certificat til Randers Handskefabrik underskrevet af selveste Napoleon Bonaparte.

Arne Vejrum foran “Pigen” på kontoret

Cerficat til Randers Handskefabrik underskrevet
af Napoleon Bonaparte.

Jeg har altid været meget fascineret af kørehandskerne fra Randers Handskefabrik. Jeg husker dem fra min barndom, hvor mine bedsteforældre altid havde dem liggende i deres kommode-skuffe ude og entreen. Og i mine forældres kommode-skuffe lå de også. Og nu er det blevet min tur.
Jeg satte mig i min bil, iført mine nye kørehandsker, og satte kursen mod Sjælland igen. Jeg smilede til alle, jeg mødte på min vej og glædede mig over dagens store oplevelse, som jeg sent vil glemme.