Seks myter omkring rustbeskyttelse

Lige så vel som du og jeg elsker en lækker wellness oplevelse i ny og næ, så har vores biler har også brug for pleje og wellness. Dette gælder også din bils undervogn. Derfor er det en rigtig god ide at få rustbeskyttet din bil. Men er det nu også altid en god ide? Det korte svar er ja det er det.

I denne artikel har vores faste gæsteblogger Lena Ankir samlet 6 myter omkring emnet.

Gammel rusten bil
En gammel og meget rusten VW Bobbel, som godt kunne have brugt rustbeskyttelse

Myte 1: Bilen behøver kun rustbeskyttelse én gang

Rustbeskyttelse bliver slidt over tid og derfor er en efterbehandling en rigtig god ting og hjælper til med, at bilen bliver ved med at være rustfri. Det anbefales, at du rustbehandler din bil hvert 2.-3. år alt afhængig af stand på behandlingstidspunktet.

Læs også: Fem tips der hjælper dig godt igennem vinteren

Myte 2: En galvaniseret bil behøver ikke rustbeskyttelse

En galvanisering er et lille lag zink, som oftes kun er et par mikrometer, når bilen leveres fra fabrikken. De områder, hvor bilen er svejset sammen, og ikke mindst hvor der er pladeoverlæg, vil være særligt sårbare. Her vil zink lag i løbet af få år nedbrydes. Derfor er det også en god ide at undervognsbehandle sin bil selvom den er galvaniseret.

Læs også: Så meget mere slides dækkende når du kører elbil

Myte 3: El- og hybridbiler har ikke brug for rustbeskyttelse

Alle biler ruster med tiden – også el- og hybridbiler. Der kan ophobe sig kondensvand i og på bilen. Når metal, ilt, og fugt så kombineres med salt, speedes processen op. Dette gælder også el- og hybridbiler.

Se også denne video: Se hvad der sker når du IKKE skifter til vinterdæk

Myte 4: Hvis bilen er ny, behøver den ikke rustbeskyttelse

Jo tidligere man beskytter sin bil, desto større er chancen for at der ikke udvikler sig rust. En tidlig behandling sikre, at rusten ikke får så store muligheder for at gnave sig fast. Ved evt. salg af bilen kan det være med til at højne værdien.

Myte 5: Kan man selv rustbeskytte sin bil?

Det anbefales ikke at man gør det selv. Bilen har elektroniske dele der ikke tåler behandlingen. Desuden er det svært at komme ind i hulrum og paneler med en gør-det-selv løsning. Vil man selv hjælpe til med beskyttelse af bilens bund, kan man give pletvis genetablering ved løftepunkter eller hvis der er lavet en mindre reparation.

Myte 6: Det er bedst at rustbeskytte bilen om efteråret inden vinteren kommer

Det er ikke helt korrekt.Det danske klima gør, at din bil vil kunne danne rust hele året rundt. Svingende temperaturer, høj luft fugtighed og salt i luften –  og på vejene – er medvirkende til dette. Derfor er der ikke decideret nogle måneder der er bedre end andre.

Årstiden har altså ikke noget at gøre med det korrekte tidspunkt for rustbeskyttelse.
Er du itvivl om lige netop din bil har brug for rustbeskyttelse? Så tøv ikke med at skrive til Lena og stil dine spørgsmål omkring rustbeskyttelse.

Held & Lykke med din rustbeskyttelse!

Gæsteblogger Lena Ankir “Jeg har altid synes, at biler var spændende og interessante. Jeg arbejder i et skilte/print & profil/arbejdstøj firma, der er en lille del af et autoværksted med tilhørende synshal og trailercenter. Så min daglige gang er blandt “drengene og bilerne” .  Her igennem oplever jeg, at der er mange autoværksteder der prøver at fange kvinderne – og få taget dem ind i bilverdenen via diverse ” kvinde kend din bil ” arrangementer.  Det er min opfattelse, at det er vigtigt, at der er plads til kvinderne i bilverdenen også . Jeg selv elsker min gang på værkstedet.  Besøg LT Motorservice som er en del af Autopartner værkstedskæden. Gæsteblogger: Lena Ankir

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *