For 10 år siden kunne man ikke ane en Volvo på listen over de mest populære firmabiler. Men nu ligger de blandt top 10 over de mest leasede firmabiler i 2017. Siden Volvo blev købt af kineserne i 2010, har mærket fået et seriøst come-back. Og det er ikke mærkeligt – for bilerne, de er enestående.
Volvo har virkelig fået et come-back. Fra at være et sjældent syn på vejene til at ligge top 10 på firmabils-listen. Volvo har altid været kendt for sikkerhed, og i USA har Volvo været kendt som “den svenske Mercedes”, men som årene gik i begyndelsen af nullerne, mistede Volvo sin glød, designet blev akavet, og bilerne var dyre, og det endte med, at ingen rigtig gad at købe Volvo mere. Men så startede Volvo på et nyt kapitel i 2010, da de fik en kæmpe kapitalsindsprøjtning af kineserne. At mærket nu er ejet at kineserne, mærker man heldigvis ikke på bilerne, faktisk overhovet ikke. Det kunne man nemlig godt være lidt bekymret for.
Men hold nu fast, hvor er Volvo blevet en dejlig bil. Jeg ser på det sådan her: man har taget alt det gode fra topspillerne på firmabilsmarkedet, Audi, BMW, Mercedes og Tesla og puttet ind i Volvoen. Bilen er blevet lækker, elegant og meget smuk at se på. (især fronten)
Årets bil i Europa
Den model, jeg har testet, er en Volvo XC40. Allerede inden jeg havde set den i virkeligheden, var jeg solgt. Jeg tror den talte til mig. Størrelsen, designet og prisen. Volvo XC40 vandt, udover prisen som årets Kvindebil til Auto Awards sidste år, også Årets Bil i Europa i 2017. Og det er ikke mærkeligt. Den er altså rigtig lækker.
Designet af bilen er lige i skabet. Køleren er et stor diamant-lysshow, som der faktisk er lidt royalt over og som man hurtigt spotter på vejene. I lygterne er der en flot, bred LED streg, som også kendetegner det nye “Volvo-look”. Bagenden aflsluttes på en blød og rund facon. I forhold til det gamle “volvo-design”, hvor baglygterne ikke var pæne, så er de virkelig kommet til sin ret her.
En fed feature er det hvide tag – bilen er mørkegrå, med et beige tag. Det giver bilen en lækker, levende kontrast. Og sender et signal om, at Volvo forsøger at være med på moden.
Interiøret er lækkert lys-beige læder, sæderne er elektrisk indstillelige, instrumenteringen er umanerlig enkel. De flotte lodrette luftdysser omkranser en stor iPad-lignende skærm i midten. Her styrer man alt i bilen. Lige fra varme i rattet, til telefonen, til navigationen. Jeg er vild med de enkle linjer – det ser bare smadder godt ud, og det er nemt og overskueligt. Man bliver ikke forvirret, når man stiger ind i bilen, men på en måde mere beroliget.
Udover at der er plads til 2 vandflasker i midterkonsollen, så er der trådløs opladning til din smartphone. Du skal blot lægge den på en diskret plade – så lader telefonen op.
Bilen har også et lækkert panoramatag – og kombinationen af den beige læderkabine og den sorte lofthimmel med et kæmpe lysindfald, gør pludselig en sommerdag meget sjovere.
Læs vores andre tests af Volvo her
Bilen kan fåes i 6 forskellige farver og 3 forskellige udstyrsvarianter: Momentum er standardudgaven, som bl.a indeholder 18″ Alu fælge, 2-zonet klimaanlæg, Aut. nedblændende bakspejl og læderrat.
Incription er mellemudgaven, hvor du bl.a. får Sensus Connect High Performance lydanlæg, dobbelte integrerede afgangsrør, lædersæder, el-indfældbare sidespejle og parkeringssensor for og bag.
Topmodellen hedder R-design, og udover udstyr som bl.a. nøglefri betjening, sports chassis (karosseri) og Intellisafe Assist (ACC-Adaptive Cruise Control) så er bilens exteriør og interiør smurt ind i lækkert i “R-design”.
Den nye Volvo XC40 er en så fin bil, at den fortjener 6 stilletter ud af 6. Det er kun den tredje bil i Kvindernes Bilmagasins historie som får top karakter.
Kvindernes Bilmagasins testpanel sagde følgende om bilen:
- “Jeg sad virkelig behageligt i sædet, og følte egentlig at jeg havde bilen mere eller mindre på, på trods af dens størrelse.”
- “Der var meget støjsvagt i kabinen, så vi kunne tale helt almindeligt sammen.”
- “Bagagerummet imponerede faktisk en del. Jeg fik pludselig lyst til at lægge en masse ting ind i det, på en pæn og ordentlig måde. “
Læs mere om Volvo XC40 her
Volvo XC40 fås fra kr. 411.005 kr. Den bil jeg testede var en D4 Aut. AWD momentum til en pris á kr, 817.413,-
Den kan privatleases fra kr. 3896,-/mdr. i 36 måneder med 15.000km og en udbtaling på kr. 35.000,-
Til firmabilskørerne er beskatningsgrundlaget på XC40 fra kr. 349.901
Se mere på www.volvocars.com/dk