Biltest: Renault Kadjar en oppustet fransk flyder

Lad mig bare indrømme… FamilieSUV’er giver ingen mening for mig. Hvad skal en familiebil derop efter og hvorfor skal den pustes op i overstørrelse? I denne artikel tester vi Renault Kadjar. Se andre biltests.

Renault Kadjar

Den nye Kadjar ligner den hidtidige Kadjar til forveksling – forskellen ligger under den lidt irriterende udformede kølerhjelm, hvor Renault har lanceret en ny linie 1,3 liters-benzinmotorer.

Læs også vores pressetur til Stockholm, hvor den faceliftede Kadjar blev præsenteret

Design

Hvis Megane slugte en heliumballon eller begyndte at tage anabole steroider ville resultatet nok nogenlunde blive Kadjaren. Designet af kølerhjelmen er lidt irriterende, fordi den forstyrrer udsynet – hvilket måske er grunden til at der er behov for sensorer hele vejen rundt. Det er ikke muligt at se kanterne på bilen, hvilket gør at man er helt afhængig af bakkamera og sensorer for at kunne navigere rundt. 

Da jeg hentede bilen fortalte bilsælgeren mig ellers om Renaults filosofi om at man selv skulle bestemme i førersædet – den filosofi opleves ikke så meget i den nye Kadjar.

Har bilen mon slugt en heliumballon?
Kadjar fås med anhængertræk

Indvendigt

Man sidder godt i Kadjaren – i hvert fald på forsædet, når man er en ret lille størrelse. Bagsædet er ikke overvældende stort og på trods af bilens højde er der ikke voldsomt højt til loftet. Bagagerummet er også mindre end bilens størrelse indikerer – 472 liter, kun 27 liter mere end i Clio Tourer.

Heldigvis er Renault stadig fransk, så der er tænkt over æstetikken indvendigt. Indtrækket er et fint nik til Renaults logo og giver kabinen et eksklusivt løft.

Indtræk der leder tankerne hen på Renaults logo

Kørekomfort

Når man sidder højt har man et udmærket udsyn. Ulempen ved højden er at den øgede vindmodstand giver lidt larm i kabinen. 

Den lille 7” skærm der styrer alt godt i navigation og musik bør primært anvendes af passageren – alt kræver for mange klik til at det er sikkert at betjene mens man faktisk kører bilen. 

Motor

Kadjar fås med både benzin- og dieselmotor. Den testede model var TCE 140 BOSE EDC med automatgear. Hvis man ønsker flere hestekræfter kan man for kun 4.000 kr. få 160 hk. Den kører langt på literen både ved bykørsel og på motorvej. 

Bilen kører nemt og udramatisk, men også lidt kluntet pga. størrelsen, vægten og akselafstanden. Hvis man træder sømmet grundigt i bund kan man komme helt op på 203 km/t.

Den testede model var i BOSE Edition – en stærkt formildende omstændighed. Alle slags musik lyder godt på surround sound anlægget uanset om man sidder på for- eller bagsædet. Så uanset hvor meget man ellers kan være irriteret af bilen har man hele tiden den perfekte lyd på underlægningsmusikken.

Lækker lyd fra Bose.

Er du på udkig efter en af Renaults mindre modeller, så læs vores anmeldelse af den nye Renault Twingo

DESIGN

KØREEGENSKABER

VALUE FOR MONEY

Kadjar fås fra 247.900 kr. – den testede model koster 324.900 kr.






Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

FEMALE DRIVERS CLUB

Female Drivers Club er en relationsskabende og personligt udviklende netværksklub for kvinder. Der vil være spændende oplevelser med stærke bilbrands, inspirerende foredrag, og masser af goodies og hygge! Skriv dig op allerede i dag, så hører du mere.