Biltest: Toyota RAV4 Hybrid – skarp og maskulin.

“Fuld hybrid og fuld tilfredshed” skriver Toyota selv. Om den nye Toyota Rav4 Hybrid lever op til dette statement, finder vi ud af her. Kvindernes Bilmagasin har haft Toyota´s familie-SUV til test.

Den nye Toyota Rav4 Hybrid står rigtig flot
Den nye Toyota Rav4 Hybrid står rigtig flot

Førstehåndsindtrykket af Toyota RAV4 Hybrid

Jeg havde virkelig set frem til at testkøre denne Toyota RAV4 Hybrid, både fordi jeg kun har kørt Toyota en enkelt gang siden min Corolla med dobbelt overliggende knast fra slut 80’erne. Men også fordi det var min første tur i en hybridbil.
Min første reaktion var ’wauw en fed bil’. For mig har Toyota RAV4 været ’usynlig’ i gadebilledet. Nu har den 25-års jubilæum og denne femte generation er på vejen. Bilen er testet en skøn sommerdag, den stod knivskarpt og den overraskede på flere punkter. Den var rummelig i både kabine og bagagerum. Køreegenskaberne var i top.

Bagenden har nogle flotte markederede linjer
Bagenden har nogle flotte markederede linjer

Design

Jeg synes virkelig, at Toyota har oppet sig på designsiden siden første generation RAV4 (1994-2000). Designet har også forandret sig en del – der er kommet meget mere kant og karakter over bilen med bl.a. markerede linjer henad siden og den maskuline front. Testbilen var også blevet 10 cm lavere end sin forgænger. Det så godt ud.

Læs også: Toyota Camry gør come-back!

De andre i SUV’er i klassen, som f.eks. Honda C-RV skal ’spænde sikkerhedsselen’ for at følge med her.
Testbilen ses herunder i Bitone lakering Pearl White metallak med sort tag og kanter. RAV4 har fået et råt og maskulint udtryk med de 18” store sorte alufælge. Jeg er vild med det.

Fronten har et fået et råt og maskulint udtryk
Fronten har et fået et råt og maskulint udtryk

Kabinen var er helt sort – også himlen – ret lækkert. Blå stikninger på sæder og instrumentpanel og den blå farve går igen i instrumenteringen. Det fortæller mig, at vi sad i en hybrid. Gennemført. 

Indvendig brugerflade og komfort

Det var virkelig en fornøjelse at sætte sig ind i kabinen. Super lækre sæder og komforten er i top. Et ekstra plus i testbilen var el-justering af førersædet, det gør indstillingen til en leg.

Der var rigtig meget plads på bagsæderne, som får topkarakter herfra. Der kunne med lethed sidde et menneske på 1,92 (er afprøvet) og der var stadig luft op til loftet. Derudover havde ryggen 2 indstillinger, hvilket helt klart var et stort plus for komforten og der sidder nemt 3 personer.

Høje mennesker på 1,92cm er velkommen i den nye Toyota Rav 4
Høje mennesker på 1,92cm er velkommen i den nye Toyota Rav 4

Bagagerummet var på 733 ltr. Der var højt til loftet, pladsen var udnyttet super godt og ’bunden’ kunne vendes. Der var tæppe på den ene side og hårdt plast på den anden. Ret smart hvis du skal køre med noget der grisser.

Toyota Touch 2 mulitimediesystem faldt jeg ikke på halen over. Den 8” store touchskærm havde en technørd som mig forventet sig mere af. Alle funktioner fungerede og det var fint. Indstilling og opsætning kunne være noget mere brugervenligt og skærmens opløsning var ret ringe – specielt ved brug af GPS-en. Her fik den ikke mange ’stiletter’. Samtidig var det ikke muligt at dreje skærmen så den vender mod føreren af bilen, hvilket også var lidt irriterende.

GPS med 8" touchskærm kunne godt trænge til en opdatering
GPS med 8″ touchskærm kunne godt trænge til en opdatering

Toyota og sikkerhed

Toyota prioriterer høj sikkerhed med ny og anden generation af sikkerhedspakken Toyota Safety Sense. Denne indeholder bl.a. Pre-kollision-system, vognbane- og vejskilteassistent, automatisk nedblænding af fjernlys, adaptiv fartpilot med radar og træthedsregistreringssystem. Rigtig smart.
Accelerationen og skiftet mellem el- og benzinmotor skete næsten lydsløst og gør det til en fornøjelse at foretage en overhaling.

Forbrug og power

Testbilen var en 2.5 VVT-i-Hybrid med 218 hk. 4×2 H3 Style med e-CVTgear. Den kørte 0-100 på 8,4 sek. og havde en tophastighed på 180 km/timen. Du manglede ikke kræfter i en RAV4 Hybrid. Den ville gerne afsted.
Den nye 2.5-liters VVT-i benzinhybridmotor har klassens laveste CO2 udledning. Det kan jeg li!

Når hybridbilen holdt stille stopper forbrændingsmotoren automatisk for at spare brændstof. Elmotoren var stadig i drift. Under kørslen justeres fordelingen af kraft mellem motor og elmotor løbende for at give den bedste ydeevne. Dette sikrer en god brændstoføkonomi.

Bilen er i energiklase A++ og har en ejerafgift fra kun kr. 540,- halvårligt. Du får “fuld hybrid og fuld tilfredshed”, som Toyota skriver. Et stort plus, hvis du overvejer en hybridbil.

e-CVT er trinløs variabel gearkasse med et uendeligt antal gearudvekslinger – også kendt som et milliongear. Den udnytter motorkraften optimalt, forbedrer brændstoføkonomien og giver en behagelig glidende køreoplevelse.
I vores testbil var e-CVT optimeret i forhold til tidligere Toyota hybridbiler og havde 3 indstillinger for kørsel. Eco, Normal og Sport. Ved acceleration havde den dog den der “CVT-støj”, som denne gearkasse åbenbart er kendt for og som irriterede mit øre. Ved bykørsel var der noget helt andet. Her var den stille og støjsvag. Ret lækkert faktisk. Det opvejer klart ’lyden’ fra accelerationen.
Den er testet til at kunne køre 17,5-18,2 km/ltr.

Toyota RAV4 Hybrid fås fra kr. 299.900,- Testbil står til kr. 476.900,- med udstyr som bl.a.

  • Toyota Safety Sense 2
  • Toyota Touch 2 inkl. Go-navigation med 5-års gratis opdatering.
  • Trådløs opladning af smartphone
  • Læderrat med varme
  • Paddleshifts
  • LED lygter, automatisk højdejusterbare forlygter med follow-me-home lys
  • Elektrisk motoriseret bagklap
  • eCall nødopkaldssystem
  • Smart Entry & Start system (nøglefri betjening)
  • Mørktonede bagerste sideruder og bagrude

Overvejer du en RAV4 Hybrid som din næste firmabil, har den en ret attraktiv beskatning fra kr. 323.880.

Service og garanti

Der ydes 3 års mekanisk garanti eller 100.000 km, 3 års lakgaranti og 12 års garanti mod gennemtæring. 5 års garanti på bilens hybridkomponenter. 10 års Toyota Hybrid tryghed på hybridbatteriet. Fuldt sikkerhedstjek for hver 40.000 km og mellemliggende sundhedstjek for hver 20.000 km.

Du kan få en servicekontrakt med 45.000 km/3 år til ca. kr. 286/md. ekskl. dæk

Derudover får du gratis Toyota Vejhjælp i Europa, som gælder hele bilens levetid, forudsat at bilen service overholdes på et autoriseret Toyota værksted i Danmark.

Konklusion på Toyota RAV4 Hybrid

Overrasket!? Ja, meget positivt. Du får en rummelig og maskulin SUV Hybrid med gode køreegenskaber, hvor komforten er i top. Du får meget bil for dine penge. Det eneste, der efter min mening skal kigges på, er multimediesystemet, der er liiidt gammeldags i forhold til resten af bilen. ’Lyden’ fra e-CVT-gearet giver en anderledes “lydoplevelse”. Derfor vil jeg anbefale at du tager en tur i bilen og prøver nogle accelerationer og ser (hører) om du kan leve med det.

Alt i alt er Toyota RAV4 Hybrid H3 Style et rigtig godt valg, hvis du er på udkig efter en SUV. Jeg ville gerne selv eje en RAV4, (når multimediesystemet er blevet opdateret). Dog vil jeg overveje motorversionen. Hybrid virker fint og er miljøvenligt, men måske ville jeg vente til der kommer en ren el-version.

Læs mere på www.toyota.dk

Kvindernes Bilmagasin giver Toyota RAV4 Hybrid følgende stilletter:

Design 

Køreglæde

Value for Money

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *