Biltest: Audi Q3 – En prestigefyldt mor-bil

Audi Q3 har for mig altid betydet noget helt specielt. Den stilsikre og prestigefyldte familie-SUV er nu kommet i en ny udgave, og jeg har haft den til test for at se, om den lever op til mine forventninger. Læs med her og find ud af, hvad det er der gør Audi Q3 til noget helt særligt.

Audi Q3 foran Hørsholm Kirke
Audi Q3 foran Hørsholm Kirke

Audi’s SUV´er er voldsomt populære og har været det lige siden den første SUV så dagens lys.
I den tunge ende finder vi det mondæne flagskib Q8 (og nej, der er ikke tale om en tankstation) til den lille kompakte mini-SUV (eller cross over, ville nogle nok mene) Q2. Der er noget for en hver smag i Audi’s SUV park.

Læs også: Audi Q8 – Den glamoriøse herskabsvogn

Fra Q2 til Q8¨


Men i dag skal det handle om Q3´eren. Og det er jeg glad for. For mig betyder Q3´eren noget helt specielt. Måske fordi at jeg altid har syntes at Audis modeller ligner hinanden enormt meget. Q3´eren er den, som jeg kan identificere mig allermest med. Det er en skøn, rummelig mor-bil, som både udstråler kvalitet og komfort, men så sandelig også design. Q2´eren er lidt for lille – og så synes jeg, den har et lidt klumpe-dumpet udseende. Den er lidt for bred-numset samtidig med, at den er for flad. Noget er galt i min øjne.

Læs mere om Audi Q8 – Den glamourøse herskabsvogn


Q5´eren giver sig selv – den er naturligvis også lækker og flot og alt det der. Men budgetmæssigt ligger den i den tunge ende. For tung til min pengepung i hvert fald. Og så synes jeg faktisk – for at komme tilbage til det med at Audis biler ligner hinanden – du får rigtig meget af det samme i Q3´eren, som du gør i Q5´eren. Så hvorfor sprænge budgettet, når du kan nøjes?

Fronten ser fræk ud og taler til en
Fronten ser fræk ud og taler til én.

Q3´eren er lavet på samme platform som en A3´eren og en Volkswagen Golf. Og så tænker du nok – hvor kommer golf ind i billedet? Men det er meget normalt, at tyskerne ”låner” af hinanden. Hvorfor opfinde den dybe tallerken 3 gange.

Et udsøgt design


Den nye Q3´er en smadder flot bil. Audi´s nye lygtedesign med ”levende blinklys” (dynamiske) og frontens og bagendens design er utrolig vellykket. Men jeg havde nu heller ikke regnet med andet. Forventningerne er altid lidt højere, når der triller 4 ringe ind af indkørslen. Dog har jeg en lille anke, og det er, at designeren har gjort bilen fladere at se på.

I disse cross-over tider er det moderne at tage en populær, velfungerende model og ændre lidt på linjerne – enten ved at bilen gøres længere, bredere eller fladere – for så at putte en ny titel på bagsmækken. Hvorfor ødelægge noget, der fungerer? Audi´s Q3 virker til at have fået lidt for mange af de flade penselsstrøg, og det er lidt synd. Dens forgænger havde en smule mere “mastodont-SUV-udtryk” over sig. Men nok om det.

Audi Q3 set fra siden hvor man ser at bilen er blevet en smule fladere i SUV-designet
Audi Q3 set fra siden hvor man ser at bilen er blevet en smule fladere i SUV-designet
Bagfra ligner Audi Q3 sin lillesøster Audi A3
Bagfra ligner Audi Q3 sin lillesøster Audi A3

Testbilen, jeg kørte i, var enAdvanced 35 TDI S tronic med 150 HK i farve ”Pulsorange”. Farven i sig selv på denne bil fortjener sit helt eget afsnit – og det kommer her!

Husker du KTAS?


”Det er simpelthen løgn” tænkte jeg, da jeg gik med Audi forhandleren ud på parkeringspladsen for at hente pressebilen. Pladsen var fyldt med audier i sort, grå, sort, grå ooog sort og grå. Men helt nede bagerst stod der en bil i forfærdelig orange farve. ”Stakkels kunde, som ejer denne bil, han må da have fået den billigt” tænke jeg.
Audiforhandleren trykkede på knappen og satte kurs mod det orange monster, og ”lås op”- lygterne begyndte at lyse på den. ”Ja, jeg havde nok valgt den i en anden farve” mumlede sælgeren. Ja, det tror jeg vist nok du havde. Really, really? Skal jeg køre rundt i en uge i denne 90´er lignende “KTAS-Servicevogns-farve”? Jeg kan da også bare ringe til KTAS (i dag TDC) og tilbyde dem min assistance ude på vejene på det samme.

En modelbil af den klassiske KTAS servicevogn fra 90´erne
En modelbil i den klassiske KTAS orange farve fra 90´erne


Jeg har testet rigtig mange biler i min tid. Men ligefrem at være flov over en farve, når jeg kører i en testbil, det har jeg aldrig prøvet før. Tænk at Audi laver så grimme farver? Er der virkelig nogen, der vil købe en bil i så grim en farve? Jeg forstår det ikke!
Redaktionen har efterfølgende fundet ud af, at Q3´eren i den Puls-orange farve er den gennemgående internationale presse-kampagne-farve. Vi spottede nemlig en reklame i Brussel Lufthavn et par dage efter. Ja, vi forstår det ikke…

De internationale pressebiler af Audi Q3 i den Pulsorange farve

Anyway – bilen kan jo ikke gøre for, at der har siddet en forvirret ordremand og trykket på en forkert farve. Så jeg besluttede mig for at tage skyklapper for øjenene og sætte mig ind i Audien og køre afsted. 

Den perfekte mor-bil

Min testbil var udstyret med et dejligt S-tronic automatgear. Jeg er fan af automatgear, og specielt i en bil som denne er automatgear et must. Som jeg nævnte før, er jeg ekstra begejstret for Audi´s Q3, fordi den passer perfekt ind i mit liv. Jeg er mor og har en datter, der har brug for en autostol. Indstigningshøjden er rar både for min ryg, men også for min datter, der selv kan kravle op i sin stol. Udsynet er skønt – jeg elsker at have et godt overblik i trafikken. Audis utallige sikkerhedssystemer får mig til at føle, at jeg bliver ført igennem trafikken, som var det en leg.

Audi Q3´s interiør er enkelt og intuitivt
Audi Q3´s interiør er enkelt og intuitivt

Testbilen havde følgende udstyr:

  • Assistentpakke
  • Audi connect Navigation & Infotainment
  • Audi sound system
  • Audi virtual cockpit Plus
  • LED forlygter med LED baglygter og dynamisk blinklys bag 
  • MMI® Navigation plus (ikke dansk tale) 
  • Sportssæder foran 

Køreregenskaberne er som regel altid i top, når jeg tester Audi. Men denne gang har jeg faktisk en lille pil nedaf. Min testbil er en 150 hestes diesel motor, som jeg faktisk synes er lidt sløv i optrækket. Jeg har forsøgt at lede efter en ”sportsknap”, så der kunne kommer lidt mere skub i bilen, men forgæves. Bilen føles lidt tung, og man skal advare den i god tid om de hurtige manøvrer. Nogen racerbil er det bestemt ikke!

Audi Q3 fåes fra kr. 424.132,-. Den model jeg testede, koster kr. 577.056,- inkl. en lækker orange farve. Den kan privat leases for 4250kr/md. Som altid synes jeg, at priserne er i den høje ende hos Audi. Men ønsker du at blive set med de 4 ringe, så koster det altså! Og sådan er det bare.

Læs mere om priserne på Audi´s hjemmeside.

Kvindernes Bilmagasin giver Audi Q3 følgende stilletter:

DESIGN

KØREGLÆDE

VALUE FOR MONEY

Se et lille videosammendrag af Audi Q3 her:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

FEMALE DRIVERS CLUB

Female Drivers Club er en relationsskabende og personligt udviklende netværksklub for kvinder. Der vil være spændende oplevelser med stærke bilbrands, inspirerende foredrag, og masser af goodies og hygge! Skriv dig op allerede i dag, så hører du mere.