CUPRA Ateca: Dyr racerbil forklædt som SUV

Det var en kontrastfyldt oplevelse at prøvekøre den nye CUPRA Ateca – sjældent har jeg oplevet en så vild køreoplevelse, men samtidig været så overrasket over udstyrslisten i en bil til 660.000kr – her betaler du for 300 hidsige hestekræfter og det er primært det. Læs med og se hvorfor.

CUPRA – Seats nye sportsmærke
CUPRA er Seats nye selvstændige sportsmærke. Om CUPRA skriver Seat Danmark ”I fremtiden vil CUPRA positionere sig som en ny, unik og nutidig vision om sport, skønhed og stil i symbiose med funktionalitet, personalisering, teknologi og pålidelighed.” Den første CUPRA model på det danske marked er CUPRA Ateca og hold nu fast den var en unik køreoplevelse.

Kørekomfort
CUPRA Ateca er en racerbil forklædt som SUV – færdig slut! Da jeg havde hentet vores testbil og kørte ud fra forhandleren, trykkede jeg speederen i bund for lige at mærke hvor jeg havde bilens optræk og det kan ikke siges nok gange – det var en vanvittig oplevelse! Jeg blev bogstavelig talt blæst tilbage i sædet med et kæmpe sug i maven! Den bil her, den kører som en racerbil og det altid velkørende DSG-automatgear gør det til UG. Min store anke er dog, at I sådan en hurtig bil, så bringer den snarere racerkøreren frem i mig og du glemmer hurtigt at være den lovlydige, tålmodige bilist. 300Hk skal tæmmes og ikke udnyttes når vi bor i et land som Danmark med maksimale fartgrænser på 130km/timen.

Interiør og udstyr
Her kommer CUPRA til kort. Jeg synes der er mange udstyrs- og interiørmæssige mangler når man tager prisen i betragtning.  Fartpilotfunktion sad som separat arm bag rattet. Adaptiv fartpilot skal tilkøbes for 10.090kr. Jeg savnede virkelig skiltegenkendelse, i en bil med så mange hestekræfter. Det er et must, når du lynhurtigt kommer op i fart. Derudover var midterkonsollen skuffende. Her får du to huller til flasker/kopper, uden overdække, så der samler sig alverdens snavs. Armlænet består af et kæmpe hul til opbevaring af den håndtaske det store bagagerum ikke har plads til…eller?! Det virker bare ikke lækkert, men snarere som en billig løsning. 

Det der til gengæld spillede var det velfungerende bakkamera med top view kamera, parkeringsassistent der hjælper dig godt på plads, fantastisk LED-pakke og det 7-trins DSG-automatgear er fantastisk!

Value for money
Hvis du er typen der gerne vil hurtigst ud af lyskrydset, så er det her bilen, men vil du gerne have lækkert udstyr og en premiumfornemmelse, så ligger denne bil i klasse med en VW Tiguan, BWM X3, Audi Q5 og Mercedes GLC300 i nogenlunde samme prisniveau. Det er alle nogle lækre biler at konkurrere med!

CUPRA Ateca er ikke en økonomisk bil og det er formentlig heller ikke formålet med det nye mærke. Den har et oplyst forbrug på 11,9km/l, men jeg havde ikke en eneste tur der lå over 9,2km/l (jf. bilens egen opgørelse). Den er sjov, med en fantastisk motor, men da jeg startede bilen på fuld tank og der stod ”580km tilbage”, så kommer du ikke ret langt. 

Tak for turen CUPRA – I får mine egne biler til at føles som om man kører med håndbremsen trukket.

CUPRA Ateca fås fra 262.800 kr og vores testbil koster 660.981 kr (inkl. metallak og elektrisk bagklap med virtuel pedal)

DESIGN

KØREEGENSKABER

VALUE FOR MONEY


0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *