Biltest: Peugeot 508 GT PureTech – sej og smart.

Peugeot 508 GT – Min franske sommerflirt! Det er kærlighed ved første blik. Det er en iøjnefaldende personlighed jeg møder på parkeringspladsen en solrig sensommerdag. En lækker fransk bil med tonede ruder og rød kabine – nogen ved at jeg er helt solgt, når jeg ’ser rødt’. Peugeot inviterer her til en rejse på førsteklasse.

Peugeot 508 GT PureTech med den nye Kronprisesse Marys Bro i baggrunden.
Peugeot 508 GT PureTech med den nye Kronprisesse Marys Bro i baggrunden.

Peugeot 508 GT taler så meget til racerkøreren, der ligger gemt i mig. Jeg sætter mig ned i den og indstiller sædet, som selvfølgelig er elektrisk. Så selvom jeg har besluttet at jeg bare har det bedst i en SUV, så falder jeg ret hurtigt til her. Også technørden er glad selvom klaveret ikke spiller den bedste melodi på designet af tangenterne.

Derimod har designerne set på tidligere modeller og formået på en perfekt måde at koble retro og nye ideer sammen til denne Peugeot 508 GT. Lyt til ’blinklyden’ og se både på fronthjelmen – designet er minder om den på den ældre Peugeot 504 og på bagenden, får mig til at tænke på 80’ernes ’Nightrider’, mest fordi denne 508’er har en lys bar, som er et mindre lysshow. Godt tænkt.

Kan du se ligheden?

Design

Testbilen er Hvid Nacré (metallic). Farven er med til at fremhæve bilens skarpe og kantede design og spiller max sammen med de røde lædersæder, som har synlige stikninger, den sorte ’himmel’ og de seje 19” aluminiumsfælge.

Jeg er vild med den skakternede kølergril med løve-logoet placeret midt i, der understreges af de lodrette LED forlygter. Anderledes og raffineret.

Bagenden er strømlinet og lygterne er integreret som en sort linje (når lygterne er slukket). Elegant. Når de tredimensionelle LED lygter er tændt starter lysshowet med de tre løveklør. Lygterne er i øvrigt snuppet fra en af konceptbilerne. Quartz. De tilpasses i lysstyrken dag og nat, så de hele tiden er synlige. Lækkert.

Bagenden på Peugeot 508 GT. Bred og lækker.
Bagenden på Peugeot 508 GT. Bred og lækker.

I det hele taget er bilens design dynamisk og attraktiv hele vejen rundt.

Designet inde har elementer fra de seneste konceptbiler. Faktisk er det nye i-Cockpit i denne 508’eren taget direkte fra Exalt konceptbilen. Det er virkelig smart.

Læs også: Peugeot 508: Vinder af årets designpris

Indvendig brugerflade og komfort

Når du sætter dig ind i denne Peugeot 508 GT er det som at tage bilen på. Det kan jeg godt li. Du følger dig tilpas ret hurtigt. Det gennemførte digitale instrumentpanel, det smarte kompakte multifunktionsrat.

Gearstangen er som sædvanlig noget af det første jeg bemærker og testbilen har en lækker lille elektrisk en med one-touch betjening, og som du nemt skifter til manuelt gearskift, der så styres sikkert med backshifts ved rattet. Et lille kritikpunkt for kvinder med lange negle (jeg er en af dem) er både placeringen og betjeningen af knappen for kørsel.

Gearstanden i Peugeot 508 GT. Den er godkendt.
Gearstanden i Peugeot 508 GT. Den er godkendt.

Det store panoramasoltag giver mulighed for et stor lysindfald og ønsker du ikke dette lysindfald trykker du bare på knappen til den elektriske solafskærmning. Valget af premium audio system er faldet på Focal, som har en fantastisk lyd.

Infotainmentsystemet

– Ja, her spiller klaveret altså ikke. Tangenterne her kaldet ’toggle switches’, som giver direkte adgang til funktioner som radio, aircondition, navigation, indstillinger, telefon og apps, får ikke mange stjerner herfra – de passer ikke til resten af det lækre design. De burde være integreret i bilens 10” HD-touchskærm, her design og funktionalitet nemlig rigtig godt. En superfin detalje er bilens GPS, der har visuel nedtælling til ankomststeder. Technørden smiler helt op til ørerne.

Med disse tangenter spiller klaveret altså ikke.
Med disse tangenter spiller klaveret altså ikke.

Noget helt nyt – i hvert fald for mig – har du i i-cockpit mulighed for at vælge bl.a. ’relax’, som indbefatter lyssætningen i kabinen, farven på skærmen, særlige musikindstillinger, valg af køreindstillinger, kontrol af elektronisk styrede støddæmpere og massage.

JA, du læste rigtigt massage i forsæderne. Vildt alligevel. Et multipunkt-massage system med otte pneumatiske kamre og hele fem forskellige massageprogrammer. En detalje jeg ret hurtigt vænner mig til.

Valget og kvaliteterne af materialerne og det fokus, der har været på at opnå̊ den rette finish, svøber dig i bløde, moderne og raffinerede omgivelser. Førersædet og passagersæderne er blåstemplet med AGR (Aktion für Gesunder Rücken) mærkningen, der belønner både ergonomi og indstillingsmuligheder (længde, rygposition og lændestøtte).

Pladsen i Peugeot 508 GT

Da det jo er en coupé, så inviterer pladsen på bagsædet ikke til personer meget højere end 1.80. Dog er der rigeligt med opbevaringsplads – op til 32 liter, som er spredt rundt i passagerkabinen, ligesom der er fire USB-porte, jackstick i armlænet og to 12v stikkontakter.

Bagagerummet har en volumen på 487 liter og er udstyret med håndfri bagklap, der sikrer en nem adgang til bagagerummet. Med bænksædet foldet ned, opnås en volumen på 1.537 liter. 

Peugeot 508 GT inviterer ikke mennesker meget mere end 1.80 med på bagsædet.
Peugeot 508 GT inviterer ikke mennesker meget mere end 1.80 med på bagsædet.

SE DET OVERSETE. Det infrarøde ‘Night Vision’ (nattesyn) kamera registrerer fodgængere og dyr foran bilen i mørke og ved nedsat sigtbarhed, og øger dermed sikkerheden under kørsel. Et billede af området foran bilen vises lige i dit synsfelt i den digitale instrumentgruppe og ledsages af et advarselssignal. Genialt.

Herudover har denne nye Peugeot 508 GT en bred vifte at sikkerhedsudstyr, som 

  • Nyeste generation af automatisk nødbremse (opdager fodgængere og cykler både nat og dag ved op til 140 km/t).
  • Vejbaneassistent.
  • Træthedsgenkendelse.
  • Automatisk fjernlys.
  • Udvidet skiltegenkendelse (Stop, forbudt adgang etc.).
  • Adaptiv Cruise Control med Stop&Go funktion.
  • Active Blind Spot Assist.

Ved kørsel i byen kan føreren nyde godt af 508’erens bakkamera – Visiopark 2 (360 graders kamera) og den seneste generation af Full Park Assist.

Forbrug og power

Testbilen er en 4-cylindret 1.6 benzinmotor med 225 hk og 5.500 o/min. Den har en 8-trins automatisk gearkasse, kører 0-100 på 7,3 sek. Og har en tophastighed på 250 km/timen.

Bilen har 4 indstillinger for kørsel, Eco, komfort, normal og sport. Denne 508’er er blevet 70 kg lettere i forhold til sin forgænger og det har en positiv effekt på brændstoføkonomi og performance.

Peugeot 508 GT
Peugeot 508 GT

Den er testet til at kunne køre 17,5 km/ltr. Den billigste model starter ved kr. 299.990,-, testbilen uden ekstraudstyr ligger på kr. 544.990,- Vores testbil står til kr. 670.990,- med ekstraudstyr som

  • Rødt læderindtræk
  • 19” alufælge
  • Adaptiv fartpilot med aktiv vejbane- og positionsassistent
  • Elektrisk bagklap
  • Panoramaglassoltag med elektrisk solafskærmning.
  • Nightvision via infrarødt kamera.

Konklusion på Peugeot 508 GT

Jeg nyder, hvert et sekund i denne franske Peugeot 508 GT. Jeg er forelsket. Den har alt, hvad den kan trække af udstyr, uden det er for meget. Det er svært at sige farvel til den.

Målgruppen for den nye 508’er er for den kræsne kunde, som søger en eksklusiv bil, der skiller sig ud i den ellers meget traditionelle firmabilsklasse. 

Peugeot 508 GT har været længe ventet. Peugeot har gennem flere år haft en ambition om at gøre Peugeot til det bedste high-end generalist bilmærke og det er lykkes med denne 508’er, hvis du spørger mig. Intet er overladt til tilfældighederne og den vinder også ’Årets Bil Designpris 2019’. Velfortjent.

Læs mere på www.peugeot.dk

Kvindernes Bilmagasin giver Peugeot 508 GT følgende stilletter:

Design 

Køreglæde

Value for Money

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *