KVINDER

Undersøgelse: Kvinder er bedre til at parkere end mænd

kvinde parkere

Er kvinder bedre til at parkere end mænd? En ny undersøgelse, foretaget af analysebureauet Opeepl på vegne af EasyPark, svarer ja – i hvert fald, når det kommer til at parkere lovligt.

kvinde parkere

Undersøgelsen er foretaget af analysebureauet Opeepl på vegne af EasyPark og stiller skarpt på danskernes erfaring med at parkere ulovligt, samt hvad der motiverer lovbrud på parkeringspladsen. 

690 respondenter, der kører bil mindst én gang om måneden, har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, og resultaterne kan segmenteres i køn, alder og geografi.

Læs også: Sådan undgår du stress i jagten på en p-plads

Parkeret ulovligt inden for de seneste to år

  • 48,7% kvinder har parkeret ulovligt mindst én gang 
  • 55,6% mænd – 63,7% mænd 20-29 år 
  • Kvinder og ulovlig parkering – kurven topper i 40’erne
Alle aldre20’erne30’erne40’erne50’erne60+
48,7%45,4%52,6%56,1%37,5%40,0%*

Ud af undersøgelsens samlede antal kvinder, 339 respondenter.
* Fem respondenter i gruppen.

  • 15,5% M/K ender med at parkere ulovligt, fordi de ikke når tilbage til tidsbegrænset parkering i tide – 14,5% kvinder vs. 16,2% mænd.
    • Kvinder er lidt smartere: Flere kvinder bruger en parkerings-app til at hjælpe med ikke at overskride tidsbegrænset parkering – 45,4 % kvinder vs. 43,3 % mænd bruger parkerings-app.
    • I Region Hovedstaden, hvor der er meget betalings-parkering,  bruger hele 63,6% af kvinderne en parkerings-app – det samme gør kun 58,1% af mændene.
    • Hele 50,0% af kvinder i 40’erne bruger parkerings-app. Det gælder kun 42,55% af kvinder i 20’erne.

Årsager til at ulovlig parkering – fordelt på køn
Mændene lader til at være mestre i dårlige undskyldninger, mens kvinderne øjensynligt ender i lovbrud grundet ydre faktorer og, ja, svipsere.

SvarUd af gruppe, der parkerer ulovligtUd af hhv. alle M, alle K, alle M/K
‘Det var for dyrt’35,9 % mænd
23,0 % kvinder
30,0% M/K
19,9% mænd
11,2% kvinder15,7% M/K
‘Jeg havde glemt min pung / havde ikke mønter nok og kunne ikke betale for en p-billet’15,4% mænd
9,7 % kvinder
12,8% M/K
8,5% mænd
4,7% kvinder
6,7% M/K
‘Jeg havde for travlt’34,4% mænd
26,0% kvinder
30,6% M/K
19,1% mænd
12,7% kvinder
15,9% M/K
‘Det var et uheld.’23,6% mænd
30,3% kvinder
26,7% M/K
13,1% mænd14,7% kvinder
13.9% M/K
‘Skiltningen var ikke til at gennemskue.’11,3% mænd
16,4% kvinder
13,6% M/K
6,3% mænd
8,0% kvinder
7,1% M/K

P-afgift

55,1% svarer, at de har fået en p-afgift inden for de seneste to år. 

  • 49,9% kvinder har fået p-afgift
  • 60,1% mænd har fået p-afgift
  • Kvinder, som har fået p-afgift – kvinder får færre p-afgifter med alderen:
Alle aldre20’erne30’erne40’erne50’erne60+
49,9%53,9%51,6%48,5%28,1%60,0%*

Ud af undersøgelsens samlede antal kvinder, 339 respondenter.
* Fem respondenter.

Om undersøgelsen

Parkerings-appen EasyPark har i samarbejde med analysebureauet Opeepl undersøgt danskernes erfaring med at parkere ulovligt, samt hvad der motiverer vores lovbrud på parkeringspladsen.

690 respondenter, der alle kører bil mindst én gang om måneden, har deltaget i undersøgelsen, som er foretaget i juli 2019.

Surveyen undersøger danskernes parkerings-adfærd generelt og med segmenteringsmuligheder i køn, alder og geografisk placering.

Om EasyPark

EasyPark blev stiftet i 2001 og har i dag over syv millioner brugere i over 1.000 byer. Med app’en kan brugere betale for parkering og finde en ledig parkeringsplads i Danmark og store dele af Europa. EasyPark administrerer betaling af parkering og udskriver ikke P-afgifter.

EasyPark har en kundetilfredshed på 96 pct. i en Gallup-måling og blev i 2018 kåret af Foreningen for Dansk Internet Handel som årets bedste app med begrundelse: 

Easypark har med en enkel og elegant app gjort sig selv uundværlig for bilister, der ikke vil bøvle med parkering og betaling. Virksomheden imponerer juryen med flot vækst, en super kundeservice og tekniske løsninger, der kan give virksomheden en global førerposition og skabe succes på udenlandske parkeringspladser.”

Bilbranchen: At kunne, at ville, at turde.

bilbranchen

Gæsteblogger Lena Ankir arbejder til daglig på et autoværksted. Hun brænder for bilbranchen og mener at de traditionelle kønsroller er ved at forsvinde. I dette indlæg giver Lena et godt råd til dig, der er nysgerrig på at arbejde i bilbranchen.

bilbranchen

Bilverden! Et sted for drenge, mænd og deres passion. Eller er det? De traditionelle kønsroller er ved at forsvinde og der bliver plads til nye relationer og forbindelser. Dette er også gældende i den verden der til dagligt kaldes bilverden.

Kvinderne er ved at komme mere og mere ind i denne verden, hvor de kan, vil og tør være en del af gamet.

Jeg selv er typen der gerne vil selv. Selv tage beslutninger, tage handling og se resultater. Dette gælder for mange kvinder også omkring bilen – og der er plads til os derude. Der er ikke noget forkert i det. Det er lige så rigtigt som alt muligt andet.

Flere kvinder i autobranchen

Der er kommet mere og mere fokus på at få kvinderne ind i branchen, både som kunder og som medarbejdere. Værkstedskæder laver målrettet kampanger, hvor de gerne vil være kvindernes foretrukne værksted. Erhvervsskolerne uddanner flere og flere kvinder.

Den almindelige kvinde kommer også mere og mere på banen. De er med til at tage beslutninger om køb af familiens nye bil. De stiller spørgsmål til sikkerhed, komfort, økonomi og en lang række andre ting.

For bilen er ikke længere kun at transportmiddel. Bilen er også med til at fortælle noget om, hvem vi er som person og vi vil gerne være med til at tage beslutningen.

Jeg selv arbejder i forbindelse med et autoværksted og oplever at der kommer flere og flere kvinder ind med deres biler. Både til bilsyn, på værkstedet, men også med helt almindelige spørgsmål. Jeg tror, at det er et spørgsmål om at turde stå ved det og springe ud i det. For accepten af kvinderne i bilverden findes. Vi skal bare blive meget bedre til selv at stå ved det.

Læs også: Gæsteblogger Lena Ankir: Seks ting du skal vide, inden du sender din bil til syn

Så er du usikker så spring ud i det. Tag en veninde under armen og tilmeld jer et ” kvinde-kend-din-bil” arrangement, tjek bilen inden den skal til syn imens i drikker en café-latte eller hyg jer med en prøvetur i en bil i synes lyder tiltalende.

Der er også plads til dig


Der er plads til kvinderne i bilverden, på lige det niveau man ønsker og det et vildt fascinerende sted at udfolde sig i.

Lidt om Lena.

“Jeg har altid synes, at biler var spændende og interessante. Jeg arbejder i et skilte/print & profil/arbejdstøj firma, der er en lille del af et autoværksted med tilhørende synshal og trailercenter. Så min daglige gang er blandt “drengene og bilerne” .  Her igennem oplever jeg, at der er mange autoværksteder der prøver at fange kvinderne – og få taget dem ind i bilverdenen via diverse ” kvinde kend din bil ” arrangementer.  Det er min opfattelse, at det er vigtigt, at der er plads til kvinderne i bilverdenen også . Jeg selv elsker min gang på værkstedet. 

Gæsteblogger Lena Ankir

Nysgerrig på kvinder i autobranchen? Læs mere på Autobranchen Danmarks hjemmeside.

“Jeg er kvinde- og det er jeg stolt af!” – Laura Drustrup

Hos Kvindernes Bilmagasin vil vi gerne hylde kvinderne i autobranchen og specielt de gode historier. Gæsteblogger Laura Drustrup arbejder til daglig i branchen og giver her nogle gode råd om at være tro mod sig selv.

Det hele startede da jeg var barn… 

”Lad nu ikke drengene køre dig rundt i manegen” sagde mine lærer. 

”Bare gi’ din bror igen” sagde min mor (med et blink i øjet). 

”Bare spil kostbar” sagde mine venner. 

”Sæt dig i respekt” sagde min praktikmentor. 

Det meste af mit liv har jeg fået at vide (både direkte og mellem linjerne), at jeg skal tænke som en mand. Eller i det mindste sætte mig ind i, hvordan mænd tænker, hvis jeg vil blive til noget stort.
Men jeg er en kvinde – og det er jeg stolt af! 

30 år in the making og jeg kan stadig sidde i en situation, hvor jeg siger til mig selv, at jeg skal ”mande mig op”. Den eksakte sætning har efterhånden fået en flertydig betydning for mig, da min daglige gang foregår i en meget mandsdomineret verden.
Nu skal du høre mine tips og tricks til at ”overleve” som kvinde blandt 300 mænd … 

Læs også vores artikel om EUCs fokus på at få flere kvinder ind i autobranchen.

Ændre ikke dig selv, men tilpas dig…  

Man kommer ikke udenom hverken Alfa- og Betahanner på en arbejdsplads. Deres tilgang til arbejdsopgaver, og kollegaer er meget forskellige. Brug derfor dine kvindelige evner til at spotte de menneskelige træk og brug dem til at kortlægge typerne. Derved kan du tilrettelægge din approach afhængig af hvilken type der kommunikeres med. 

Overvej dit sprogbrug

Kvinder har en tendens til at påtage skyld og bære den i lang tid – også for noget der ikke nødvendigvis er deres skyld. Minimér brugen af ” jeg tror” og ”undskyld” i din daglige tale og vær mere direkte og selvsikker. Så bliver din pointe taget mere seriøst og så du ikke undergraver din egen holdning i dumt ordbrug. 

Ret ryggen og læg skjoldet på hylden

Kryber du ind under dit sikre skildpaddeskjold, når du oplever lidt modgang, så vinder du aldrig respekt. Forsvar dit standpunkt – og hvis du skulle have fejlet, så vær det større menneske. Indrøm med oprejst pande at du har fucked op, så I kan komme videre med samarbejdet på en konstruktiv måde. 

Find en vej ind i broderskabet 

Hvis du skal tilføjes på den ”sociale liste” udenfor de daglige arbejdstimer, må du finde en måde at dirke låsen op til mandeværelset. Jeg drikker ikke og har ikke rigtig gjort det i mange år, men fandt hurtigt ud af at ”øl” er et ord der ofte bruges på min arbejdsplads og bliver associeret med noget socialt. Jeg begyndte derfor at åbne samtaler med ”skal vi drikke øl snart” for at blive inkluderet i det sociale – og det virkede. Samtalen skulle bare indeholde det ene trigger-point og vupti, så blev perspektivet på mig ændret. Tricket har virket og jeg er nu inkluderet i det sociale ”broderskab”… Også selvom jeg ikke sidder med en øl i hånden. 

Vær stolt af at du er kvinde, men ikke for stereotyp 

Lad nu din kollegas kaffekop stå – når de er over fem år kan de selv rydde op efter sig. Gør du for meget lavpraktisk arbejde, så ender du med at gøre dig selv en bjørnetjeneste og ender med titlen som ”slave” bag din ryg. 

Brug følelser som gamechanger 

Vær ikke bange for at vise din følelsesmæssige side. Med den rette tilgang kan du faktisk ende med at inspirere mændene til at følge trop og åbne mere op. Det kan naturligvis føre til lange kaffe-møder om emner du aldrig havde troet skulle komme på dagsordenen, men kan samtidig skabe en tættere arbejdsrelation. 

Mine damer (og herrer), rejsen har indtil nu været lang og forvirrende, slagene hårde, sejrene fulde af adrenalin, men jeg er kommet levende – og helt sikkert stærkere – ud på den anden side. Min rejse fortsætter…

Portræt billede Laura Drustrup
Gæsteblogger Laura Drustrup

Laura Drustrup arbejder til daglig som marketingansvarlig hos pedersen&nielsen automobilforretning a/s.
Du kan læse mere om hendes arbejdsplads her.

Kvinder i autobranchen er uundværlige i fremtiden

Kvinder i autobranchen

Hos Kvindernes Bilmagasin ligger det os meget på sinde, at være med til at hjælpe flere kvinder i autobranchen. Ifølge adskillige analyser vil Danmark mangle i omegnen af 60.000 faglærte om bare fem til seks år. Og mange fag mangler kvinder. Læs hvad EUC Sjælland og AutoBranchen Danmark gør for at sætte fokus på netop denne problematik.

Kvinder i autobranchen
Om fem år vil branchen mangle 60.000 faglærte

Kvinder i autobranchen

EUC Sjælland og Autobranchen Danmark vil have kvinder i autobranchen. De sætter nu fokus på kvinder på erhvervsuddannelsen, og man vil undersøge de unge pigers trivsel såvel på skolen som i virksomheden. Det sker blandt andet i kraft af en årlig trivselsmåling. Formålet er ganske enkelt at sikre, at autouddannelserne også er attraktive for kvinderne.

Læs også: Autobranchen og EUC Syd vil sikre kvinders trivsel i uddannelsen

”Som skole er vi interesserede i at have så mange elever som muligt, og lige som virksomhederne kan forbedre arbejdsmiljøet ved at have en bedre fordeling af mænd og kvinder, så kan vi se samme fordele på skolen. Så vi ser det som naturligt at sætte ind overfor kvinderne,” siger John Norman, direktør på EUC Sjælland i Næstved og Køge.

Trivselsmålingen er udarbejdet af AutoBranchen Danmark i samarbejde med konsulenthuset Living Institute. Den bliver nu brugt af en række erhvervsskoler over hele Danmark, og skal medvirke til at styrke indsatsen overfor kvinderne.

Fremtiden er vigtig

Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark, har hæftet sig ved, at kun 10 procent af medarbejderne i autobranchen er kvinder. Undersøgelser viser, at det giver bedre resultater med en mere ligelig kønsfordeling. Og da branchen står til at mangle faglærte, er interessen for kvinderne oplagt.

”Virksomhederne i autobranchen er selvfølgelig interesserede i at ruste sig til fremtiden. For dem er det vigtigt også at se i retning af kvinderne, for ellers bliver manglen på medarbejdere endnu større,” siger Gitte Seeberg og fortsætter:


”Vi skal vise kvinderne, at der er karrieremuligheder i autobranchen, og når vi måler kvindernes trivsel på uddannelsen, får vi pejlemærker for, hvad der er godt og hvad der er skidt på skolen såvel som i virksomheden. Det er vigtig og brugbar viden,” siger hun og slår fast, at rekruttering af kvinder er et emne, som hendes organisation arbejder seriøst med – både for at sikre tilstrækkelig arbejdskraft og for en bedre kønsfordeling.

Analyser afslører

Hos konsulenthuset Living Institute er de specialister i ”diversity intelligence” – altså at arbejde med diversitet inden for såvel køn som kultur. Her siger partner Jens Rotbøll, at en bedre kønsfordeling ganske enkelt er en nødvendighed.

”Man kan spørge sig selv, om man har råd til at lade være. Når branchen mangler lærlinge, har man så råd til at ekskludere halvdelen af potentialet?  Mænd og kvinder tænker forskelligt, og det er et faktum, at folk der tænker forskelligt kan lave bedre resultater sammen end folk, der tænker ens,” fortæller Jens Rotbøll.

Folketinget har vedtaget en målsætning om, at i 2025 skal 30 procent af en ungdomsårgang søge ind på en ungdomsuddannelse. Nu er tallet lige omkring 20 procent.

Kilde: Autobranchen Danmark

FEMALE DRIVERS CLUB

Female Drivers Club er en relationsskabende og personligt udviklende netværksklub for kvinder. Der vil være spændende oplevelser med stærke bilbrands, inspirerende foredrag, og masser af goodies og hygge! Skriv dig op allerede i dag, så hører du mere.