Test: Er elbilerne klar til campingvogn?

Skal påskeferien foregå i campingvogn? Elbilforeningens testere Christian Nolsøe Nielsen og Martin Messer Thomsen har denne gang haft Audi e-tron med på tur og udsat den for både stor og lille campingvogn

elbilen audi e-tron

Elbilforeningens test fra december 2020 med Tesla Model 3, der trækker forskellige anhængere, har gjort elbilsforeningens testpanelet endnu mere nysgerrige på anhængeres indflydelse på energiforbrug og rækkevidde. 

Trailer-testen viste dengang, at højden og formen på anhængeren har stor betydning for vogntogets møde med vinden. Model 3’s fordele som et nærmest aerodynamisk vidunder blev ophævet, når vi trak en høj flyttetrailer eller en traditionel campingvogn med en nærmest lodret flade. Men hvilken forskel gør det, hvis man sætter en lettere og tilsyneladende mere aerodynamisk campingvogn efter Teslaen? Og hvad sker der med rækkevidden, hvis man sætter en elbil med et større frontareal til at trække de to forskellige campingvogne?

Læs også om: Biltest: Audi e-tron – fremtiden rykker nærmere

Testa model 3 VS Audi e-tron

Elbilsforeningens testpanelet drog sidst i januar igen på tur. Denne gang både med Tesla Model 3 med en lille Tab Model 320-campingvogn bagpå og Audi e-tron 55 først med den store traditionelle campingvogn og senere på dagen med den lille Tab. Strækningen var den samme som ved trailer-testen i december. En næsten flad strækning mellem Køge og Nr. Alslev. Temperaturen lå igen omkring frysepunktet og vinden 5 m/s fra skiftende retninger. Under december-testen kom vinden fra syd og energiforbruget henholdsvis ud og hjem var derfor synligt forskellige. Som man kan se af skemaet herunder, havde vindretning under janaur-testen mindre indflydelse på forskellen i forbruget på henholdsvis ud- og hjemturen, fordi den kom fra skiftende retninger.

Læs også: Biltest: Ny Audi Q4 e-tron: Mors nye elbil

Testresultater for Tesla Model 3 LR med stor og lille campingvogn

Testresultater for Tesla 3

Energiforbruget ligger fortsat højt på Model 3 selvom Tab-campingvognen er både lettere og mere aerodynamisk. Testcampingvognenes meget forskellige udformning betyder altså i realiteten kun lidt. Resultat overraskede.

I forhold til reference-testen uden anhænger tager campingvognene helt op mod halvdelen af Model 3’s rækkevidde med denne last.

Testresultater for Audi e-tron 55 med stor og lille campingvogn

Campingvognene tærer generelt mindre på SUVens rækkevidde end sedanens

Som forventet stiger forbruget ikke nær så meget, når vi hægter en campingvogn bagpå Audi e-tron. Rækkevidden svinder kun med ca. en tredjedel. E-tron har et relativt fladt frontparti til at bryde vinden. I udgangspunktet bruger e-tron derfor allerede mere energi end Model 3, jævnfør reference-testen uden anhænger. Også med e-tron overraskende det os dog, at der ikke er større forskel i forbruget på en lille og forventelig aerodynamisk campingvogn og en stor kasseformet campingvogn.

Om bekvemmelighed

Model 3 var mere påvirket af den tungere anhænger end den større og tungere e-tron var.

En traditionel campingvogn er faktisk ikke helt hen i vejret

 Da resultaterne overraskede i forhold til forventningerne, har vi bedt Jens Nørkær Sørensen, professor på DTU Vindenergi forklare:

 – At den ’aerodynamiske’ Tab model 320 ikke er mere energiøkonomisk end den ’kasseformede’, kan relativt nemt forklares ud fra aerodynamikken (Se detaljer i infoboks nederst i artiklen).

– Problemet med Tab model 320 kan kort forklares med, at den har en kombination af et lille sideforhold (<1) (se blå infoboks herunder), et aerodynamisk 2-D tværsnit og en plan afskæring af de to sider. På grund af det tykke profiltværsnit, vil der dannes et undertryk på oversiden af campingvognen, som presser luften fra underside til overside. Derved dannes der to kraftige hvirvler langs siderne af vognen, som giver anledning til en øget vindmodstand, den såkaldte inducerede eller parasitiske modstand. 

– I princippet kan dette løses ved 1) at lave en ’buttet sideudformning og/eller en meget længere aerodynamisk formet bagende, således at den relative højde bliver mindre. I praksis er dette dog umuligt, da det vil give en meget lang og/eller meget bred campingvogn. Så den traditionelle udformning af en campingvogn er i faktisk ikke helt hen i vejret.

Opladning med anhænger

Det er de færreste ladepladser, der er designet, så det er muligt at oplade elbil med anhængeren på. Se her hvordan det gik ved lynladestationerne ved Karlslunde Syd og på Farø.

Infobox:

Tak til Elbilsforeningen, for at give os dette fine indblik.

Kilde: Elbilsforeningen

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

FEMALE DRIVERS CLUB

Female Drivers Club er en relationsskabende og personligt udviklende netværksklub for kvinder. Der vil være spændende oplevelser med stærke bilbrands, inspirerende foredrag, og masser af goodies og hygge! Skriv dig op allerede i dag, så hører du mere.