Christina

Biltest: Hyundai i30 N Line performance

Hyundai i30 N Line

Mellem, medium eller midt i mellem. Kært barn har mange navne … Denne Hyundai i30 N line performance har i hvert fald en god størrelse, fin til både den lille familie eller til parret, der gerne vil have okay med plads og samtidig have en bil med et mere sporty udseende.
Kvindernes Bilmagasin har testet N Line-versionen af i30 med sportsligt design.

Hyundai i30 N Line

Sportsdesign Hyundai i30 N Line performance

I30-modellen vi testede var en N Line Performance ikke at forveksle med N-sport, men dog stadig med visse ligheder i designet. Her får du en klassisk mellemstørrelse bil kombineret med et sporty design og med meget udstyr som bl.a. ses udvendigt på N-design grill, sidespejle, for- og bagkofanger, dobbelt udstødning i krom, 18″ alufælge, mørktonede ruder samt på LED baglygter.

N Line emblemet på siden af bilen giver et smart look.

Inderst

Interiøret har følgende sportsligt touch :

  • læderrat
  • alu pedaler
  • sportssæder
  • gearknop i N-design (automatgear med 7 trin, DCT dobbeltkobling og sportsmode, skifter godt i gearene).
Automatgear med N-logo
Perforeret sportsrat i læder

Sikkerhed

Det legendariske koreanske bilmærke Hyundai har eksisteret siden 1967 og været på det danske marked siden 1992. De har store ambitioner indenfor innovation og nytænkning og har hele 5 års garanti på alle deres biler uden kilometerbegrænsning.
Sikkerhedsmæssigt er Hyundai langt fremme og i30 N Line performance versionen havde flere sikkerhedssystemer så som:

  • knæairbags
  • aktiv vognbaneassistent
  • automatisk nødbremse
  • træthedsregistrering
  • adaptiv fartpilot med automatisk nødbremse og fodgængergenkendelse

Læs også om vores tur til Amsterdam med Hyundai for at se deres nyheder

8″ touchskærm & alu pedaler

Styretøjet er der godt tjek på i Hyundai i30. Det perforeret lædersportsrat føles godt i hænderne og placeringen af knapperne fungerer fint. Kørecomputeren virker også perfekt, dog er jeg ikke helt imponeret af den 8″ touchskærm i midten, selvom den jo gør hvad den skal, men den kunne godt trænge til et smartere look og lidt lækre finesser.

Begge modeller klæder hinanden

Valgmuligheder og kørsel

I30 N Line fås i 12 forskellige farver og det er muligt at vælge mellem fire forskellige motorvarianter i benzin- og diesel samt valg mellem manuelt- og automatgear.
Jeg synes, det var en fin uge i N Line performance. Motor og automatgear fungerede fint sammen, dog blev det en lidt sjovere kørsel med sportsmode-funktionen slået til.

Kvindernes Bilmagasin giver Hyundai i30 N Line performance følgende stiletter:

Design:

4 ud af 6 stiletter

Køreegenskaber:

4 ud af 6 stiletter

Value for money:

4 ud af 6 stiletter

En lille fin bonusinformation skal hermed gives videre til vores læsere – Hyundai´s logo symboliserer en køber og en sælger der giver hånd. Det er da godt tænkt……..

Se flere informationer om i30 N Line på Hyundai´s egen hjemmeside

Hyundai i30 N Line Performance aut 1.4 T-GDI 140 HK DCT:
Startpriser kr. 244.995,-.
Testbil pris kr. incl. ekstraudstyr kr. 322.990,-.
Farve Champion Blue
5 stjerner i sikkerhed Euro NCAP

Biltest: Jaguar F-Pace – den smukke SUV

Jaguar F-Pace

Bilmærket Jaguar giver associationer til noget eksklusivt og raffineret, og indtil for ganske få år siden var det da også et bilmærke, som ikke var så udbredt på de danske veje. Ejede man en Jaguar før i tiden var man højst sandsynlig en ældre gråhåret herre i de fine kredse, sådan forholder det sig heldigvis ikke længere, for Jaguar er kommet på banen med flere lækre modeller, deriblandt denne Jaguar F-PACE. På SUV-siden er de heldigvis også kommet med. Kvindernes Bilmagasin har testet den største af slagsen nemlig den sofistikerede og kraftfulde Jaguar F-Pace.

Jaguar F-Pace

The art of Performance

Jaguar´s eget slogan ”The art of Performance” siger jo egentlig det hele. Det er en kunst at yde og det forstår Jaguar til fingerspidserne. Jaguar er jo også betegnelsen for et adræt og meget hurtigt dyr, og lige akkurat dyret er bilmærkets logo. På fronten sidder der et rundt emblem med jaguarens hoved og bagenden er prydet med det adrætte dyr i spring. Det er kunst.

Anderledes, men sejt emblem

Man må nok sige at dækkene på testbilen var monsterstore, hele 22” !!!, Ja, du læste rigtigt, 22” aluminiumsfælge, det er voldsomt og det ser vildt godt ud samtidig med at Jaguar-logoet sidder og pryder i midten.

22″ alufælge !!!

Velproportioneret

Faktisk er det lidt spøjst med biler, for jeg er sikker på at de fleste kan nikke genkendende til, at man ofte bedst kan lide enten fronten, bagenden eller siden på en bil, det er egentlig sjældent at man er vild med alle sider. Men denne gang må jeg altså erkende, at designteamet på F-Pacen har gjort det næsten umulige, de har simpelthen scoret hattrick. Alle sider af bilen er ramt plet med et velproportioneret og kraftfuldt look.

Lækkert design – Flot ser den ud

Blæret automatgear

Det er et 8-trins automatgear, der sidder i F-Pace, og jeg er vild med gearknoppen, som jeg kun har set sådan én af tidligere i en Range Rover Velar.
Det er vildt blæret, at gearknoppen popper op, når man sætter sig ind og starter motoren. Du kan se et lille klip her:

Gearknop i ultra sej udgave

Flere hestekræfter please

Denne F-Pace har en 4-cylindret turbodieselmotor og 180 HK og rammer 0-100 km/t på 8,6 sek. Jeg kunne nu godt have ønsket mig lidt mere power, så flere hestekræfter ville absolut ikke gøre noget. Heldigvis er der dog også muligheden for at sætte automatgearet i Dynamisk funktion, og så er der pludselig godt ryk i bilen og noget sjovere kørsel. Skulle det blive dårligt vintervejr i form af regn/is/sne, findes der også sådan en funktion.

Flere kørselsindstillinger

Kabinen er dejlig indrettet og fungerer fint. Loft og paneler har blødt indtræk, hvilket gør udseendet ekstra varmt og lækkert. Dog synes jeg at selve panelet i døren var lavet, så det gik for højt op og derved havde man følelsen af at miste lidt af udsynet til siderne, det var desværre et minus.

Lækker kabine

Læs også vores test af Jaguar´s elektriske model I-Pace her

Af ekstraudstyr i den model jeg fik lov at teste, kan bl.a. nævnes:

  • 22″ alufælge sport
  • metallak
  • eldrevet bagklap
  • 10-indstillinger elektriske forsæder
  • Drive Pack (Adaptiv fartpilot med stop & go. Nødopbremsning ved høj hastighed. Blindvinkel assistance).

Er du til én af de ekstra hurtige biler, så må du endelig læse vores test af Jaguar F-Type

Kvindernes Bilmagasin giver Jaguar F-Pace følgende stiletter:

Design:

Køreegenskaber:

Value for money:

Jaguar F-Pace 2.0 RWD Auto 180 HK
Farve: Indus Silver
Startpris fra kr. 656.880,-.
Prisen for denne bil incl. ekstraudstyr kr. 785.180,-

Det er muligt at privatlease Jaguar´s F-Pace, men førstegangsydelsen ligger ca. kr 20.000 højere end tilsvarende modeller fra andre bilmærker, så det burde være noget British Motor Group får kigget på fremadrettet, hvis de gerne vil kunne konkurrere på leasingdelen.

En lille bonus-info

Det nye Jaguar Land Rover bilhus i Gladsaxe er et besøg værd. Det er en fryd for øjet at gå rundt blandt de mange lækre biler,
og man bliver altid taget godt imod hvad enten det er af en sælger, kundemodtageren ved indgangen eller af chefen selv.

Se mere om Jaguar F-Pace på importørens egen hjemmeside.

Biltest: Den nye Volvo XC90

Volvo XC90 front

Har du kørt bil i Trump´s eget land, så ved du hvad jeg mener, når jeg skriver at Volvo XC90 er en monsterstor bil. Men til forskel for mange af de amerikanske biler, som godt kan virke klodset, så er den svenske kæmpe en meget komfortabel og lækker luksus-SUV. Jeg har haft fornøjelsen at køre i det labre køretøj i en hel uge for Kvindernes Bilmagasin.

Volvo XC90 front
Den svenske kæmpe udstråler power og magt

Volvo XC90 – En kæmpe SUV

Selv om Volvo XC90 er én af de største SUV´er på det danske marked, så synes jeg ikke, at den på nogen måde virker hverken tung eller klodset, du skal dog lige være klar over, at der er en ekstra længde bagtil, når du bakker, men ellers skræmte størrelsen mig ikke på nogen måde.
Jeg  følte mig højt hævet over andre faktisk en lidt sjov følelse a la Her kommer jeg kørende og nu flytter alle sig. Det gjorde de selvfølgelig ikke sådan lige, men XC90 udstråler respekt og magt med sine lige knap to og et halvt tons, det mærkes især når man møder en minibil ved en indsnævring af vejen, og man uden tøven får lov til at køre igennem som den første.

Volvo XC90 bagparti
Det enorme, men nydelige bagparti

Læs vores anmeldelse af Volvo V90 plug-in-hybrid her

Hestekræfter der kan trække

Volvo´s XC90 som jeg testede havde en 4-cylindret benzin motor med 310 HK AWD og den lå godt og stabilt i svingene og drønede nærmest bare ud over stepperne. 0-100 km/t klarede den på 6,5 sek og gearskiftet foregik meget let og smidigt i det 8-trins automatgear. Den kan sagtens trække en af de større trailere til enten båd eller heste, da max vægt ligger på 2400 kg.

360 graders kamera

SUV´en var udstyret med et 360 graders surround view kamera, der er suverænt til, når du skal parkere. Forestil dig følgende: Du kommer kørende på parkeringspladsen i Volvo´s nye lækre XC90. Du tænker, at det måske bliver lidt af en udfordring at få bilen parkeret, når nu den er så stor. I centerdisplayet har du heldigvis et perfekt billede af din bil og parkeringspladsen, hvor du kan se alle forhindringer og striber til p-båsene. Du har faktisk følelsen af, at der hænger en drone over din bil. Det er genialt, og du kan nu parkere fuldkommen perfekt og uden at være det mindste i tvivl om du holder for tæt på de andre biler – eller om du rammer striben på p-pladsen.

Volvo XC90 parkeringskamera
Perfekt hjælp til parkering

Sikkerhed i top

Der er styr på sikkerheden med City Safety, som kan:

  • holde udkig og bremse om nødvendigt.
  • registrere om et andet køretøj kører direkte imod dig.
  • hjælpe dig med undvigemanøvre.
  • advare dig om glatte vejforhold.
  • hjælpe med styringsassistance.

Luksus og komfort

Her er tale om en en bil i luksus-klassen, hvor komfort og intuitiv teknologi møder hinanden. Udover at være stor, er den også meget rummelig. Der er plads til alt – familie, hund, kufferter, golfbags, barnevogn, ja der er nærmest ingen grænser for, hvad sådan en flyder kan indeholde. Gør man brug af alle syv sæder er der endda rig mulighed for at have børnenes kammerater med hjem fra skole og det giver helt sikkert bonus.
Herunder er vist tre forskellige billeder af hvordan bagsæderne kan indstilles:

Volvo XC90 bagsæder
Bagsæderækker med ialt 5 sæder (3+2). Forskellige indstillinger er vist

Også på lydsiden er der lækkerier at spore med et Harman Kardon lydanlæg. Det leverer en skøn og kraftfuld lyd, som understøttes af 14 hi-fi højtalere med luftventileret subwoofer, der tilsammen sørger for den helt rette akustik i kabinen.
Min testbil havde Four-C aktiv undervogn med luftaffjedring på alle fire hjul. Denne hjælper med at opretholde bilens frihøjde ved tilpasning af forskellige vejforhold og giver god kombination mellem komfort og kontrol. Skal man læsse tunge materialer har man mulighed for at sænke bagenden ved hjælp af Four-C.

Læs også vores test af Volvo V60 Cross Country her

Volvo XC90 dørtrin med lys
Dørtrin med lysende Volvo-logo
Gearstand og midterkonsol
Designteamet hos Volvo har været inspireret af juveler og brillianter.

Finale

Det var en fornøjelse af den helt store slags at køre XC90. Du får følelsen af at være højt til vejrs med eksklusivitet, elegance og lækre detaljer. Lyset i kabinen og de gode sæder gør at du får en skøn form for ro og selvom bilen er tung, så bliver det opvejet af de mange hestekræfter, som giver kørslen et dejligt flow.
Priserne ligger helt oppe i de høje luftlag. Du skal have en lille million danske kroner og op efter for at kunne sætte dig til rette i bilen på daglig basis, så det er ikke alle, der er det forundt. Men har du pengene, så må man sige at du helt sikkert bliver godt kørende i Volvo XC90.

Volvo XC90 soltag i glas
Panorama el-soltag i glas

Volvo XC90 er en del af Kvindernes Bilmagasin´s ”Månedens Eksklusive”.

Se mere om Volvo XC90 på Volvo´s egen side

Volvo XC90 T6 aut Inscription 310 HK
Startpriser fra kr. 992.010,-.
Modellen her starter på kr. 1.242.753,-.
Denne testbil incl. ekstraudstyr kr. 1.482.344,-.
Der er mulighed for at erhvervslease XC90.

Se også en lille video herunder:

Volvo XC90

Biltest: Toyota Corolla hybrid

Toyota Corolla Hybrid front

Corolla er vendt tilbage til Danmark, og denne gang med den nye 1,8 liters Toyota Corolla hybrid

Toyota Corolla front

Efter at have været ude af markedet i over 10 år og den er heldigvis både smartere og mere sporty end den tidligere version. Jeg ved ikke om man ligefrem kan sige, at Auris, som var Corolla´s afløser over en årrække, var en vellykket stand-in, men for mit vedkommende var den ihvertfald ikke et hit, og jeg synes helt sikkert, at det er en fin beslutning fra Toyota´s side, at de valgte, at Corolla skulle fødes på ny med denne Toyota Corolla Hybrid.

Comeback med stil

Den første Corolla blev produceret i 1966 og idag 53 år efter er det 12. generation, der nu kan ses i gadebilledet. Det er et nyt, skarpere og mere sporty look end de tidligere modeller, et lavere tyngdepunkt og bedre køregenskaber og en vigtig pointe er den reduceret støj og bedre materialer indvendig.

Jeg har testet den nye Corolla hatchback i hybrid-version med 2.0 liters benzinmotor, 4 cylindre og 180 HK.
Der er mulighed for at vælge mellem to forskellige hybridmotorer enten en 1.8 liters med 122 HK eller en 2.0 liters med 180 HK. Sidstnævnte klarer 0-100 km/t på 7,9 sek.

Her et udpluk af Toyota´s oplysninger om hybridmotorerne:

  • Energiklasse A++
  • Lav ejerafgift fra kr. 500,-/halvår.
  • Lav udledning af CO2
  • Forbedret brændstoføkonomi ved højhastighedskørsel
  • Øget hjælp fra batteri og derved lavere omdrejninger ved acceleration.

Hvordan fungerer hybrid?

Toyota´s hybridmotorer fungerer på følgende måde: Når bilen holder stille, stopper forbrændingsmotoren automatisk, dette sker for at spare brændstof, el-motoren er dog stadig i drift. Når bilen er i bevægelse og der ikke er behov for stor motorkraft, kører bilen kun på el-motoren og udleder derved ikke CO2, farlige kvælstoffer eller lignende. Under kørsel bliver kraften mellem motor og el-motor justeret og fordelt, så der opnås den optimale ydeevne og brændstofsøkonomi.

Gearkassen

e-CVT gearet er en trinløs variabel gearkasse, den forbedrer brændstoføkonomien og gør kørslen glidende og behagelig. Den har lavere omdrejninger end tidligere og derved bedre komfort. Med hensyn til forbrug og miljø, så kører versionen 2.0 hybrid hatchback mellem 18,9 og 20,4 km/l, vælger man istedet en 1.8 hybrid er tallet dog noget højere nemlig mellem 20,4 og 22,2 km/l.

Pæn kabine med ambientelight

Læs også anmeldelsen af Toyota RAV4 hybrid her

Standardudstyrslisten er lang

Som standard leveres Corolla hybrid med 2. generation af Toyota Safety Sense, som er en aktiv sikkerhedsteknologi med fartpilot, p-sensorer for og bag, vejskilteassistent, træthedsregistrering, vognbaneassistent og meget mere. Listen med standardudstyr er meget lang, men jeg vil fremhæve følgende:

  • Bakkamera
  • 8″ touchskærm Toyota touch 2
  • Hajfinne antenne
  • 2-zonet klimaanlæg
  • Nøglefri start
  • LED lygter
  • Læderrat med varme
Toyota Corolla Hybrid: Toyota Touch 2 med Go-navigation
Toyota Touch 2 multimediesystem med 8″ touchskærm

Vurdering

Testbilen var udstyret med ekstraudstyr og der kan blandt andet nævnes 17″ fælge, hvor der i en standard udgave ville have været 16″ fælge. Ambientebelysningen, var meget behagelig i mørke, og så var der også Head-up display samt trådløs mobiloplader (til nyeste mobiltyper).
Jeg følte mig rigtig godt tilpas i Corolla, og det var en god køreuge, jeg havde. Faktisk så har Corolla altid for mig stået som en noget kedelig og lidt uinteressant model tidligere, men jeg må sige, at jeg blev meget positiv overrasket over både køreoplevelsen og designet. Jeg er ret sikker på, at Toyota har taget en god beslutning i at genindføre Corolla´en i deres bilprogram, og samtidig opdatere den på alle fronter.

Toyota Corolla Hybrid side med lækre fælge
17″ alufælge og metallak i Flame Red

Se flere informationer om Corolla hybrid på Toyota´s hjemmeside

Toyota Corolla Hybrid bagparti med hajfinne-antenne og dobbelt udstødning
Bagpartiet med dobbelt udstødning og hajfinne-antenne

Kvindernes Bilmagasin giver den nye Toyota Corolla følgende stiletter:

Design:

Køreegenskaber:

Value for money:

Toyota Corolla 2.0 VVT-i Hybrid H3 180 HK med e-CVT gear:
Priser starter fra kr. 217.990,-
Denne model incl. ekstraudstyr kr. 379.615,-
Den nye Corolla fås også som Touring model.

Se også en lille video her:

Toyota Corolla hybrid

Firstdrive: Ny SKODA KAMIQ – Den store lillesøster

Skoda Kamiq fra siden

I starten af 2020 introducerer SKODA den nye crossover SKODA KAMIQ også kaldet en city SUV. Kvindernes Bilmagasin mødte SKODA KAMIQ´en i det franske Alsace-område, hvor der både var bjerge med hårnålesving, frodige vinmarker og hyggelige landsbyer.

Skoda Kamiq fra siden
SKODA KAMIQ med flotte linier

Et ekstra familiemedlem

Skoda har i forvejen to større SUV´er nemlig KODIAQ og KAROQ på programmet. Med lillesøster KAMIQ kommer de nu med det tredie skud på stammen. Bilen henvender sig til både familier og par, der gerne vil have plads og sidde højt uden – at bilen bliver alt for stor.
Navnet KAMIQ udspringer fra det grønlandske og betyder, at det er noget der passer perfekt til enhver lejlighed. SKODA har endnu engang fundet på et navn til deres SUV-serie, der starter med K og slutter med Q.

Nyt design

Som på SKODA SCALA har designerne også valgt at skrive SKODA på bagsmækken med skrift istedet for et logo. Det er ny stil fra deres side og ser lidt mere smart og sporty ud. Jeg tror det helt sikkert kan være med til at gøre SKODA-mærket endnu mere interessant og moderigtigt.

Læs også om SKODA SCALA her

SKODA`s navn skrevet med bogstaver istedet for et logo

Stabile køreegenskaber

Kørselsmæssigt virker KAMIQ både stabil i de skarpe sving og let ved bykørsel. Størrelsen egner sig også til begge dele.
Man skal dog ikke lade sig snyde af crossover-betegnelsen og det faktum at KAMIQ er en mindre SUV, for den har faktisk en rigtig fin størrelse. Der kan sagtens være plads til hele familien. Den er rummelig både hvad angår plads til passagererne på bagsædet og i forhold til bagagerummet som faktisk rummer 400 liter. Med sæderne nedfældet bliver det til last på 1395 liter.

Udstyr

KAMIQ kommer på det danske marked i tre forskellige udstyrsvarianter og med tre motortyper i enten benzin eller diesel. Der vil både være mulighed for manuelt gear og DSG automatgear alt efter hvilken type man sværger til.

Der vil bla. være følgende tilkøbsmuligheder

– trådløs Apple CarPlay
– trådløs opladning af mobil
– dobbelt bagagerumsbund
– varme i bagsæder

“Hej Laura”

Infotainmentsystemet er udstyret med den nye SKODA Digital assistent Laura, som kan hjælpe dig med at finde vej til nærmeste restaurant eller hotel, vi afprøvede systemet på vores vej gennem Alsace og vores ”samtale med hende” undervejs virkede upåklageligt og var super nemt.

Skoda Kamiq steel grey forfra
SKODA KAMIQ i de franske vinmarker

Det er succesfuldt lykkedes for de tjekkiske designere at udforme både for- og baglygter i et strømlignet og stilfuldt design. LED- basislygterne er standard, mens Full-LED med blink kan tilkøbes. Tagræling er standard på alle tre KAMIQ-modeller, dog er den højeste udstyrsmodel i chrome istedet for sort.

Skoda kamiq skråt bagfra
Flot designet LED-lygter og tagræling i chrome

KAMIQ er en kende større end VW´s T-Roc, om prisen så kommer til at ligge i samme lag eller måske endda en tand under, kan man jo kun håbe på. De endelige danske priser og specifikationer er ikke offentliggjort endnu, de ventes at dukke op hen over efteråret 2019.

Læs mere om KAMIQ på SKODA´s hjemmeside

Se også en lille video her:

SKODA KAMIQ

Kvindernes Bilmagasin var inviteret til Alsace af Skoda

FEMALE DRIVERS CLUB

Female Drivers Club er en relationsskabende og personligt udviklende netværksklub for kvinder. Der vil være spændende oplevelser med stærke bilbrands, inspirerende foredrag, og masser af goodies og hygge! Skriv dig op allerede i dag, så hører du mere.