BILER

Biltest: Peugeot Rifter (2018) Ny og eventyrlysten model

NY PEUGEOT RIFTER kombinerer på succesfuld vis et robust look og slanke linjer i et design, der understreger, at udgangspunktet for bilen er eventyrlyst og det betyder, at dens egenskaber udnyttes til fulde både i storbyens jungle og i den vilde natur. PEUGEOT RIFTER er bygget til allround brug og er designet til at inspirere hverdagens opdagelsesrejsende.

Peugeot Rifter

PEUGEOT har givet sin nye model et nyt navn, der leder tankerne hen mod friluftslivet og en aktiv livsstil.

Designet viser tydeligt slægtskabet med PEUGEOTs modelprogram. Den moderne og robuste front har løve-loget placeret i midten af kølergrillen, der er udformet efter samme designskabelon, som PEUGEOTs nyeste modeller. Profilen viser harmoniske proportioner med en kort vandret motorhjelm, en høj hoftelinje og korte udhæng for og bag. Tagrælingerne udgør en integreret del af designet og er udformet, så man kan nemt kan fastspænde genstande. Et gennemgående træk er de skarpt skårede skrå kanter, der ses både på døre og vinduer samt i udformningen af både front og bagende, hvilket tilfører et nyt designelement til modellen.

Læs også: Ny 3008 – Peugeot sætter nye standarder

Bagenden indeholder en stor bagklap, der åbner op til et rummeligt bagagerum, som er flankeret af store baglygter med de tre klomærker – et af mærkets designsignaturer.

Den nye PEUGEOT RIFTER har lånt designelementer fra SUV-verdenen, som forstærker dens personlighed: en høj indstigning og siddehøjde, store hjul, beskyttelsespaneler hele vejen rundt (ved kofanger, hjulkasser og dørpaneler) og lidt højere frihøjde.

Den nye RIFTER er udstyret med PEUGEOT i-Cockpit, hvilket sammen med en række teknologiske features og effektive motorer betyder, at bilen er et perfekt mix af praktisk alsidighed og gode køreegenskaber.
De mest eventyrlystne kan vove sig væk fra alfarvej ved at tilvælge Advanced Grip Control, som sammen med Michelin Lattitude Tour dæk giver et endnu bedre greb.

Peugeot Rifter

Gennemtænkt funktionalitet
Den nye PEUGEOT RIFTER tilbyder en fleksibel rummelighed, der nemt kan tilpasses hverdagens forskellige behov.

Den fås i to længder med 5 eller 7 sæder og der kan monteres børnesæder på alle tre sæder i række to og ved hjælp af ”Magic Flat” funktionen (tilgængelig i 2019) kan de tre individuelle sæder i et snuptag foldes helt sammen og gemmes væk i gulvet. På række tre i den lange version kan de to sæder rykkes frem og tilbage for at give mere benplads eller fjernes helt for at prioritere bagagerumspladsen.

Bagagerummet i PEUGEOT RIFTER har en volumen på 775 liter under hattehylden i 5-sæders versionen og helt op til 4.000 liter til loftet i den lange version med sæderne nede. Har man brug for at transportere lange genstande, er det også muligt at lægge det forreste passagersæde helt ned.

Skydedørene blevet optimeret og giver nu endnu nemmere adgang, eftersom åbningen er gjort større. Herudover er RIFTER forsynet med et vindue i bagagerumsklappen, som gør det muligt at snuppe ting fra bagagerummet uden at skulle åbne hele bagagerumsklappen.

Et raffineret interiør med PEUGEOT i-Cockpit
Det indvendige design understreger, at RIFTER er en fuldblods PEUGEOT. Det er karakteriseret af PEUGEOT i-Cockpit, som er værdsat af mere end 4 mio. kunder verden over. PEUGEOT i-Cockpit er designet til at give en intuitiv køreoplevelse og består af følgende elementer:

  • Et kompakt rat, der er fladt øverst og nederst for at give et bedre greb og forbedret styring
  • En 8” kapacitiv touchskærm
  • Et head-up display med instrumenture omkranset af kromringe

Kabinen er et velafstemt kompromis mellem praktiske løsninger og elegance, mens betjeningen og oplevelsen bag rattet er optimeret med henblik på førerens velbefindende og fokus.

Peugeot Rifter

Som resten af PEUGEOTs modelprogram fås RIFTER i en GT-Line version. Dette udstyrsniveau indbefatter bl.a. Onyx sorte detaljer på kølergrillen, sortindfarvede sidespejle og sorte tagrælinger. Herudover er GT-Line versionen udstyret med 17” ”Aoraki” diamantskårede aluminiumsfælge, mens der indvendigt vil være læderrat, et særligt indtræk og skakternet baggrund på instrumenturene.

Kilde: Peugeot Danmark

Biltest: Ny KIA Ceed (2018) Skarpere end aldrig før

Tredje generation af den populære Kia Ceed er lige om hjørnet. Aldrig har den stået skarpere, end den gør nu. Innovation er kernen i den nye Ceed, som bliver den mest højteknologiske bil i sin klasse. Vogt jer, VW Golf og Peugeot, nu er der kamp til stregen!

Kia Ceed
De fleste danskere kender nok mest Kia Ceed’en som SW, altså stationcar udgaven. KIA selv kalder den for “mærkets kerne”. Ceed’en har, siden den så dagens lys for første gang, været en utrolig populær bil, især blandt børnefamilierne. Ja, faktisk blev introduktionen af Ceed’en dengang vendepunktet for KIA generelt. Den har altid været en praktisk familiebil med god plads til fornuftige penge. Mange opfatter Ceed’en som et synonym med driftsikkerhed og kvalitet.

KIA Ceed

Den nye Kia Ceed er nu ikke kun skarp på pris og plads, men det bliver den mest højteknologiske bil i sin klasse, med alle de nye sikkerheds- og assistentsystemer. Så jeg skal da lige love for, at der efterhånden er kamp til stregen blandt konkurrenterne hos VW Golf og Peugoet 308. Godt nok kender vi endnu ikke prisen på den nye Ceed, men efter sigende skulle den ikke blive meget dyrere end den Ceed, vi kender i dag.

Læs også: KIA Sportage – FUCK Konebilen!

Bilen kommer i 12 forskellige farver (6 farver som vi kender, og 6 nye farver) og den fåes med bl.a “Diamant-cut” alufælge, “Icecube”-LED lygter og “Tiger-nose” kølergrill.  Den nye Ceed er dynamisk med nye og innovative teknologier, som øger komforten, velværet og sikkerheden.

“Diamant-cut” alufælge

Den nye Ceed, som iøvrigt står for Community of Europe, with European Design, kommer med bla. Intelligent fartpilot med stop & Go, blind vinkel assistent, Rear Cross traffic collision Warning, int. Parkeringssystem.
Derudover kommer KIA Ceed med nye motorer og en ny undervogn, som ifølge Chief Operating Officer hos KIA Motors i Europe, Michael Cole, vil gøre køreoplevelsen endnu mere sjov og medrivende, og bilen vil byde på den samme høje kvalitet, som kunderne forventer af KIA. “Den nye Ceed byder på et særdeles moderne og genkendeligt design og avancerede teknologier, der øger komforten, bekvemmeligheden og sikkerheden. Denne bil bliver en af de mest innovative biler i klassen”, tilføjer han.

Som I nok kan høre, kommer den nye Ceed med masser af nyt udstyr. Men nogle af de udstyrs ting, jeg hæfter mig allermest ved, er, at den kan fåes med opvarmning af forruden og trådløs oplader til din smartphone. TAK KIA –  for at gøre livet nemmere for os!

Læs mere om Kia Ceed her 

Biltest: Volkswagen UP GTI (2018) Gammel kending i nye klæder

For 42 år siden kom den første GTI på gaden. Dengang var det en Golf. Siden har der været en Polo, Scirocco, Passat, Lupo og nu Up! Vi har været i sydens sol og testkøre den nye Up! GTI.

Ny Volkswagen Up! GTI

Solen skinnede fra en skyfri himmel, og termometeret viste 18 grader. Meget er man taknemmelig for, når man som solhungrende, blegfed dansker i januar måned besøger solrige Nice. Så solbrillerne blev gravet frem fra tasken, og vinterjakken blev gemt langt væk. Kvindernes Bilmagasin var inviteret ned for at testkøre den nye Volkswagen Up! GTI udgaven. Og ja, det er første gang, at en GTI-Up! ser dagens lys. Hører man til GTI-entutiasterne, som altid har sværget til de røde linier, ekstra spoiler, sænket (og hårdere) undervogn, store fælge og de karakteriske rød/hvid ternede sæder, så kan man nu glæde sig over, at den fåes i VW´s mindste familiemedlem, nemlig Up!

Læs også: “6 Must-haves” til SEAT Mii, Skoda CityGo og VW Up!

Ny VW Up! GTI - Kvindernes Bilmagasin

Jeg glemmer aldrig første gang, jeg blev præsenteret for en Golf GTI – jeg har vel været 10 år gammel, og det har været i Golf 2´erens tid – her gjorde de ternede, forede sofalignende sæder stort indtryk på mig. De sæder er for mig indbegrebet af en GTI model. Der mangler bare sådan en lille ryg-pude, så er det fuldstændig som at sidde hjemme i farmor og farfars sofa i deres dagligstue.

Ny VW Up! GTI - Kvindernes Bilmagasin

GTI er en kultbil
Den nye Up! GTI er en gammel kending i nye klæder. Dens grund-DNA stammer fra Golfen, som mange GTI-entutiaster nok vil mene er den ÆGTE GTI. Det var den aller første model, der blev præsenteret i 1976. Siden hen har der også været en Scirocco, Passat, Polo og Lupo. Fælles for dem alle er, at det er en sportsudgave af basis modellerne, som til at starte med blev udviklet af et lille team af motorsports-entusiaster i Volkswagen Tyskland.

Ny VW Up! GTI - Kvindernes Bilmagasin

En dæmpet GTI
Den lille mini-GTI kører rigtig fint. Man bliver overrasket over bundtrækket i den, og at der rent faktisk sker noget, når man træder på speederen. For rigtig at få testet, hvad bilen kunne, tog jeg en lille afstikker op i bjergene, hvor den lille GTI-racer fik noget at leve af.  I forhold til, at det er en 1,0 motor, så var der rimelig godt skub i vores lille nye ven. Jeg savnede dog, at den ikke var lidt mere kontant i styretøjet, hvilket jeg synes en racerbil bør være. Det kunne specielt mærkes i svingene. Derudover var jeg skuffet over, at den ikke brummede noget mere – i forhold til, at det er en GTI, måtte den godt have haft en lidt mere “Brian-agtig” attitude.

Læs mere om VW Up! GTI her

Derfor får den 3 stilletter ud af 6.

Specifikationer
Den nye Up! GTI er en 3-cylindret, 1,0 motor med 115 HK. Dens topfart er 196km/t og fåes i farverne “Pure White”, “Tungsten Sølvmetal”, “Tornado Red” og “Deep Sort Perleeffekt”.

Så er du til race og rappe former, så vil du helt sikker blive begejstret for denne nye niche-bil fra Volkswwagen.
Ny VW Up! GTI koster fra kr. 179.996,- i en 3-dørs udgave og 189.990,- i en 5-dørs udgave og kommer i butikkerne til marts.

Anmeldelse: Nissan LEAF: Verdens mest solgte el-bil

Interessen for elbiler har aldrig været større og er du blevet nysgerrig på en el-bil, så er Nissans nye LEAF den mest avancerede el-bil, Nissan nogensinde har lavet i forhold til sikkerhed og komfort Ny Nissan LEAF

Overvældende interesse fra kunderne
Allerede nu, hvor der stadig er ca. to måneder til den officelle premiere i Danmark, er der i Europa modtaget ca.  11.000 kundeordrer på den nye LEAF –  så det tyder på, at vi går nye tider i møde med den nye Nissan LEAF.
De mange kundeordrer er kommet siden den nye Nissan LEAF havde verdenspremiere først  i Japan i starten af september og sidenhen med europæiske specifikationer og intropris på en kampagnemodel i Oslo i starten af oktober.

Fra kr. 259.900 inkl. to års gratis strøm, ladeboks og ladekabler
Hvis du er en af dem der går og overvejer at investere i en el-bil, så skulle du måske kigge nærmere på Nissan Leaf – verdens mest solgte el-bil. Og lige nu får 2 års gratis strøm. ”Vi tør godt sige, at LEAF er den mest avancerede bil, Nissan nogensinde har lavet i forhold til sikkerhed og komfort. Og derfor er vi også glade for vores samarbejde med E.ON, hvor vi tilbyder gratis strøm, ladeboks og ladekabler ved køb af en ny LEAF. Det giver alt sammen tryghed og et godt overblik over økonomien. De totale ejerskabsomkostninger bliver selvsagt også meget attraktive, når der ikke skal betales for forbruget de første to år”, siger  Ralph Gonsalves som er landechef for Nissan Danmark.

Han fortsætter: ”Som mange nok ved, er Nissan verdens største producent af elbiler, og nu går vi igang med anden del af en epoke med lanceringen af den nye Nissan LEAF. Udover en længere rækkevidde på op til 378 km* har den fået flere nytænkende teknologier, der øger såvel kørekomforten som sikkerheden.”

De nytænkende teknologier på den nye LEAF omfatter blandt andet en ny e-Pedal, hvor føreren kan starte, accelerere, sænke hastigheden og stoppe bilen helt blot ved at øge eller mindske trykket på speederen. Det gør kørslen meget flydende og mindre stressfuld. Systemet er standard på alle udstyrsudgaver.

Den nye LEAF er også den første Nissan model, der tilbyder ProPILOT, som automatisk holder afstand til den forankørende og holder LEAF i den valgte vognbane på motorvej. Og sidst men ikke mindst tilbydes ProPILOT Park, som er et nyt parkeringssystem, der automatisk parkerer LEAF med blot et tryk på en knap.

Modelprogram
Priserne starter ved kr. 259.900 for en veludstyret Visia vel at mærke inkl. to års gratis strøm, ladeboks og ladekabler. Gratis strøm, ladeboks og ladekabler tilbydes i samarbejde med E.ON., der er udbyder af et landsdækkende ladenetværk.
Acenta er næste udstyrsvariant til kr. 279.900. Her er blandt andet indeholdt strømbesparende opvarmning med varmepumpe samt det meget anvendelige Nissan Connect EV infotainment- og navigationssystem, der blandt andet har information om ladepunkter på ruten,  og meget mere. Højeste udstyrsniveau er Tekna til kr. 299.900, og her er blandt andet ProPILOT standard.

Få fuld opladning hjemme på blot 5-6 timer
Alle udstyrsvarianter er altså inkluderet to års gratis strøm, ladekabler og 16A ladeboks i samarbejde med E.ON. Den nye Nissan LEAF med 40 kWh batteri kan også oplades med en 32A ladeboks, hvor ladetiden for en fuld opladning blot er 5-6 timer i forhold til 10-12 timer ved en traditionel 16A ladeboks. Ønskes en sådan løsning, kan det tilbydes i samarbejde med CLEVER, der også udbyder et landsdækkende ladenetværk. For en merpris på kr. 5.000 er indeholdt 32A ladeboks, ladekabler og ligeledes to års gratis strøm.

Nissan LEAF kan ses og prøves hos landets Nissan forhandlere fra midten af marts. Men den er til salg allerede nu, og  priserne på det fulde modelprogram kan ses på Nissans hjemmeside. 

Biltest: Škoda Karoq (2018) En lækker familie-SUV til spiselig pris

Når ŠKODA KAROQ bliver introduceret i Danmark i februar, er det med det højeste udstyrsniveau, Style. Således får man en stor og rummelig SUV med masser af komfortudstyr og smarte assistentsystemer til en pris fra 319.000 kr.

Skoda Karoq

Ny ŠKODA KAROQ

Udstyrslisten med standardudstyr er ekstra lang, når ŠKODA KAROQ får danmarkspremiere i februar. Den bliver nemlig introduceret med det højeste udstyrsniveau, Style. Så fra 319.000 kr. får man en stor og rummelig familie-SUV til en spiselig pris med et bagagerum på 521/1.630 liter og stort set alt i udstyr. Og det er vel at mærke den nyeste generation af komfort- og sikkerhedsudstyr, som giver glæde i hverdagen og tryghed i trafikken.

Læs om mit første møde med Skoda Karoq i Sicilien

F.eks. har ŠKODA KAROQ Style både en dynamisk fartpilot, som automatisk holder afstand til forankørende, og en vejbaneassistent, som griber ind, hvis man uforvarende er ved at forlade vejbanen. Desuden har KAROQ en frontassistent med udvidet fodgængerbeskyttelse, hvilket er en af årsagerne til, at KAROQ har opnået de maksimale fem stjerner hos Euro NCAP for sin sikkerhed.

Masser af LED-lys

Det effektive, energibesparende og flotte LED-lys er nærmest et tema i sig selv. Således har kabinen en LED-pakke med bl.a. LED-lys i panelerne, og der LED-baglygter, LED-tågeforlygter med drejelys samt fuld LED-forlygter med tilpasning af lyset til kørselsforholdene. I den forbindelse har ŠKODA KAROQ Style – også en fjernlysassistent, der blænder automatisk ned og op for det lange lys, når man møder en modkørende.

Den lange udstyrsliste fortsætter med bl.a. nøglefri betjening, parkeringssensor bag, klimaanlæg med to zoner, træthedsregistrering, 18” Braga-alufælge og et Bolero-infotainmentsystem med Apple CarPlay, DAB-radio, otte højttalere, Bluetooth samt et multifunktionsrat til at styre det hele uden at fjerne hænderne fra rattet. Førerens smartphone har i den forbindelse sin egen plads i en praktisk phonebox, som forstærker antennesignalet.

4×4 med mulighed for offroad-funktion

Det omfattende standardudstyr kan suppleres med innovativt ekstraudstyr. Med ŠKODA Connect i tre år til 6.100 kr. skal man bare trykke på en knap i loftet for at komme i kontakt med ŠKODA Vejhjælp eller et call center, mens det tilhørende Care Connect forbinder KAROQ med en app på smartphonen, hvor man bl.a. kan tjekke, om bilen er låst, hvor den er parkeret, og om den overskrider en forudindstillet hastighedsgrænse. Det praktiske VarioFlex-bagsædesystem til 6.500 kr. giver mulighed for, at de tre bagsædepladser kan indstilles individuelt eller tages helt ud, ligesom det store bagagerum bliver ekstra nemt at tilgå med en el-bagklap til 6.900 kr. For kun 5.000 kr. får man et Amundsen-navigationsanlæg, mens varme i rattet – der er dejligt på denne årstid – koster 3.100 kr.

Med 4×4 kommer KAROQ frem i terræn, hvor andre biler må give op, ligesom offroad-funktionen, der er ekstraudstyr til 2.900 kr., får SUV’en trygt op og ned ad af stejle op- og nedkørsler.

Priser fra 319.000 kr.

Som nævnt starter priserne ved 319.000 kr., og det er med en 1.0 TSI-benzinmotor med 115 hk. Den større 1.5 TSI ACT 150 hk med automatisk cylinderfrakobling koster 337.000 kr. Ligeledes er der to dieselmotorer at vælge imellem ved introduktionen i februar: 1.6 TDI 115 hk til 339.000 kr. og 2.0 TDI 150 hk med 4×4 til 385.000 kr. Alle motorer fås med et 7-trins DSG-automatgear, hvilket koster 20.000 kr.

Læs mere om Skoda Karoq her

Kilde: Skoda Danmark

FEMALE DRIVERS CLUB

Female Drivers Club er en relationsskabende og personligt udviklende netværksklub for kvinder. Der vil være spændende oplevelser med stærke bilbrands, inspirerende foredrag, og masser af goodies og hygge! Skriv dig op allerede i dag, så hører du mere.