Benedicte Engel

Biltest: Toyota RAV4 Hybrid (2019) – skarp og maskulin SUV

Fuld hybrid og fuld tilfredshed” skriver Toyota selv. Om den nye Toyota RAV4 Hybrid lever op til dette statement, finder Kvindernes Bilmagasin ud af her

Førstehåndsindtrykket af Toyota RAV4 Hybrid

Jeg havde virkelig set frem til at testkøre denne Toyota RAV4 Hybrid, både fordi jeg kun har kørt Toyota en enkelt gang siden min Corolla med dobbelt overliggende knast fra slut 80’erne. Men også fordi det var min første tur i en hybridbil.

Min første reaktion var ’wauw en fed bil’. For mig har Toyota RAV4 været ’usynlig’ i gadebilledet. Nu har den 25-års jubilæum og denne femte generation er på vejen. Bilen er testet en skøn sommerdag, den stod knivskarpt og den overraskede på flere punkter. Den var rummelig i både kabine og bagagerum. Køreegenskaberne var i top.

Den nye Toyota Rav4 Hybrid står rigtig flot
Den nye Toyota Rav4 Hybrid står rigtig flot

Design

Jeg synes virkelig, at Toyota har oppet sig på designsiden siden første generation RAV4 (1994-2000). Designet har også forandret sig en del – der er kommet meget mere kant og karakter over bilen med bl.a. markerede linjer henad siden og den maskuline front. Testbilen var også blevet 10 cm lavere end sin forgænger. Det så godt ud.

Læs også: Toyota Camry gør come-back!

De andre i SUV’er i klassen, som f.eks. Honda C-RV skal ’spænde sikkerhedsselen’ for at følge med her.
Testbilen ses herunder i Bitone lakering Pearl White metallak med sort tag og kanter. RAV4 har fået et råt og maskulint udtryk med de 18” store sorte alufælge. Jeg er vild med det.

Fronten har et fået et råt og maskulint udtryk
Fronten har et fået et råt og maskulint udtryk

Kabinen var er helt sort – også himlen – ret lækkert. Blå stikninger på sæder og instrumentpanel og den blå farve går igen i instrumenteringen. Det fortæller mig, at vi sad i en hybrid. Gennemført. 

Indvendig brugerflade og komfort

Det var virkelig en fornøjelse at sætte sig ind i kabinen. Super lækre sæder og komforten er i top. Et ekstra plus i testbilen var el-justering af førersædet, det gør indstillingen til en leg.

Der var rigtig meget plads på bagsæderne, som får topkarakter herfra. Der kunne med lethed sidde et menneske på 1,92 (er afprøvet) og der var stadig luft op til loftet. Derudover havde ryggen 2 indstillinger, hvilket helt klart var et stort plus for komforten og der sidder nemt 3 personer.

Høje mennesker på 1,92cm er velkommen i den nye Toyota Rav 4
Høje mennesker på 1,92cm er velkommen i den nye Toyota RAV4

Bagagerummet var på 733 ltr. Der var højt til loftet, pladsen var udnyttet super godt og ’bunden’ kunne vendes. Der var tæppe på den ene side og hårdt plast på den anden. Ret smart hvis du skal køre med noget der grisser.

Toyota Touch 2 mulitimediesystem faldt jeg ikke på halen over. Den 8” store touchskærm havde en technørd som mig forventet sig mere af. Alle funktioner fungerede og det var fint. Indstilling og opsætning kunne være noget mere brugervenligt og skærmens opløsning var ret ringe – specielt ved brug af GPS-en. Her fik den ikke mange ’stiletter’. Samtidig var det ikke muligt at dreje skærmen så den vender mod føreren af bilen, hvilket også var lidt irriterende.

GPS med 8" touchskærm kunne godt trænge til en opdatering
GPS med 8″ touchskærm kunne godt trænge til en opdatering

Toyota og sikkerhed

Toyota prioriterer høj sikkerhed med ny og anden generation af sikkerhedspakken Toyota Safety Sense. Denne indeholder bl.a. Pre-kollision-system, vognbane- og vejskilteassistent, automatisk nedblænding af fjernlys, adaptiv fartpilot med radar og træthedsregistreringssystem. Rigtig smart.
Accelerationen og skiftet mellem el- og benzinmotor skete næsten lydsløst og gør det til en fornøjelse at foretage en overhaling.

Forbrug og power

Testbilen var en 2.5 VVT-i-Hybrid med 218 hk. 4×2 H3 Style med e-CVTgear. Den kørte 0-100 på 8,4 sek. og havde en tophastighed på 180 km/timen. Du manglede ikke kræfter i en RAV4 Hybrid. Den ville gerne afsted.
Den nye 2.5-liters VVT-i benzinhybridmotor har klassens laveste CO2 udledning. Det kan jeg li!

Når hybridbilen holdt stille stopper forbrændingsmotoren automatisk for at spare brændstof. Elmotoren var stadig i drift. Under kørslen justeres fordelingen af kraft mellem motor og elmotor løbende for at give den bedste ydeevne. Dette sikrer en god brændstoføkonomi.

Bilen er i energiklase A++ og har en ejerafgift fra kun kr. 540,- halvårligt. Du får “fuld hybrid og fuld tilfredshed”, som Toyota skriver. Et stort plus, hvis du overvejer en hybridbil.

e-CVT er trinløs variabel gearkasse med et uendeligt antal gearudvekslinger – også kendt som et milliongear. Den udnytter motorkraften optimalt, forbedrer brændstoføkonomien og giver en behagelig glidende køreoplevelse.
I vores testbil var e-CVT optimeret i forhold til tidligere Toyota hybridbiler og havde 3 indstillinger for kørsel. Eco, Normal og Sport. Ved acceleration havde den dog den der “CVT-støj”, som denne gearkasse åbenbart er kendt for og som irriterede mit øre. Ved bykørsel var der noget helt andet. Her var den stille og støjsvag. Ret lækkert faktisk. Det opvejer klart ’lyden’ fra accelerationen.
Den er testet til at kunne køre 17,5-18,2 km/ltr.

Toyota RAV4 Hybrid fås fra kr. 299.900,- Testbil står til kr. 476.900,- med udstyr som bl.a.

  • Toyota Safety Sense 2
  • Toyota Touch 2 inkl. Go-navigation med 5-års gratis opdatering.
  • Trådløs opladning af smartphone
  • Læderrat med varme
  • Paddleshifts
  • LED lygter, automatisk højdejusterbare forlygter med follow-me-home lys
  • Elektrisk motoriseret bagklap
  • eCall nødopkaldssystem
  • Smart Entry & Start system (nøglefri betjening)
  • Mørktonede bagerste sideruder og bagrude

Overvejer du en RAV4 Hybrid som din næste firmabil, har den en ret attraktiv beskatning fra kr. 323.880.

Service og garanti

Der ydes 3 års mekanisk garanti eller 100.000 km, 3 års lakgaranti og 12 års garanti mod gennemtæring. 5 års garanti på bilens hybridkomponenter. 10 års Toyota Hybrid tryghed på hybridbatteriet. Fuldt sikkerhedstjek for hver 40.000 km og mellemliggende sundhedstjek for hver 20.000 km.

Du kan få en servicekontrakt med 45.000 km/3 år til ca. kr. 286/md. ekskl. dæk

Derudover får du gratis Toyota Vejhjælp i Europa, som gælder hele bilens levetid, forudsat at bilen service overholdes på et autoriseret Toyota værksted i Danmark.

Konklusion på Toyota RAV4 Hybrid

Overrasket!? Ja, meget positivt. Du får en rummelig og maskulin SUV Hybrid med gode køreegenskaber, hvor komforten er i top. Du får meget bil for dine penge. Det eneste, der efter min mening skal kigges på, er multimediesystemet, der er liiidt gammeldags i forhold til resten af bilen. ’Lyden’ fra e-CVT-gearet giver en anderledes “lydoplevelse”. Derfor vil jeg anbefale at du tager en tur i bilen og prøver nogle accelerationer og ser (hører) om du kan leve med det.

Alt i alt er Toyota RAV4 Hybrid H3 Style et rigtig godt valg, hvis du er på udkig efter en SUV. Jeg ville gerne selv eje en RAV4, (når multimediesystemet er blevet opdateret). Dog vil jeg overveje motorversionen. Hybrid virker fint og er miljøvenligt, men måske ville jeg vente til der kommer en ren el-version.

Læs mere på www.toyota.dk

Kvindernes Bilmagasin giver Toyota RAV4 Hybrid følgende stilletter:

Design 

Køreglæde

Value for Money

Biltest: Audi Q3 – En prestigefyldt mor-bil

Audi Q3 har for mig altid betydet noget helt specielt. Den stilsikre og prestigefyldte familie-SUV er nu kommet i en ny udgave, og jeg har haft den til test for at se, om den lever op til mine forventninger. Læs med her og find ud af, hvad det er der gør Audi Q3 til noget helt særligt.

Audi Q3 foran Hørsholm Kirke
Audi Q3 foran Hørsholm Kirke

Audi’s SUV´er er voldsomt populære og har været det lige siden den første SUV så dagens lys.
I den tunge ende finder vi det mondæne flagskib Q8 (og nej, der er ikke tale om en tankstation) til den lille kompakte mini-SUV (eller cross over, ville nogle nok mene) Q2. Der er noget for en hver smag i Audi’s SUV park.

Læs også: Audi Q8 – Den glamoriøse herskabsvogn

Fra Q2 til Q8¨


Men i dag skal det handle om Q3´eren. Og det er jeg glad for. For mig betyder Q3´eren noget helt specielt. Måske fordi at jeg altid har syntes at Audis modeller ligner hinanden enormt meget. Q3´eren er den, som jeg kan identificere mig allermest med. Det er en skøn, rummelig mor-bil, som både udstråler kvalitet og komfort, men så sandelig også design. Q2´eren er lidt for lille – og så synes jeg, den har et lidt klumpe-dumpet udseende. Den er lidt for bred-numset samtidig med, at den er for flad. Noget er galt i min øjne.

Læs mere om Audi Q8 – Den glamourøse herskabsvogn


Q5´eren giver sig selv – den er naturligvis også lækker og flot og alt det der. Men budgetmæssigt ligger den i den tunge ende. For tung til min pengepung i hvert fald. Og så synes jeg faktisk – for at komme tilbage til det med at Audis biler ligner hinanden – du får rigtig meget af det samme i Q3´eren, som du gør i Q5´eren. Så hvorfor sprænge budgettet, når du kan nøjes?

Fronten ser fræk ud og taler til en
Fronten ser fræk ud og taler til én.

Q3´eren er lavet på samme platform som en A3´eren og en Volkswagen Golf. Og så tænker du nok – hvor kommer golf ind i billedet? Men det er meget normalt, at tyskerne ”låner” af hinanden. Hvorfor opfinde den dybe tallerken 3 gange.

Et udsøgt design


Den nye Q3´er en smadder flot bil. Audi´s nye lygtedesign med ”levende blinklys” (dynamiske) og frontens og bagendens design er utrolig vellykket. Men jeg havde nu heller ikke regnet med andet. Forventningerne er altid lidt højere, når der triller 4 ringe ind af indkørslen. Dog har jeg en lille anke, og det er, at designeren har gjort bilen fladere at se på.

I disse cross-over tider er det moderne at tage en populær, velfungerende model og ændre lidt på linjerne – enten ved at bilen gøres længere, bredere eller fladere – for så at putte en ny titel på bagsmækken. Hvorfor ødelægge noget, der fungerer? Audi´s Q3 virker til at have fået lidt for mange af de flade penselsstrøg, og det er lidt synd. Dens forgænger havde en smule mere “mastodont-SUV-udtryk” over sig. Men nok om det.

Audi Q3 set fra siden hvor man ser at bilen er blevet en smule fladere i SUV-designet
Audi Q3 set fra siden hvor man ser at bilen er blevet en smule fladere i SUV-designet
Bagfra ligner Audi Q3 sin lillesøster Audi A3
Bagfra ligner Audi Q3 sin lillesøster Audi A3

Testbilen, jeg kørte i, var enAdvanced 35 TDI S tronic med 150 HK i farve ”Pulsorange”. Farven i sig selv på denne bil fortjener sit helt eget afsnit – og det kommer her!

Husker du KTAS?


”Det er simpelthen løgn” tænkte jeg, da jeg gik med Audi forhandleren ud på parkeringspladsen for at hente pressebilen. Pladsen var fyldt med audier i sort, grå, sort, grå ooog sort og grå. Men helt nede bagerst stod der en bil i forfærdelig orange farve. ”Stakkels kunde, som ejer denne bil, han må da have fået den billigt” tænke jeg.
Audiforhandleren trykkede på knappen og satte kurs mod det orange monster, og ”lås op”- lygterne begyndte at lyse på den. ”Ja, jeg havde nok valgt den i en anden farve” mumlede sælgeren. Ja, det tror jeg vist nok du havde. Really, really? Skal jeg køre rundt i en uge i denne 90´er lignende “KTAS-Servicevogns-farve”? Jeg kan da også bare ringe til KTAS (i dag TDC) og tilbyde dem min assistance ude på vejene på det samme.

En modelbil af den klassiske KTAS servicevogn fra 90´erne
En modelbil i den klassiske KTAS orange farve fra 90´erne


Jeg har testet rigtig mange biler i min tid. Men ligefrem at være flov over en farve, når jeg kører i en testbil, det har jeg aldrig prøvet før. Tænk at Audi laver så grimme farver? Er der virkelig nogen, der vil købe en bil i så grim en farve? Jeg forstår det ikke!
Redaktionen har efterfølgende fundet ud af, at Q3´eren i den Puls-orange farve er den gennemgående internationale presse-kampagne-farve. Vi spottede nemlig en reklame i Brussel Lufthavn et par dage efter. Ja, vi forstår det ikke…

De internationale pressebiler af Audi Q3 i den Pulsorange farve

Anyway – bilen kan jo ikke gøre for, at der har siddet en forvirret ordremand og trykket på en forkert farve. Så jeg besluttede mig for at tage skyklapper for øjenene og sætte mig ind i Audien og køre afsted. 

Den perfekte mor-bil

Min testbil var udstyret med et dejligt S-tronic automatgear. Jeg er fan af automatgear, og specielt i en bil som denne er automatgear et must. Som jeg nævnte før, er jeg ekstra begejstret for Audi´s Q3, fordi den passer perfekt ind i mit liv. Jeg er mor og har en datter, der har brug for en autostol. Indstigningshøjden er rar både for min ryg, men også for min datter, der selv kan kravle op i sin stol. Udsynet er skønt – jeg elsker at have et godt overblik i trafikken. Audis utallige sikkerhedssystemer får mig til at føle, at jeg bliver ført igennem trafikken, som var det en leg.

Audi Q3´s interiør er enkelt og intuitivt
Audi Q3´s interiør er enkelt og intuitivt

Testbilen havde følgende udstyr:

  • Assistentpakke
  • Audi connect Navigation & Infotainment
  • Audi sound system
  • Audi virtual cockpit Plus
  • LED forlygter med LED baglygter og dynamisk blinklys bag 
  • MMI® Navigation plus (ikke dansk tale) 
  • Sportssæder foran 

Køreregenskaberne er som regel altid i top, når jeg tester Audi. Men denne gang har jeg faktisk en lille pil nedaf. Min testbil er en 150 hestes diesel motor, som jeg faktisk synes er lidt sløv i optrækket. Jeg har forsøgt at lede efter en ”sportsknap”, så der kunne kommer lidt mere skub i bilen, men forgæves. Bilen føles lidt tung, og man skal advare den i god tid om de hurtige manøvrer. Nogen racerbil er det bestemt ikke!

Audi Q3 fåes fra kr. 424.132,-. Den model jeg testede, koster kr. 577.056,- inkl. en lækker orange farve. Den kan privat leases for 4250kr/md. Som altid synes jeg, at priserne er i den høje ende hos Audi. Men ønsker du at blive set med de 4 ringe, så koster det altså! Og sådan er det bare.

Læs mere om priserne på Audi´s hjemmeside.

Kvindernes Bilmagasin giver Audi Q3 følgende stilletter:

DESIGN

KØREGLÆDE

VALUE FOR MONEY

Se et lille videosammendrag af Audi Q3 her:

Kvinder i autobranchen er uundværlige i fremtiden

Kvinder i autobranchen

Hos Kvindernes Bilmagasin ligger det os meget på sinde, at være med til at hjælpe flere kvinder i autobranchen. Ifølge adskillige analyser vil Danmark mangle i omegnen af 60.000 faglærte om bare fem til seks år. Og mange fag mangler kvinder. Læs hvad EUC Sjælland og AutoBranchen Danmark gør for at sætte fokus på netop denne problematik.

Kvinder i autobranchen
Om fem år vil branchen mangle 60.000 faglærte

Kvinder i autobranchen

EUC Sjælland og Autobranchen Danmark vil have kvinder i autobranchen. De sætter nu fokus på kvinder på erhvervsuddannelsen, og man vil undersøge de unge pigers trivsel såvel på skolen som i virksomheden. Det sker blandt andet i kraft af en årlig trivselsmåling. Formålet er ganske enkelt at sikre, at autouddannelserne også er attraktive for kvinderne.

Læs også: Autobranchen og EUC Syd vil sikre kvinders trivsel i uddannelsen

”Som skole er vi interesserede i at have så mange elever som muligt, og lige som virksomhederne kan forbedre arbejdsmiljøet ved at have en bedre fordeling af mænd og kvinder, så kan vi se samme fordele på skolen. Så vi ser det som naturligt at sætte ind overfor kvinderne,” siger John Norman, direktør på EUC Sjælland i Næstved og Køge.

Trivselsmålingen er udarbejdet af AutoBranchen Danmark i samarbejde med konsulenthuset Living Institute. Den bliver nu brugt af en række erhvervsskoler over hele Danmark, og skal medvirke til at styrke indsatsen overfor kvinderne.

Fremtiden er vigtig

Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark, har hæftet sig ved, at kun 10 procent af medarbejderne i autobranchen er kvinder. Undersøgelser viser, at det giver bedre resultater med en mere ligelig kønsfordeling. Og da branchen står til at mangle faglærte, er interessen for kvinderne oplagt.

”Virksomhederne i autobranchen er selvfølgelig interesserede i at ruste sig til fremtiden. For dem er det vigtigt også at se i retning af kvinderne, for ellers bliver manglen på medarbejdere endnu større,” siger Gitte Seeberg og fortsætter:


”Vi skal vise kvinderne, at der er karrieremuligheder i autobranchen, og når vi måler kvindernes trivsel på uddannelsen, får vi pejlemærker for, hvad der er godt og hvad der er skidt på skolen såvel som i virksomheden. Det er vigtig og brugbar viden,” siger hun og slår fast, at rekruttering af kvinder er et emne, som hendes organisation arbejder seriøst med – både for at sikre tilstrækkelig arbejdskraft og for en bedre kønsfordeling.

Analyser afslører

Hos konsulenthuset Living Institute er de specialister i ”diversity intelligence” – altså at arbejde med diversitet inden for såvel køn som kultur. Her siger partner Jens Rotbøll, at en bedre kønsfordeling ganske enkelt er en nødvendighed.

”Man kan spørge sig selv, om man har råd til at lade være. Når branchen mangler lærlinge, har man så råd til at ekskludere halvdelen af potentialet?  Mænd og kvinder tænker forskelligt, og det er et faktum, at folk der tænker forskelligt kan lave bedre resultater sammen end folk, der tænker ens,” fortæller Jens Rotbøll.

Folketinget har vedtaget en målsætning om, at i 2025 skal 30 procent af en ungdomsårgang søge ind på en ungdomsuddannelse. Nu er tallet lige omkring 20 procent.

Kilde: Autobranchen Danmark

BMW X7 – Biltest

Månedens eksklusive: Krystalgearknop, vulgær kølergrill og en pris på den anden side af en million. BMW’s nye 7-sæders familie-SAV er så stor, at den ikke kan være i en almindelig P-bås. Men spørgsmålet er, om BMWX7 er lidt for meget russisk roulette? Det har Kvindernes Bilmagasin kigget nærmere på.

BMW's nye familieresidens
BMW’s nye rullende familieresidens

BMW X7 – introduktionen

BMW har for nylig introduceret deres første skud på stammen af en 7-sæders familie SAV –  også kaldet Sports Activity Vehicle. I pressen har BMW X7 været meget omdiskuteret – som det gigantiske skur og bilen med den vulgære kølergrill.

Læs også: BMWX4 – Mors Monstertruck

Nøøj, en kæmpe bil? Udbrød min datter, da vi åbnede dørene til BMWX7, der stod klar og ventede på os hos BMW i Glostrup. Vi spottede begge to, at bilen havde 7 sæder, og at der var knapper allevegne til at justere sæder op og ned. Sikken en fest. Tænk engang at have 5 forskellige sæder at vælge imellem, når man som 4- årig skal ud og teste bil med sin mor.

En lækker og enkel nøgle til BMW X7
Den enkle og lækre nøgle til BMW X7

BMW X7 – for stor til almindelig p-bås

Testbilen vi fik udleveret, var en BMW X7 xDrive30d Connected- en 6-cyl. 3,0 diesel med 265 hestekræfter. Og stor – det var den. MEGET stor! Så stor, at hele bagenden rager ud på en almindelig p-bås. Det er ikke alle P-huse, jeg ville vælge at køre den ind i, selvom jeg normalt aldrig har problemer med at køre store biler, for det føles ikke sådan bag rattet. Men denne bil er altså større end den gennemsnitlige SUV. BMW X7 skal konkurrere med Mercedes-Benz GLS, som også er kendt for den stilbevidste og overskudsagtige familiebil til mange børn.

BMW X7 set bagfra
BMW X7 set bagfra

Da jeg satte mig ind i X7´eren første gang, føltes det som at gå ind i et slot med bonede gulve. En skinnende krystalglas-gearknop, 2 store flotte panoramavinduer,  3 sæderækker, en lækker duft af læder og selvfølgelig fornemmelsen af BMW’s velkendte top luksus.

Den skindende krystal gearknop
Den skindende krystalglas gearknop

En lækker V6´er i BMW X7

Nu sidder du sikkert og tænker ”Sådan en kæmpe bil, skal jeg aldrig prøve, den er alt for stor til mig”. Men hemmeligheden er, at den er en leg at køre. Bilen er udstyret med alverdens assistentsystemer og kameraer, så en parallelparkering er pludselig ingen sag.

Bilen er udstyret med følgende udstyr:

  • Kamera- og radarbaseret assistentsystem 
  • Advarsel for vognbaneskift
  • Styre- og vejbaneassistent
  • Sidekollisionsadvarsel, advarsel for påkørsel bagfra
  • Kamera- og ultralydbaseret assistentsystem med Surround View 
  • Remote 3D
  • Bakkamera og parkeringssensor

Ikke nok med at bilen er udstyret med 265HK, så har den også den velkendte V6´er lyd, som er sød musik i mine ører. Det er lyden af overskud, eksklusivitet og luksus, som jeg ikke kan få nok af.

Et vulgært design

Jeg er vild med designet. Jeg synes den emmer af prestige og eksklusivitet, og den fanger i den grad forbipasserendes opmærksomhed på gaden. Det, som er særligt ved den, er størrelsen. Når jeg parkerede den på en almindelig parkeringsplads, stak bagenden en halv meter ud. Den er simpelthen for stor til de danske parkeringsbåse. En anden ting ved den, som er opsigtsvækkende, er bilens kølergrill. Nogle mener, at den er vulgær, og at designeren har haft en blyant med lidt for brede penselstrøg – men jeg er vild med den, og den er det rene blær.

Den gigantiske kølergrill
Den gigantiske og meget omdiskuterede kølergrill. Jeg er vild med den!

Forkælelse, forkælelse og atter forkælelse…

Der er intet, der er overladt til tilfældighederne, når vi taler udstyr og komfort i X7´eren. Der er tænkt på det hele, uanset om du er den store familie på 7, eller du kører alene i bilen. Jeg havde planlagt en endagstur til Sverige med min svigerinde og hendes børn. Vi var i alt 6 med klapvogn og oppakning. Det var den rene luksus. Børnene synes, det var en fest, hver gang de skulle hoppe ind i bilen og skiftedes til at trykke på knappen, så sædet rejste sig, og de kunne sætte sig ind på den tredje sæderække. Vi nød alle udsigten igennem de 2 store panorama soltage – et kæmpe stort og et lille et omme ved den 3. sæderække. Chaufføren (mig) blev også godt forkælet med sodavand, der stod på køl i kopholderen med kølefunktion. Den havde også en varmefunktion, hvis nu Café Latten skulle holdes varm.

Kopholder med varme og køle funktion
Kopholderen med både køle- og varmefunktion

Alt spillede, og jeg skal da lige love for at jeg, min svigerinde og alle pigerne fik en på opleveren og ankom astadigt til Sverige.

Godt nok skal jeg spare sammen i mange år for at få råd til en BMW X7 med krystalglas-gearknop. Jeg må nøjes med at lege prinsesse på det store kongeslot for en dag ligeså meget, som min datter gjorde. Og nej, bilen er på ingen måde for meget russisk roulette!

BMW X7 fås fra kr. 1.477.236. Testbilen jeg kørte i kostede 1.795.652.

Læs mere om BMW X7 her 

Se videoen af den nye BMW X7

Månedens kvinde: Christina Hembo

Udpluk af vognparken

Christina Hembo elsker biler og bruger bilernes design til at blive inspireret, når hun designer smykker. Kvindernes Bilmagasin har mødt Christina til en snak om drømme, iværksætteri, smykker og naturligvis – biler.

Blev gift i en Morris Mascot cabriolet

Christina Hembo fortæller: Min aller første bil var en MG Midget fra 1965, som egentlig ikke var noget prangende. Den bil, jeg husker tilbage på med aller største kærlighed – og som betød noget helt specielt for mig, var min Morris Mascot Cabriolet fra 1977. Den står som noget ganske særligt for mig og minder mig om vores bryllupsdag, hvor vi kørte igennem Londons gader i åben vogn og fyldt med kærlighed til hinanden. Desværre er den ikke en del af vognpakken i dag, da vi valgte at sælge den for mange år siden, for da vi var helt nystartede, havde vi brug for pengene. (Vi kørte i denne bil fra London til Fåborg hvor vi blev gift.)

Læs også interviewet med månedens kvinde Marina Aagaard.

Christina Hembo: Fra iværksætteridé til international virksomhed

Vi startede virksomheden i 2004. Jeg har altid haft en stor glæde i at designe smykker. Jeg er uddannet på The University of the Arts i London, hvor jeg boede og sugede en masse viden til mig. Efter at Claus og jeg flyttede hjem fra London, besluttede vi os for at begynde at designe ure – luksusure i den autentiske, schweiziske kvalitet med ægte diamanter. Jeg designer selv alt, hvad vi sælger og henter inspiration fra nær og fjern. Jeg designede engang en herre-urkollektion ud fra vores Ferrari Testarossa. Ud fra linjerne, feelingen, gearknoppen, fælgene osv. Det havde jeg det rigtig sjovt med. I 2012 kom vi med vores smykke kollektion som i dag er en stor del af virksomhenden.

Min søn blev født i en Ferrari. Næsten.

Jeg husker tilbage til dengang, jeg var gravid med min søn og nærmede mig min terminsdato. Det var sommer og jeg havde været til koncert med ”Die Herren” og rigtig svunget hofterne på dansegulvet. Da jeg kom hjem i seng begyndte det at rumstere meget rundt i maven, og jeg kunne mærke, at det var ved at være tid. Jeg vækkede Claus, som straks sprang ud af sengen, og kort tid efter sad vi i vores Ferrari 412 fra 1986 på vej til fødeafdelingen. Jeg skreg flere gange til Claus, at han måtte køre stærkere og stærkere, for jeg kunne mærke at vores søn var på vej ud.

Vi nåede til hospitalet, Ferrari’en blev smidt henkastet på fortovet, og jeg fik bugseret mig ind på fødeafdelingen, hvor jordmødrene sad og strikkede og bestemt ikke havde travlt. Med stor panik i stemmen fik jeg overbevist dem om, at jeg skulle føde NU, men det tog de meget stille og roligt. Lige indtil jeg kom op at ligge på sengen, så så de hvor langt henne jeg var, og en time senere var vores søn kommet til verden.

Christina Hembo om sine biler

Jeg har mange biler, og jeg elsker biler. Jeg har sammen med min mand samlet en række biler igennem årene. Jeg elsker deres design og deres former – noget, jeg godt kunne savne, når jeg kigger på nutidens biler. De er meget kønsløse og charmeforladte i dag. Bilerne i gamle dage var bare meget mere charmerende. 

En af de ting, jeg elsker aller mest ved vores biler, er deres historie. Hver eneste bil jeg har købt, har en helt særlig historie med sig i bagagen.

Samlingen består af følgende biler:

  • 2x Ferrari 612 Scaglietti OTO 2008, 2009
  • Ferrari 412 1986
  • Ferrari Testarossa
  • Mercedes 230 SL Pagode 1963
  • Mercedes S500 2006
  • London Taxi 1998
  • Unimog brandbil 1970
  • Lancia-Ferrari 8.32 Thema 1990
  • Ferrari 308 GTS 1990
  • Ferrari 550 
  • London Bus årgang 1953

På mit kontor står Testarossa’en og London Taxi´en. Jeg elsker at kigge på bilerne og bruger dem ofte som inspiration. Og så elsker jeg minderne. London Taxi´en kørte vi selv hjem med ungerne og jeg på bagsædet og Claus i chaufførsædet. Den tur glemmer jeg aldrig!

London taxa på kontoret
London bussen står og pynter midt i kontoret hos Christina Jewelry & Watches i Herning
Christina Hembo på hendes kontor
Den røde Ferrari Testarossa står lige bag Christinas skrivebord

Vores Ferrari 412 1986 spottede vi i Frankrig, og vi var solgt på stedet. Det var en ældre fransk gentleman, der havde den, og han ville kun sælge hvis han kunne lide køberen. Andre var blevet afvist. Han ville have den gode fornemmelse i maven af, at køberen, ville tage godt vare på den fine gamle vogn. Vi fik ham dog hurtigt overbevist om, at den bil måtte vi eje. Med bilen fulgte hans cigarer, som franskmanden havde efterladt i bilen. Cigarerne ligger der stadig, da de er en del af bilens historie og er et sjovt minde om den ældre herre og første ejer af bilen.

Christina Hembo og hendes Ferrari
Ferrari 412 1986 som Christina og hendes mand spottede hos en fin ældre herre i Frankrig
Cigaræske fra den oprindelige ejer
Den fine gamle franske mands cigarer ligger stadig i det lille rum i midterkonsollen, og det bliver de ved med.

London bussen bruger vi, når vi er på messer. Der er fadølsanlæg i den ene ende og loungeomårde i den anden. 

Bag om historien, Kvindernes Bilmagasin og Christina Hembo…

Benedicte fra Kvindernes Bilmagasin havde set en smykkeannonce fra Christina Jewelry & Watches, hvor Christina sidder i en gammel Mercedes pagode. Benedicte researchede lidt om Christina og fandt ud af, at den var god nok – der var noget om, at Christina godt kunne lide gamle biler. 

Benedicte tager til Herning for at mødes med Christina og lave et interview, og idet hun åbner døren til kontoret, bliver hun mødt at en Ferrari Testarossa og en London Taxi. Inde midt på kontoret! I foyeren stod der en lille bil fra Legoland.

Herefter blev hun hevet ud i de hemmelige haller, hvor dørene blev åbnet til den vildeste vognpark af utrolig gamle fine og ikke mindst værdifulde, klassiske biler. Wauw, Benedicte havde ikke i sin vildeste fantasi regnet med, at der var samlet så mange fine biler på ét sted. 

Tænk engang at gå så stille med dørene, og pludselig åbner der sig et skattekammer af fine gamle biler. Det var en stor overraskelse, at biler har været og er en så stor del af Christinas liv. 

Læs mere om Christina Jewelry & Watches her

FEMALE DRIVERS CLUB

Female Drivers Club er en relationsskabende og personligt udviklende netværksklub for kvinder. Der vil være spændende oplevelser med stærke bilbrands, inspirerende foredrag, og masser af goodies og hygge! Skriv dig op allerede i dag, så hører du mere.