Gæsteblogger Lena Ankir arbejder til daglig på et autoværksted. Hun brænder for bilbranchen og mener at de traditionelle kønsroller er ved at forsvinde. I dette indlæg giver Lena et godt råd til dig, der er nysgerrig på at arbejde i bilbranchen.
Bilverden! Et sted for drenge, mænd og deres passion. Eller er det? De traditionelle kønsroller er ved at forsvinde og der bliver plads til nye relationer og forbindelser. Dette er også gældende i den verden der til dagligt kaldes bilverden.
Kvinderne er ved at komme mere og mere ind i denne verden, hvor de kan, vil og tør være en del af gamet.
Jeg selv er typen der gerne vil selv. Selv tage beslutninger, tage handling og se resultater. Dette gælder for mange kvinder også omkring bilen – og der er plads til os derude. Der er ikke noget forkert i det. Det er lige så rigtigt som alt muligt andet.
Flere kvinder i autobranchen
Der er kommet mere og mere fokus på at få kvinderne ind i branchen, både som kunder og som medarbejdere. Værkstedskæder laver målrettet kampanger, hvor de gerne vil være kvindernes foretrukne værksted. Erhvervsskolerne uddanner flere og flere kvinder.
Den almindelige kvinde kommer også mere og mere på banen. De er med til at tage beslutninger om køb af familiens nye bil. De stiller spørgsmål til sikkerhed, komfort, økonomi og en lang række andre ting.
For bilen er ikke længere kun at transportmiddel. Bilen er også med til at fortælle noget om, hvem vi er som person og vi vil gerne være med til at tage beslutningen.
Jeg selv arbejder i forbindelse med et autoværksted og oplever at der kommer flere og flere kvinder ind med deres biler. Både til bilsyn, på værkstedet, men også med helt almindelige spørgsmål. Jeg tror, at det er et spørgsmål om at turde stå ved det og springe ud i det. For accepten af kvinderne i bilverden findes. Vi skal bare blive meget bedre til selv at stå ved det.
Så er du usikker så spring ud i det. Tag en veninde under armen og tilmeld jer et ” kvinde-kend-din-bil” arrangement, tjek bilen inden den skal til syn imens i drikker en café-latte eller hyg jer med en prøvetur i en bil i synes lyder tiltalende.
Der er også plads til dig
Der er plads til kvinderne i bilverden, på lige det niveau man ønsker og det et vildt fascinerende sted at udfolde sig i.
Lidt om Lena.
“Jeg har altid synes, at biler var spændende og interessante. Jeg arbejder i et skilte/print & profil/arbejdstøj firma, der er en lille del af et autoværksted med tilhørende synshal og trailercenter. Så min daglige gang er blandt “drengene og bilerne” . Her igennem oplever jeg, at der er mange autoværksteder der prøver at fange kvinderne – og få taget dem ind i bilverdenen via diverse ” kvinde kend din bil ” arrangementer. Det er min opfattelse, at det er vigtigt, at der er plads til kvinderne i bilverdenen også . Jeg selv elsker min gang på værkstedet. “
Peugeot 508 GT – Min franske sommerflirt! Det er kærlighed ved første blik. Det er en iøjnefaldende personlighed jeg møder på parkeringspladsen en solrig sensommerdag
Peugeot 508 GT PureTech med den nye Kronprisesse Marys Bro i baggrunden.
Peugeot 508 GT taler så meget til racerkøreren, der ligger gemt i mig. Jeg sætter mig ned i den og indstiller sædet, som selvfølgelig er elektrisk. Så selvom jeg har besluttet at jeg bare har det bedst i en SUV, så falder jeg ret hurtigt til her. Også technørden er glad selvom klaveret ikke spiller den bedste melodi på designet af tangenterne.
Derimod har designerne set på tidligere modeller og formået på en perfekt måde at koble retro og nye ideer sammen til denne Peugeot 508 GT. Lyt til ’blinklyden’ og se både på fronthjelmen – designet er minder om den på den ældre Peugeot 504 og på bagenden, får mig til at tænke på 80’ernes ’Nightrider’, mest fordi denne 508’er har en lys bar, som er et mindre lysshow. Godt tænkt.
Kan du se ligheden?
Peugeot 508 GT – anno 2019
Peugeot 504 – anno 1975
Design
Testbilen er Hvid Nacré (metallic). Farven er med til at fremhæve bilens skarpe og kantede design og spiller max sammen med de røde lædersæder, som har synlige stikninger, den sorte ’himmel’ og de seje 19” aluminiumsfælge.
Jeg er vild med den skakternede kølergril med løve-logoet placeret midt i, der understreges af de lodrette LED forlygter. Anderledes og raffineret.
Bagenden er strømlinet og lygterne er integreret som en sort linje (når lygterne er slukket). Elegant. Når de tredimensionelle LED lygter er tændt starter lysshowet med de tre løveklør. Lygterne er i øvrigt snuppet fra en af konceptbilerne. Quartz. De tilpasses i lysstyrken dag og nat, så de hele tiden er synlige. Lækkert.
Bagenden på Peugeot 508 GT. Bred og lækker.
I det hele taget er bilens design dynamisk og attraktiv hele vejen rundt.
Designet inde har elementer fra de seneste konceptbiler. Faktisk er det nye i-Cockpit i denne 508’eren taget direkte fra Exalt konceptbilen. Det er virkelig smart.
Når du sætter dig ind i denne Peugeot 508 GT er det som at tage bilen på. Det kan jeg godt li. Du følger dig tilpas ret hurtigt. Det gennemførte digitale instrumentpanel, det smarte kompakte multifunktionsrat.
Gearstangen er som sædvanlig noget af det første jeg bemærker og testbilen har en lækker lille elektrisk en med one-touch betjening, og som du nemt skifter til manuelt gearskift, der så styres sikkert med backshifts ved rattet. Et lille kritikpunkt for kvinder med lange negle (jeg er en af dem) er både placeringen og betjeningen af knappen for kørsel.
Gearstanden i Peugeot 508 GT. Den er godkendt.
Det store panoramasoltag giver mulighed for et stor lysindfald og ønsker du ikke dette lysindfald trykker du bare på knappen til den elektriske solafskærmning. Valget af premium audio system er faldet på Focal, som har en fantastisk lyd.
Infotainmentsystemet
– Ja, her spiller klaveret altså ikke. Tangenterne her kaldet ’toggle switches’, som giver direkte adgang til funktioner som radio, aircondition, navigation, indstillinger, telefon og apps, får ikke mange stjerner herfra – de passer ikke til resten af det lækre design. De burde være integreret i bilens 10” HD-touchskærm, her design og funktionalitet nemlig rigtig godt. En superfin detalje er bilens GPS, der har visuel nedtælling til ankomststeder. Technørden smiler helt op til ørerne.
Med disse tangenter spiller klaveret altså ikke.
Noget helt nyt – i hvert fald for mig – har du i i-cockpit mulighed for at vælge bl.a. ’relax’, som indbefatter lyssætningen i kabinen, farven på skærmen, særlige musikindstillinger, valg af køreindstillinger, kontrol af elektronisk styrede støddæmpere og massage.
JA, du læste rigtigt massage i forsæderne. Vildt alligevel. Et multipunkt-massage system med otte pneumatiske kamre og hele fem forskellige massageprogrammer. En detalje jeg ret hurtigt vænner mig til.
Valget og kvaliteterne af materialerne og det fokus, der har været på at opnå̊ den rette finish, svøber dig i bløde, moderne og raffinerede omgivelser. Førersædet og passagersæderne er blåstemplet med AGR (Aktion für Gesunder Rücken) mærkningen, der belønner både ergonomi og indstillingsmuligheder (længde, rygposition og lændestøtte).
Pladsen i Peugeot 508 GT
Da det jo er en coupé, så inviterer pladsen på bagsædet ikke til personer meget højere end 1.80. Dog er der rigeligt med opbevaringsplads – op til 32 liter, som er spredt rundt i passagerkabinen, ligesom der er fire USB-porte, jackstick i armlænet og to 12v stikkontakter.
Bagagerummet har en volumen på 487 liter og er udstyret med håndfri bagklap, der sikrer en nem adgang til bagagerummet. Med bænksædet foldet ned, opnås en volumen på 1.537 liter.
Peugeot 508 GT inviterer ikke mennesker meget mere end 1.80 med på bagsædet.
SE DET OVERSETE. Det infrarøde ‘Night Vision’ (nattesyn) kamera registrerer fodgængere og dyr foran bilen i mørke og ved nedsat sigtbarhed, og øger dermed sikkerheden under kørsel. Et billede af området foran bilen vises lige i dit synsfelt i den digitale instrumentgruppe og ledsages af et advarselssignal. Genialt.
Herudover har denne nye Peugeot 508 GT en bred vifte at sikkerhedsudstyr, som
Nyeste generation af automatisk nødbremse (opdager fodgængere og cykler både nat og dag ved op til 140 km/t).
Ved kørsel i byen kan føreren nyde godt af 508’erens bakkamera – Visiopark 2 (360 graders kamera) og den seneste generation af Full Park Assist.
Forbrug og power
Testbilen er en 4-cylindret 1.6 benzinmotor med 225 hk og 5.500 o/min. Den har en 8-trins automatisk gearkasse, kører 0-100 på 7,3 sek. Og har en tophastighed på 250 km/timen.
Bilen har 4 indstillinger for kørsel, Eco, komfort, normal og sport. Denne 508’er er blevet 70 kg lettere i forhold til sin forgænger og det har en positiv effekt på brændstoføkonomi og performance.
Peugeot 508 GT
Den er testet til at kunne køre 17,5 km/ltr. Den billigste model starter ved kr. 299.990,-, testbilen uden ekstraudstyr ligger på kr. 544.990,- Vores testbil står til kr. 670.990,- med ekstraudstyr som
Rødt læderindtræk
19” alufælge
Adaptiv fartpilot med aktiv vejbane- og positionsassistent
Elektrisk bagklap
Panoramaglassoltag med elektrisk solafskærmning.
Nightvision via infrarødt kamera.
Konklusion på Peugeot 508 GT
Jeg nyder, hvert et sekund i denne franske Peugeot 508 GT. Jeg er forelsket. Den har alt, hvad den kan trække af udstyr, uden det er for meget. Det er svært at sige farvel til den.
Målgruppen for den nye 508’er er for den kræsne kunde, som søger en eksklusiv bil, der skiller sig ud i den ellers meget traditionelle firmabilsklasse.
Peugeot 508 GT har været længe ventet. Peugeot har gennem flere år haft en ambition om at gøre Peugeot til det bedste high-end generalist bilmærke og det er lykkes med denne 508’er, hvis du spørger mig. Intet er overladt til tilfældighederne og den vinder også ’Årets Bil Designpris 2019’. Velfortjent.
Kvindernes Bilmagasin var inviteret til Amsterdam for at se nærmere på sidste nye skud på stammen fra Hyundai – nemlig Hyundai Ioniq og Kona Hybrid. Som en ekstra surprise fik jeg også lov til at se en snigpremiere på den helt nye Hyundai i10, som kommer til næste år.
Hyundai Ioniq foran en fint gammelt hus i Amsterdams gader
Hyundai går elektrisk…
Hos Hyundai har man for alvor fået smagen for miljørigtige biler. Der lanceres den ene nye model efter den anden. Man regner med at fra 2020, vil 75% af deres produktion være 100% elektrisk. Indtil videre har Hyundai solgt 600.000 elbiler på verdensplan. Det er alligevel også en sjat.
Hyundai Kona Hybrid
Hyundai Kona blev første gang præsenteret i 2017 og danskerne har taget imod den med storm. Siden da er der solgt 120.000 enheder i Europa. Sammen med Nissan Leaf er Kona Electric den mest solgte elbil i Danmark. Nu lanceres Kona Hybrid for dem, som stadig ikke er helt parat til at kaste sig ud i 100% el.
Mig og min Hyundai Kona hybrid i Amsterdams gader
Hyundai Kona hybrid er en delvis el- og benzin motor. Du skal ikke bekymre dig om at oplade bilen – det sørger den selv for. Eksempelvis når du slipper for gassen, så oplades der på batteriet. Motoren er en 1,6 benzin motor med 105 HK kombineret med elmotoren, som har en ydelse på 44 HK. Bilen er opgivet til at køre 25, 6 km/l.
Kunderne kan vælge at personliggøre deres nye Kona Hybrid, idet den fås i 10 forskellige farver og 2 forskellige farver på taget. Derudover kan kabinen vælges i 3 forskellige interiør-farver.
Hyundai Kona hybrid foran en fin kirke i Amsterdam
Som noget helt nyt kan den nye Kona Hybrid vælges med Bluelink. Bluelink er en slags “service-app”, du downloader til din smartphone, og via appen kan du holde øje med, hvor bilen er parkeret, holde øje med strøm-niveauet, tænde for varmen i kabinen på forhånd osv. En slags fjernbetjening, som du altid har lige ved hånden.
Hyundai Konda Hybrids interiørBluelink app, fungerer som en fjernbetjening. Med denne kan du styre en masse af bilens funktioner.
Sådan føles Hyundai Kona Hybrid
Køreregenskaberne i Hyundai Kona er egentlig ikke så ringe endda. Jeg lå og kørte rundt i Amsterdams gader, og det klarede den såmænd rigtig fint. Der er én ting, som jeg ikke er så vild med, det er denne her “motor-bremse-opladnings-funktion.” Hver gang du slipper speederen for at trille henimod et vejkryds, så føles det som om, at motoren går ind og bremser bilen. Det giver et lille kænguru-hop hver gang. Sker det for mange gange, kunne jeg godt have en tendens til at blive lidt sø-syg. Funktionen kan heldigvis slås fra.
Men er du på udkig efter en fin pendlerbil, hvor du får den høje SUV-følelse med et miljørigtig islæt til en fornuftig penge, så er jeg sikker på at Hyundai Kona, er noget for dig.
Hyundai Kona Hybrid lanceres i Danmark i begyndelsen af næste år, og prisen kendes endnu ikke.
Hyundai Ioniq
Skal du sende et signal om, at du tænker på bæredygtighed, så er Hyundai Ioniq helt sikkert en af de foretrukne spillere på markedet. Hyundai Ioniq er populær blandt mennesker, der går meget op i miljøet og i at sende et miljørigtigt signal.
Fronten af ny Hyundai Ioniq på en af de mange broer i Amsterdam
Tilbage i 2017 præsenterede Hyundai den meget futuriske bil – Ioniq. Nu lander faceliftet i Danmark til vinter, som byder på flere hestekræfter og sikkerhedsfunktioner samt et opgraderet interiør.
Selvom selve faceliftet kun består af en ny grill, lidt nye farver og et nyt instrumentbord, så er der nu alligevel sket en del. Det nye facelift kommer i 2 forskellige udstyrsvarianter: Trend og Premium – og det som gør sig gældende i begge modeller er, at de er født med rigtig meget standardudstyr:
Aut. nødbremse
adaptiv fartpilot
e-Call (bilen kan selv ringe til alamcentralen
8″ touch skærm
Paddles til motorbremsningen
Hyundai Ioniq kører rigtig godt, og jeg sidder behageligt i den. Pladsen, både i kabine og i bagagerum, er overraskende god – og er helt sikkert velegnet som familiebil.
Bagenden af ny Hyundai IoniqHyundai Ioniqs interiør
Hyundai Ioniq kommer både i en hybrid udgave og en plug-in hybrid og har premiere i Danmark her i september måned.
Som alle andre Hyundai personbiler leveres Ioniq med Hyundai´s 5 års garanti uden kilometerbegrænsning og 8 års garanti på batteriet.
Hyundai Ioniq starter på en pris á kr. 259.995,-
Rosinen i pølseenden
Som en ekstra lille “surprise” fik jeg lov til at se en snigpremiere på den nye Hyundai i10, som netop præsenteres i disse dage på Frankfurt Motorshow. Og jeg må nok sige, at jeg vågnede i stolen. Hyundai i10 har fået et seriøst ansigstsløft og er et helt nyt friskt pust i minibilsklassen. Det første, der faldt mig ind, da den rullede ind på scenen, var, at der er lidt Fiat 500 over den. Det er der så ikke helt alligevel. Men fronten med de runde former, chrome håndtagene og den opgraderet kabine, gør helt sikkert den nye Hyundai i10 til en konkurrencedygtig spiller på markedet. Den er jeg sikker på, at Hyundai nok skal få succes med. Du kan godt glæde dig!
Den sprit nye Hyundai i10, som først kommer til Danmark til næste år
Bilen får premiere i Danmark i starten af næste år og priserne kender vi desværre ikke endnu.
Den nye Tesla 3 er landet og er efterhånden et velkendt syn i det danske bybillede. Benedicte har haft den firhjulede gadget til test og har i denne omgang kastet sig ud i at lave en levende videotest. Kig med her.
Den 20. maj 2018 trådte de nye EU regler i kræft for periodisk syn. De indebærer en række markante ændringer, så hvis ikke du allerede har hørt om dem, så bør du læse med her.
Mekaniker gør bilen klar til et periodisk syn
Nye regler ved dit næste bilsyn
De nye EU-regler for periodisk syn, der trådte i kraft 20 maj 2018, indebærer en række markante ændringer. Det betyder, at en række fejl, der tidligere gjorde, at din bil ville blive “betinget godkendt”, nu skal omsynes hos en rigtig synsvirksomhed. Det er ikke længere nok at få fejlen udbedret hos en mekaniker. Det gælder fortsat at personbiler skal synes når de er 4 år gamle og derefter hvert andet år.
Du kan som bilejer selv tjekke nogle ting inden du kører din bil til syn. Her kommer mine seks gode råd:
Tjek at alle bilens lygter virker. Dette gælder også nummerpladelys og bremselys.
Tjek at alle vinduesviskere virker.
Tjek dybden på dækmønstret. Dette skal være min. 1,6 mm.
Tjek at ingen advarselslamper lyser i instrumentbrættet. Lyser en lampe, så få fejlen udbedret inden syn.
Tjek bremser. Dette gælder også håndbremsen.
Har du anhængertræk på din bil, så tjek at el-stikket virker.
Du kan selv gøre det
Disse seks ting er nemme og hurtige at tjekke – og noget du selv kan gøre inden du kører din bil til syn. På den måde er du godt på vej til at undgå de mest typiske fejl og mindske risikoen for at skulle til omsyn – eller dumme og unødvendige udgifter.
“Jeg har altid syntes biler var spændende og interessante. Jeg arbejder i et skilte/print & profil/arbejdstøj firma, der er en lille del af et autoværksted med tilhørende synshal og trailercenter. Så min daglige gang er blandt “drengene og bilerne” . Her igennem oplever jeg, at der er mange autoværksteder der prøver at fange kvinderne – og få taget dem ind i bilverdenen via diverse ” kvinde kend din bil ” arrangementer. Det er min opfattelse, at det er vigtigt, at der er plads til kvinderne i bilverdenen også . Jeg selv elsker min gang på værkstedet. “
Female Drivers Club er en relationsskabende og personligt udviklende netværksklub for kvinder. Der vil være spændende oplevelser med stærke bilbrands, inspirerende foredrag, og masser af goodies og hygge! Skriv dig op allerede i dag, så hører du mere.